Dagrofa: Danskerne skruede op for både lam og kylling i påsken
24.4.2025 11:24:10 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra fødevarekoncernen Dagrofa viser, at klassikere som lam og kylling fortsat i høj grad finder vej til danskernes påskebord – uanset om påskefrokosten er blevet indtaget derhjemme eller på restaurant.

Påsken er netop overstået, og den har været travl for Dagrofa. Fødevarekoncernen står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Foodservice, som leverer til professionelle køkkener.
Kategoridirektør i Dagrofa, Jesper Bjerring, fortæller:
-"Vi har haft en god travl påske, og vi kan særligt se, at der har været høj aktivitet i de detailbutikker, som ligger ude i ferielandet tæt på de store sommerhusområder. Der er virkelig blevet handlet ind til det traditionelle danske påskebord."
En frisk opgørelse over salget i påskeperioden viser, at påskeklassikere som lam og kylling endda i højere grad er endt i danskernes indkøbskurve sammenlignet med sidste år.
Omsætningen for både lam og kylling i Dagrofas detailbutikker tager et spring og lander på indeks 110. Stigningen er dog endnu mere udtalt i foodserviceregi, hvor salget af lam til restauranter og caféer når indeks 134 og kylling indeks 113 i forhold påsken 2024.
Kommerciel direktør i Dagrofa Foodservice, Jacob Bangsted, sætter disse ord på påskesalget:
-"Helt generelt oplever vi, at danskerne fortsat har appetit på at spise ude på trods af, at der er en vis usikkerhed omkring os. Konkret kan vi se i vores tal, at lam og kylling fortsat er blandt danskernes favoritter, når det handler om at spise et godt påskemåltid, og det samme gør sig også gældende med laks, hvor vi også har oplevet en meget markant stigning op næsten halvtreds procent."
Salget af andre traditionelle påskeingredienser som æg og rejer er i Dagrofas detailbutikker også vokset ift. 2024, mens salget af sild er meget stabilt og på niveau med sidste år.
Dagrofa Foodservice melder samtidig om, at salget af is til landets spisesteder også har taget et markant hop (indeks 153), hvilket kan hænge sammen med, at påsken i 2024 faldt tidligere på året.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder




Om Dagrofa
- Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked.
- Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik.
- Ligeledes er Dagrofa Foodservice også en del af koncernen, og Dagrofa Foodservice er en af landets største leverandører til restauranter, caféer, hoteller, kantiner og generelt professionelle køkkener.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa Foodservice: Den stigende opbakning til ’Madscenen - for professionelle’ fortsætter10.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 9. september inviterede fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirationsmessen ’Madscenen – for professionelle’ i TAP1 i København. Opbakningen var rekordstor med 1.800 deltagere, hvilket vidner om, at selvom branchen er blevet mere digital, så er de fysiske møder stadigvæk i høj kurs.
Nye salgstal afslører danskernes sommerfavoritter: Flødeis, grillpølser, friske jordbær og Aperol Spritz hitter28.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra en af Danmarks største fødevaregrossister, Dagrofa Foodservice, viser, at sommerklassikere som flødeis, grillpølser og friske jordbær igen i år har været et hit hos gæsterne, der har spist ude i sommerlandet. Samtidig viser tallene, at slushice og Aperol Spritz fortsat er populære sommervalg.
Kolding-butik får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi24.8.2026 08:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Kolding har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Danske Slotshoteller skruer op for de kulinariske ambitioner og indgår nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice18.8.2026 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske Slotshoteller vil gøre gastronomien til en endnu større del af gæsteoplevelsen på virksomhedens seks slotshoteller. Som led i den strategiske satsning har Danske Slotshoteller indgået et nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice om levering af råvarer og kulinarisk rådgivning.
Skolestart sætter fokus på skolemaden: Kun hver niende peger på prisen som det vigtigste14.8.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er børn over hele landet vendt tilbage til klasselokalerne. Samtidig er Danmark i gang med en historisk satsning på skolemad. En ny undersøgelse viser, at danskerne især peger på mæthed, fællesskab og læring, når de bliver spurgt til værdien af skolemad – mens kun 11 procent fremhæver, at ordningen skal være billig for kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum