Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Teknologi fra unge iværksættere skal forbedre medicinhåndtering for ældre og lette sundhedspersonalets arbejdspres
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Next Level for grundskoler 2025 i Koldinghus fredag den 25. april. Mere end 3000 elever i 7. – 10. klasse har landet over i ugerne op til konkurreret om at blive et af de bedste 28 hold, der gik videre til finalen i Kolding.

Koldinghus summede af spændte skoleelever og deres begejstrede lærere fra hele Danmark. Formiddagen for finaledagen bød på spænding, innovative idéer og iværksætterånd, da eleverne pitchede deres idéer individuelt for dommere fra erhvervslivet. Ud fra pitchene blev 1., 2. og 3. pladsen udvalgt og hyldet.
”Vi er lidt overraskede, for vi blev imponerede, da vi så de andre idéer. Der var rigtig mange gode løsninger, men ambitionen var hele tiden at vinde,” udtaler Aarav Jha på 14 år og Isabella Eggers Hollensen på 17 år. De vandt 1. pladsen i konkurrencen med deres idé MediMate, som er en intelligent medicindispenser, der skal forbedre medicinhåndtering for ældre og lette arbejdsbyrden for sundhedspersonale på plejehjem og i sundhedsinstitutioner. De går begge i 10. klasse på Scienceefterskolen Nordborg Slot og siger om deres fremtid ”Vi har mange ambitioner med vores liv. Det at være iværksætter vil være noget for os senere i livet.”
Udover selve mesterskabet kunne eleverne i løbet af dagen også deltage i forskellige aktiviteter såsom ”Jagten på entreprenørielle kompetencer” og få taget billeder i ”Myselfie”-boksen.
Formålet med Next Level er at udvikle grundskoleelevernes evne til at tænke innovativt og anvende deres faglige viden i virkelighedsnære situationer. Gennem mødet med erhvervsliv, andre iværksættere og at stå overfor dommere og potentielle investorer får eleverne erfaring med at skabe værdi i samfundet. Alle fra grundskolen kan deltage, hvilket også omfatter privat-, fri- og efterskoler. Hovedtemaet til årets Next Level er ”det gode liv” med undertemaerne: ensomhed, ensomhed blandt unge, bæredygtighed og trivsel og velfærd blandt ældre.
Det er desværre ikke alle lærere, der kender til innovation og entreprenørskab, viser en netop lanceret undersøgelse fra Fonden for Entreprenørskab. For selvom erhvervslivet og et stort flertal i Folketinget ønsker sig mere entreprenørskabsundervisning i grundskolen, så kan der være et stykke vej endnu, før det bliver en realitet. Der er dog en velvilje blandt lærerne om at arbejde mere med det. Læs hele analysen her: (SKAL DET I DET LINK MAN KAN TILFØJE?)
Mere end 3000 elever fra skoler fra alle regioner i Danmark samt Grønland og Færøerne har deltaget i Next Level. Finalisterne, der deltog i Koldinghus, kom fra skoler fra Helsingør Kommune, Hobro Kommune, Middelfart Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune, Ringsted Kommune, Sønderborg kommune, Vejle Kommune, Færøerne og Nuuk.
Mesterskabet i Koldinghus sker i partnerskab med Dansk Industri.
De tre bedste idéer, som fik overrakt henholdsvis 10.000, 6.000 og 4.000 kroner er:
1. pladsen
Holdnavn: MediMate
Skole: Scienceefterskolen Nordborg Slot
Navne: Isabella Eggers Hollensen, Aarav Jha
Idé: MediMate er en intelligent medicindispenser, der skal forbedre medicinhåndtering for ældre og lette arbejdsbyrden for sundhedspersonale på plejehjem og i sundhedsinstitutioner.
”Det er tilfredsstillende at vinde, for vi har arbejdet rigtig hårdt. Det har været en fælles indsats, og vi har øvet det så meget for, at det kunne sidde lige i skabet.”
Hvordan har det været at deltage i Next Level?
”Det har givet rigtig god erfaring. Det at arbejde med noget, at arbejde med problemstillinger og føre det videre, set hvad det kræver, og hvad der er realistisk. Det har været rigtig lærerigt.”
2. pladsen
Holdnavn: Venvi
Skole: Thorsgaard Efterskole
Navne: Agnes Krogh, Carl Nissen Johannesen, Emil Kjær Walløe, Lea Märcher
Idé: Venvi er en online opslagstavle, der skal give overblik over, hvilke fællesskaber man kan finde rundt omkring i landet. Det kan være alt lige fra foreninger til små spontane aktiviteter.
” Det er rimelig vildt, det her. Vi har gået rundt hele dagen og set de andre holds ideer, og de er bare så dygtige, så vi tænkte bare, at vi ikke havde en chance.”
Hvordan har det været at deltage i Next Level?
”Det har været megafedt at arbejde med entreprenørskab, og det er en god fortsættelse af det, vi normalt lærer i skolen. Der lærer vi ofte at starte projekter, og her har vi også skulle i mål med dem, og det er fedt at lave noget, hvor man reelt kan gøre en forskel for mange mennesker.”
3. pladsen
Holdnavn: Bygd til by
Skole: Eysturskúlanum
Navne: Bjalla Beintudóttir Dalsgarð, Signa Slættalíð, Anna Helena Eysturoy Lassen, Fía Kartinsdóttir Mortensen
Idé: Bygd til by er et brætspil, der kombinerer kultur, historie og spilleglæde, hvor spilleren kommer på en rejse rundt på Færøerne.
”Vi er rigtig glade. Det har været en sjov dag. Det er også lidt en forløsning, for vi har arbejdet med det i fire måneder, så det har været en lang proces, vi har afsluttet i dag med en pris.”
Hvordan har det været at deltage i Next Level?
”Vi har lært meget om at tale med folk og finde ud af, hvad de har brug for. Produktet skal nå børn, så dem har vi snakket med mange af. Vi har lært at arbejde sammen og dele opgaver ud efter vores styrker. Vi har lært om entreprenørskab og gennem vores eget spil har vi lært om vores egen kultur.”
Nøgleord
Kontakter
Sigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91 37 31 10sigurd@ffefonden.dkHenrik ThiseProgramleder
Next Level
Billeder




Links
Om Next Level
Programmet udvikler grundskoleelevernes entreprenante kompetencer, og lærer dem at kombinere deres faglige viden med virkelighedsnær praksis ved at møde det danske erhvervsliv, andre iværksættere og at stå overfor dommere og potentielle investorer. Målet med Next Level er at udvikle eleverne til at være fremtidens værdiskabere.
Forløbet slutter af med en konkurrence, som er todelt. Først bliver der afholdt lokale finaler på hver enkelt deltagende skole for de tilmeldte grupper. De bedste grupper på landsplan kvalificerer sig til den nationale finale, DM i Entreprenørskab, hvor der er mulighed for at vinde penge til klassen.
Alle fra grundskolen er velkomne til at deltage i Next Level, hvilket også omfatter privat-, fri- og efterskoler fra klassetrinene 7.-10. klasse.
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o
Herning-elever vinder to ud af tre priser til stor entreprenørskabsfestival26.11.2025 18:27:57 CET | Pressemeddelelse
Elever fra Herningssholm Erhvervsskole og Gymnasier vandt 1. plads i to ud af tre kategorier, da Danmarks Entreprenørskabsfestival løb af stablen i Sportscenter Herning onsdag. Her var omkring 1000 elever og studerende med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester samlet, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. I to ud af tre programspor løb elever fra Herningsholm med 1. pladsen: Vinderen af Business
Odense-elever vinder iværksætterpris26.11.2025 17:30:08 CET | Pressemeddelelse
Elever fra Odense Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen Tech Innovation Programme, da 2000 elever og studerende fyldte Sportscenter Herning op sammen med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester, under Danmarks Entreprenørskabsfestival, som blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet tech Innovation Programme med 185 deltagende elever var eleverne Jonas, August og Meryem fra Odense Tekniske Gymn
Pædagog-studerende fra VIA i Aarhus rydder bordet i stor iværksætter-konkurrence25.11.2025 16:38:19 CET | Pressemeddelelse
Studernede fra VIA i Aarhus vandt begge iværksætterkonkurrencer for studenterstartups: 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival på Godsbanen i Aarhus. Studerende, undervisere og frivillige dommere fra erhvervslivet fyldte Godsbanen i Aarhus op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres, skulle de cirka 200 deltagende studerende pitche foran frivillige dommere fra erhvervslivet. Vinderen af idékonkurrencen blev: Cecilie Moeslund Hansen, 26 år fra VIA - Ent
Studerende fra Erhvervsakademi København og Københavns Professionshøjskole vinder iværksætterpriser17.11.2025 16:14:01 CET | Pressemeddelelse
Emma Stender fra Erhvervsakademi København og Kristian Toft Haagensen og Christine Rümenapp fra Københavns Professionshøjskole vandt iværksætterkonkurrencerne for studenterstartups, henholdsvis 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Studerende, undervisere, forskere, frivillige dommere fra erhvervslivet og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fyldte Skulpturgaden på Statens Museum for Kunst op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum