Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade henter ny direktør hos Danske Regioner
23.4.2025 10:00:00 CEST | Somenta | Pressemeddelelse
Vicedirektør i Danske Regioner, Camilla Hersom, bliver direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

2. juni 2025 møder Camilla Hersom ind til sin første arbejdsdag som direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Hun forlader dermed sin stilling som vicedirektør i Danske Regioner, hvor hun har været siden 2019.
Camilla Hersom har bestredet en række ledende roller i dansk politik og civilsamfund blandt andet som formand for Forbrugerrådet Tænk og for Danske Patienter. 2011-2015 sad hun i folketinget for Radikale Venstre, hvor hun først var næstformand og senere formand for folketingsgruppen. De seneste fem et halvt år har hun været vicedirektør for sundhedspolitik i Danske Regioner, samtidig med at hun de seneste otte år har været bestyrelsesleder i KVINFO.
Formand for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Anette Laigaard, ser frem til samarbejdet med Camilla Hersom.
”Camilla besidder et dybt indblik i sundhedssystemet, et stort overblik på socialområdet og en omfattende erfaring fra både politik og civilsamfund. Det har vi brug for. Vi er en forening i vækst, opgaverne er store og mange. Der er behov for fortsat udvikling, kombineret med konstant fokus på sikker drift. Camilla er den helt rette til at stå i spidsen for foreningen. Jeg ser frem til samarbejdet,” siger Anette Laigaard.
Camilla Hersom glæder sig til at starte i stillingen.
”Spiseforstyrrelse og selvskade er et stort og voksende problem, der går hårdt ud over de berørte og deres familier, mens det samtidig koster samfundet dyrt. Jeg håber, at vi kan blive klogere på, hvad der udløser lidelserne, så vi kan blive bedre til at bremse dem i opløbet. For de familier, der er ramt, skal vi være klar med rådgivning, bistand og støtte. Jeg glæder mig til tage fat på opgaverne i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og til samarbejdet med bestyrelse, medarbejdere, medlemmer, frivillige og alle interessenter,” siger Camilla Hersom.
Foreningens tidligere direktør, Laila Walther, startede 1. marts som underdirektør i TrygFonden og stoppede dermed i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade efter godt seks år.
Kontakter
Janne BruvollKonstitueret direktør
Tlf:51177578janne@spiseforstyrrelse.dkOm Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade og forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende.
Hvert år rådgiver og støtter vi mere end 5.000 mennesker, der har brug for hjælp, og vi har rådgivninger i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Følg pressemeddelelser fra Somenta
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Somenta
Ny forskning: Forældre til børn og unge med anoreksi oplever stor omsorgsbelastning og har brug for mere støtte5.10.2026 07:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Når forældre får en central rolle i behandlingen af børn og unge med anoreksi, følger et stort ansvar og en betydelig belastning. Ny dansk forskning peger på behovet for mere støtte til forældrene og for at tilpasse behandlingen til den enkelte familie.
Nyt tværsektorielt samarbejde skal sikre mere støtte under og efter behandling af spiseforstyrrelser1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Somenta og to ambulatorier i psykiatrien i Region Hovedstaden indgår nye samarbejder. Målet er at skabe mere sammenhæng mellem behandling i psykiatrien og den støtte, der kan være brug for i hverdagen under og efter et behandlingsforløb.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade skifter navn til Somenta for at nå flere tidligere28.5.2026 11:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Med navnet Somenta vil foreningen gøre det lettere at søge hjælp og styrke den forebyggende indsats, før mistrivsel udvikler sig til alvorlig sygdom.
Uffe Tang ny formand for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade30.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre bestyrelsesmedlemmer er genvalgt, og to nye suppleanter kommet til efter årets generalforsamling i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Ny hjemmeside giver viden og værktøjer til at styrke børns kropstilfredshed16.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt onlineunivers klæder forældre, skoler og idrætten bedre på til at skabe sunde og realistiske kropsidealer hos børn og unge. Hjemmesiden er en del af projektet Spejlven, som arbejder for, at børn og unge skal have det godt med sig selv, hinanden og deres kroppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum