It-kriminalitet og sikker færden på nettet
Næstved Lokalpoliti fortæller, hvordan du passer på dig selv og dine nærmeste, når I færdes digitalt. Det sker ved et foredrag på Næstved Bibliotek fredag den 16. maj kl. 15.30-16.30.

It-kriminalitet er et stigende problem. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd blev knapt 190.000 danskere udsat for digital svindel i 2023. Det er en stigning på over 28% siden 2022. Samtidig bliver svindlernes metoder mere udspekulerede hver dag, og det kan være svært at vide, hvordan man skal beskytte sig selv.
Alle kan blive udsat for digital svindel, men alligevel skammer mange ofre sig, og nogle har svært ved at række ud og bede om hjælp eller anmelde hændelsen.
Til dette foredrag fortæller politiassistent Martin Rohdemejer, hvad man selv kan gøre for at undgå at gå i fælden, og hvordan man skal forholde sig, hvis uheldet er ude.
Mød de it-frivillige
Efter foredraget er der mulighed for at hilse på Næstved Biblioteks it-frivillige. De sidder klar på biblioteket tirsdage kl. 14.00–16.00 og hjælper med hverdagens digitale udfordringer.
Foredraget finder sted fredag den 16. maj kl. 15.30-16.30 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Det er gratis at deltage, og du må gerne møde op uden tilmelding. Hvis du vil være sikret en siddeplads, skal du dog tilmelde dig via www.naesbib.dk
Nøgleord
Kontakter
Asla HusgardKulturformidler
Tlf:55884126aslhus@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Mandlige seniorer holder hjernen frisk16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter endnu en række af Hold Hjernen Frisk aktiviteter for mænd i alderen 60+. Forløbet starter tirsdag den 26. august og slutter tirsdag den 28. oktober.
Tilbud til alle forfatterspirer13.6.2025 09:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til tre dages skriveskole i sommerferien for børn fra 12 til 15 år. Det sker den 16.-18. juli kl. 9.00-12.00. Forløbet afsluttes med en bogreception for alle fredag den 18. juli kl. 15.30-17.00.
Foredrag om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek – 'Frederik forklarer AI'9.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 25. juni kl. 19:30-21:00 har du en perfekt mulighed for at få en tankevækkende og spændende indføring i kunstig intelligens, også tit omtalt som AI. Her fortæller journalist Frederik Kulager nemlig om den vilde teknologiske udvikling på godt og ondt i et foredrag på Næstved Bibliotek.
Introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 17. juni kl. 16.00-17.00 byder Næstved Bibliotek indenfor til en introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab.
Få hjælp til lyd- og ebogstjenesten eReolen på Glumsø Bibliotek27.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lyst til at låne lydbøger eller elektroniske bøger gennem biblioteket? Så kom forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 12. juni kl. 14:00-15:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum