Kristendemokraterne

EPP-kongres, blackout og bæredygtig rejse

Del

KristenDemokraternes assensianske formand for Fyns Storkreds, hovedbestyrelsesmedlem og transportordfører, Niclas Aarestrup, er netop hjemvendt fra en politisk rejse på over 5.000 kilometer – udelukkende gennemført med tog og bus. Og rejsen gik over al forventning.

Niclas Aarestrup påbegyndte hjemrejsen fra Joaquín Sorolla stationen i Valencia
Niclas Aarestrup påbegyndte hjemrejsen fra Joaquín Sorolla stationen i Valencia Privatfoto Kan frit anvendes

alencia var destinationen, da Niclas Aarestrup deltog i både EPP's kongres og det forudgående EPP Political Assembly – sidstnævnte kan sammenlignes med de danske partiers hovedbestyrelser. Begge begivenheder samlede kristendemokratiske og centrum-højre partier fra hele Europa og flere nabolande til vigtige drøftelser om EU's fremtid, bæredygtig udvikling, internationale brændpunkter og udviklingen af EPP-samarbejdet.

Niclas Aarestrup deltog aktivt i møderne og politiske samtaler, flere på tomandshånd – blandt andet med den georgiske oppositionspolitiker George Tsereteli. Derudover havde han gode og indholdsrige samtaler med politikere fra blandt andet Serbien, Bosnien-Hercegovina, Letland, Norge, Sverige, Finland, Frankrig – og flere andre lande.

Men opsigtsvækkende var nok også, at hele rejsen – fra Fyn til Valencia og tilbage – blev gennemført udelukkende med tog og bus.

– Mange taler om bæredygtig transport, men det er noget andet at føre det ud i praksis. Jeg ville afprøve, om man realistisk kunne kombinere en tætpakket politisk kalender med grønnere transportformer – og det lykkedes. Det vil ikke fungere for alle og ikke fungere hver gang, men her kunne det lade sig gøre, siger Niclas Aarestrup.

Rejsen blev endda planlagt og booket med kort varsel – men det var stadig muligt at finde billetter til fornuftige priser, der i mange tilfælde kunne konkurrere med flytransport. Samtidig gav rejsen anledning til at undersøge, hvordan tog- og busforbindelser fungerer på tværs af landegrænser, og hvordan de kan tænkes ind strategisk.

– Jeg kan varmt anbefale flere at tage toget når det er muligt – ikke kun for klimaets skyld, men også for hele oplevelsen og det menneskelige udbytte. Man møder folk, ser landskaber og får tid til refleksion undervejs, fortæller Aarestrup, der også fandt ro til at skrive og forberede sig undervejs.

Allerede ved ankomsten til Valencia blev det dog tydeligt, at dette ikke ville blive nogen helt almindelig tur. Kort efter han nåede sit hotel, ramte den store strømafbrydelse Spanien, Portugal og dele af Frankrig – og det betød blandt andet, at han pludselig ikke kunne betale taxaen fra busstationen.

– Det blev en lidt kaotisk, men også meget mindeværdig start. Et af dagens møder måtte kraftigt forkortes, men det gav til gengæld ekstra tid til at tale med andre delegerede i øjenhøjde – og til at nyde tapas, som restauranten havde fået fremtryllet trods manglende strøm, fortæller Aarestrup.

Han fremhæver desuden den ro og hjælpsomhed, der prægede byen midt i de ekstraordinære omstændigheder. Trafikanterne viste hensyn i mørklagte lyskryds, og som fodgænger blev man venligt vinket over vejen.

Ellers var rejsen også en god mulighed for at nærstudere transportformer og -systemer i praksis i en række europæiske lande – noget, Aarestrup finder vigtigt som transportordfører i KristenDemokraterne.

Partiet arbejder for en grøn og sammenhængende infrastruktur – og for, at der skal være fungerende løsninger for dem, der har mulighed for at vælge alternative og mere bæredygtige rejseformer, som det var tilfældet på denne tur.

– Det her var ikke bare en rejse i kilometer, men en rejse i politisk indhold, bæredygtige løsninger og menneskelige møder. Jeg er dybt taknemmelig for alle indtryk og samtaler – og jeg er bestemt ikke færdig med at tage toget, udtaler Aarestrup.

I Valencia deltog han også i afstemningen om EPP’s nye vicepræsidenter og en række vigtige resolutioner. Og undervejs var der både plads til alvorlige politiske diskussioner og hjertelige grin med kolleger fra hele Europa – og endda fra USA.

Nu skal der lige soves ud og så venter skrivebordet og de mange opgaver i arbejdet for Fyn – og for Danmark, afslutter Aarestrup.

Niclas Aarestrup sidder også i bestyrelsen for Rådet for Bæredygtig Trafik og er blandt skribenterne på hjemmesiden udlandstog.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den georgiske oppositionspolitiker George Tsereteli til venstre og Niclas Aarestrup til højre, ved EPP Political Assembly i Valencia
Den georgiske oppositionspolitiker George Tsereteli til venstre og Niclas Aarestrup til højre, ved EPP Political Assembly i Valencia
Privatfoto Kan frit anvendes
Download
Ursula von der Leyen var blandt deltagerne ved EPP møderne i Valencia
Ursula von der Leyen var blandt deltagerne ved EPP møderne i Valencia
Privatfoto Kan frit anvendes
Download
KristenDemokraternes partiformand, Jeppe Hedaa t.v. og Niclas Aarestrup t.h. ved EPP's Political Assembly i Valencia
KristenDemokraternes partiformand, Jeppe Hedaa t.v. og Niclas Aarestrup t.h. ved EPP's Political Assembly i Valencia
Privatfoto Kan frit anvendes
Download
Niclas Aarestrup under EPP's Political Assembly i Valencia
Niclas Aarestrup under EPP's Political Assembly i Valencia
Privatfoto Kan frit anvendes
Download
Niclas Aarestrup på et af turens mange franske tog
Niclas Aarestrup på et af turens mange franske tog
Privatfoto Kan frit anvendes
Download
Et tysk og et fransk højhastighedstog holder klar til afgang i solen på Gare de l'Est
Et tysk og et fransk højhastighedstog holder klar til afgang i solen på Gare de l'Est
Privatfoto Kan frit anvendes
Download

Om KristenDemokraterne

KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

KristenDemokraterne har valgt ny spidskandidat i Region Østdanmark19.3.2025 15:04:21 CET | Pressemeddelelse

Med fusionen af Region Sjælland og Region Hovedstaden står Region Østdanmark over for store forandringer – og KristenDemokraterne er klar med en stærk spidskandidat. Tina Mørk, en erfaren leder inden for sundheds- og handicapområdet, skal stå i spidsen for partiets arbejde med at sikre mere lighed i sundhed, bedre kollektiv transport og en bæredygtig udvikling. Sammen med et stærkt kandidatfelt vil hun kæmpe for løsninger tæt på borgerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye