Endnu en lokalplan godkendt
Med vedtagelsen af Lokalplan 236 kan etableringen af et nyt grønt område gå i gang. Hele havnen i Nykøbing Falster er i fuld gang med en stor omdannelse fra erhvervshavn til en levende havn for lokale og besøgende, og nu kan endnu et område indgå i udviklingen.

Erhvervshavnen i Nykøbing Falster er i gang med at blive omdannet til en ny bydel i Nykøbing Falster med fokus på at skabe et grønt og aktivt miljø med adgang til vandet. På byrådsmødet i går aftes stemte et flertal for en lokalplan, som favner den sydlige del af havnen. Området er en vigtig del af den langsigtede vision for hele havnen, som et samlet byråd står bag.
Med placeringen tæt på togbroen, kan der på grund af støj ikke bygges boliger eller lignende på stedet, og derfor omdannes det til en grøn entre til hele havneområdet. Selve grunden er ikke så stor, men er en vigtig brik for at få hele havnen til at hænge sammen på en indbydende måde, hvor det er rart at opholde sig.
Den nu godkendte Lokalplan 236 rummer det tidligere slagteri fra 1912. Bygningerne er i en meget dårlig stand, men der gøres alt for at genbruge så mange af materialerne som muligt. Oprydningen af området er allerede gået i gang, og i løbet af et par uger starter selve nedrivningen.
På området for det gamle slagteri vil der blive etableret cykelparkering til dem der besøger havnen, og til medarbejderne på det kommende rådhus, der skal ligge på den anden side af Markedshallen. Slagterigrunden vil sammen med Markedshallen, ungeområdet Kajen og svømmeområdet danne en grøn oase på havnen med adgang til vandet.
”Vi er i gang med at revitalisere hele den sydlige del af havnen i Nykøbing, hvor vi skal erstatte den tomme havn med masser af liv, kulturelle aktiviteter og grønne områder. Vi ønsker at udvikle nogle rammer, som fremmer fællesskaber og aktiviteter på havnen, og her er etableringen af grønne oaser en vigtig brik for at bringe livet tilbage på havnen. Vi skal skabe et område, man har lyst til at være i, og som styrker hverdagslivet for alle dem, der bor i og omkring byen, og som vil tiltrække besøgende og turister” siger borgmester Simon Hansen.
Bag det tidligere slagtehus ligger Sukkerladen, som det er planlagt at omdanne til parkeringspladser, som både kan benyttes af besøgende på havnen, men også til alle dem der skal ind til midtbyen.
”Noget af det vigtigste for udviklingen af havnen er at skabe en tæt sammenhæng til midtbyen, så Nykøbing Falster bliver et samlet hele. Vi kan både tilbyde shopping i midtbyen, og på sigt attraktive områder på havnen, som vil styrke byen helt enormt” siger borgmesteren.
Havnen i Nykøbing dækker et område på en kilometer, og vil over de næste 10-15 år omdannes fra erhvervshavn til et attraktivt område. Den første del af omdannelsen omhandler den sydlige del, hvor der bliver etableret parker, boliger, og adgang til vandet.
Nøgleord
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Udvalg vil sikre plads til alle distriktets skolebørn på ny, svanemærket skole16.9.2025 08:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Børn og Skoleudvalget lægger op til, at alle de elever, der hører til i distriktet under den nye Sundskole, kan begynde i en tosporet skole.
Enigt byråd godkender lokalplan på havnen12.9.2025 06:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje lokalplan for den sydlige del af havnen er nu godkendt, og dermed er byggeriet af et nyt rådhus et skridt nærmere. Derudover er der grønt lys for at etablere nye cykel- og gangstier, en park og et ungeområde med adgang til vandet.
Nyt budget i Guldborgsund med fortsat fokus på børnene11.9.2025 20:02:48 CEST | Pressemeddelelse
BUDGET: Børnene i Guldborgsund Kommunes dagtilbud kan se frem til flere voksne omkring sig. Det er et af resultaterne i dette års budgetforlig, som faldt på plads torsdag.
Guldborgsund tildeler færre førtidspensioner end sammenlignelige kommuner11.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har en lavere tilgang til førtidspension end andre kommuner med lignende socioøkonomiske vilkår. Det skyldes en ressourcefokuseret og aktiv indsats samt en tro på, at de fleste borgere har noget at bidrage med på en arbejdsplads.
Indvielse af nyt torv i Nykøbing F10.9.2025 17:36:19 CEST | Presseinvitation
Fredag den 12. september kl. 15.30 inviterer Guldborgsund Kommune i samarbejde med Vores Nykøbing og de lokale erhvervsdrivende til officiel indvielse af et nyt torv i den sydlige del af Nykøbing F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum