Kongen på eksportfremstød i Japan med fokus på danske fødevarer
Med bagagen fuld af innovative løsninger, bæredygtige produkter og fødevarer i verdensklasse, er Landbrug & Fødevarer i denne uge på eksportfremstød til Japan. Med deltagelse af en række danske landbrugs- og fødevarevirksomheder og producenter samt H.M. Kong Frederik, der samtidig er på tiltrædelsesbesøg i Japan, sætter delegationen fokus på at styrke den danske fødevareeksport til et marked, hvor potentialet er stort.
”Japan er et højt prioriteret marked for Danmark, og vi er her for at understøtte og udbygge samhandlen. Det handler både om at genvinde markedsandele og åbne nye døre for produkter, som matcher japanske forbrugeres krav til kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed. I en foranderlig verden, hvor et element som told pludselig fylder dagsordenen, er det afgørende, at vi opdyrker nye og eksisterende eksportmarkeder,” siger Flemming Nør-Pedersen, der er viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Japan er et af verdens største og mest købekraftige fødevaremarkeder. De japanske forbrugere er kendt for at kræve høj kvalitet, sikkerhed for at varen er i top og produceret med bæredygtighed for øje.
Danmark eksporterer hvert år grisekød, mejerivarer samt fisk og skaldyr til landet, og selvom den danske fødevareeksport til Japan generelt har været faldende de seneste år, er der gode muligheder for at vende udviklingen, siger Flemming Nør-Pedersen:
”Når vi ser på forbrugernes interesse for fødevaresikkerhed og kvalitet, passer danske produkter rigtig godt ind. Derfor er det afgørende, at vi er til stede og viser flaget – både for at styrke eksisterende handelsrelationer og for at åbne nye døre,” siger han.
Eksportfremstødet involverer både møder med japanske myndigheder, detailkæder og importører, og så skal delegationen også besøge verdensudstillingen EXPO, der er til for at styrke relationer og samarbejder på tværs af lande.
”Vi kommer ikke uden om, at de amerikanske meldinger om told og handelsbarrierer sidder i kroppen på os alle. På den baggrund ser jeg vores besøg som ekstra vigtigt, fordi vi også rækker hånden ud til Japan og siger ja til samarbejde og samhandel. Det er i sig selv et vigtigt signal,” siger Flemming Nør-Pedersen.
Delegationen skal også besøge Landbrug & Fødevarers lokale kontor i Tokyo.
Under dele af eksportfremstødet vil H.M. Kong Frederik deltage, ligesom udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Morten Bødskov og fødevareminister Jacob Jensen også vil deltage. Og det er med til at skabe stor synlighed om de danske produkter og alt det, vi kan i Danmark, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard:
"Danmark har i mange år været en frontløber indenfor bæredygtig fødevareproduktion, og de virksomheder, der er med i Japan, arbejder alle for at producere på en måde, der både tilgodeser forbrugerne og tager hensyn til klima og miljø," siger han.
Landbrug & Fødevarer håber, at eksportfremstødet vil styrke handelsrelationerne til det japanske marked, og at Danmark også i fremtiden kan være en nøglespiller inden for bæredygtighed, innovation, inspiration og stærke partnerskaber.
Blandt de deltagende virksomheder er blandt andre Danish Crown, Arla, KMC, FOSS og Novonesis.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Sofari 2025: Sol, smil og økologiske grise19.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårssolen var fremme, da godt 9300 danskere tog på Sofari søndag den 18. maj.
Køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal vinder årets Cook Off 202515.5.2025 17:11:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2025 er vinderen af årets Cook Off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal, der løb med sejren på Madens Folkemøde i de prestigefyldte bocuse d’Or køkkener.
Oplev øko-grisene og bliv klogere på dyrevelfærd13.5.2025 12:36:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 18. maj kl. 10-14 inviterer økologiske griseproducenter fra hele landet danskerne med helt ud på marken. Her kan alle nysgerrige opleve glade grise under åben himmel og få gode samtaler om det økologiske landbrug.
L&F: Positivt med en ulvehandlingsplan – men vi er ikke i mål endnu28.4.2025 14:30:51 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Bruus har netop fremlagt en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af en problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven i efter angreb bag ulvesikrede hegn. Det er positivt, at der kommer politisk handling, men Landbrug & Fødevarer ønsker, at der sættes hårdere ind over for ulve, når det kommer til forebyggende regulering.
Kantineprisen 2025: De tre nominerede kantiner er nu fundet24.4.2025 12:28:31 CEST | Pressemeddelelse
De tre nominerede til Kantineprisen 2025 er Normal A/S, Hedensted, TitanHus, København N og Søstrene Grene Import A/S, Aarhus I løbet af foråret vil juryen besøge kantinerne for at opleve deres daglige praksis og vurdere, hvordan ambitioner omsættes til smagfulde måltider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum