KRISTENDEMOKRATERNE OG LANDSFORMAND JEPPE HEDAA MOBILISERER VÆLGERNE I PÅSKEN
KristenDemokraternes formand, Jeppe Hedaa, og partimedlemmer over hele landet går i påsken på gaden og starter massiv kampagne for at sikre nok vælgererklæringer til at blive opstillingsberettigede. Kampagnen omfatter fysiske møder, helsidesannoncer og en massiv tilstedeværelse på sociale medier.
KristenDemokraterne sætter nu massivt ind for at sikre opstilling til det næste folketingsvalg. Med en koordineret landsdækkende indsats i påsken vil formand Jeppe Hedaa og partiets medlemmer gå på gaden for at indsamle vælgererklæringer og partiet øger trykket markant for at samle 21.000 erklæringer.
Kampagnen, der løber på tværs af medier, skal give partiet det nødvendige momentum til at genindtræde på den politiske scene som et stærkt, værdibaseret alternativ.
”KristenDemokraterne er klar til at tage ansvar. De seneste to år har vi moderniseret partiet, styrket organisationen og udviklet slagkraftig politik og et nyt værdigrundlag, der skal sikre at, vi træder ind i Folketinget med masser af substans, kærlighed og især styrket fokus på familien, som et stærkt borgerligt parti med et særligt hjerte for samfundets svageste,” siger KristenDemokraternes formand, Jeppe Hedaa.
Opstillingsberettigede inden oktober
KristenDemokraterne har sat sig et ambitiøst mål om at blive opstillingsberettigede inden Folketingets åbning den 7. oktober.
Som led i den store kampagne deltager partiformand Jeppe Hedaa i den landsdækkende gadeindsamling og står flere steder i København mandag den 14. april, hvor han starter ved Assistens Kirkegården på Nørrebro. Samtidig vil medlemmer af KristenDemokraterne i hele landet tage del i indsatsen, særligt i påskedagene, hvor folk har bedre tid til at tale politik.
”Vi oplever en stigende interesse for vores politik og vores bud på et samfund, hvor familien, friheden og fællesskabet er i centrum. Hvor vi vil styrke borgernes menneskeværd og personlig ansvarlighed i solidariske fællesskaber. Derfor går vi nu massivt på gaden for at sikre, at danskerne får mulighed for at stemme på et parti, der sætter mennesker før systemer, og som vil tage ansvar for både klimaet, børnene og de nære relationer,” siger formand Jeppe Hedaa.
Mød kampagnen på sociale medier
Udover gadeindsatsen har KristenDemokraterne investeret i en bred kommunikationskampagne, der inkluderer helsidesannoncer i blandt andet Kristeligt Dagblad og en intensiv indsats på de sociale medier.
Kontakter
Jeppe HedaaLandsformand, ordfører for finans, økonomi, erhverv og forsvar
Tlf:+45 40555777formand@kd.dkBilleder
Om KristenDemokraterne
KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Ny formand i KristenDemokraterne Vestjylland27.3.2025 12:33:06 CET | Pressemeddelelse
Efter fire år som formand for KristenDemokraterne i Vestjyllands Storkreds har Bent Hansen valgt at træde tilbage. Med tak og anerkendelse for hans mangeårige engagement overtager Keld Markussen nu posten – med ambitioner om at sikre partiets opstilling til Folketinget og engagere en ny generation af kristendemokrater.
KristenDemokraterne har valgt ny spidskandidat i Region Østdanmark19.3.2025 15:04:21 CET | Pressemeddelelse
Med fusionen af Region Sjælland og Region Hovedstaden står Region Østdanmark over for store forandringer – og KristenDemokraterne er klar med en stærk spidskandidat. Tina Mørk, en erfaren leder inden for sundheds- og handicapområdet, skal stå i spidsen for partiets arbejde med at sikre mere lighed i sundhed, bedre kollektiv transport og en bæredygtig udvikling. Sammen med et stærkt kandidatfelt vil hun kæmpe for løsninger tæt på borgerne.
KristenDemokraterne vælger Jesper Housgaard som spidskandidat til kommunalvalget i København5.2.2025 09:19:34 CET | Pressemeddelelse
På et opstillingsmøde i København den 4. februar 2025 har KristenDemokraterne valgt 42-årige Jesper Housgaard som spidskandidat til det kommende kommunalvalg.
KristenDemokraterne: Nej til assisteret selvmord31.1.2025 11:23:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udvalg har fremlagt deres anbefalinger for aktiv dødshjælp. KristenDemokraterne vil ikke medvirke til assisteret selvmord. Mest af alt minder øvelsen om at være etisk rygdækning som bestillingsvare.
Er Folkemødet stadig “demokratiets fest”?15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når prisen for deltagelse er over tre gange højere for partier uden for Folketinget, skaber det en skævvridning i demokratiet. KristenDemokraterne kræver ligebehandling, så alle politiske stemmer kan blive hørt – på lige vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum