Nyt lydværk i Nivaagaards Park: Ann Lislegaards 'Extinction - The Lost Voices'
Tag plads på bænkene og oplev Ann Lislegaards lydværk af udsatte fuglestemmer, der besøger Nivaagaards Park og blander sig med parkens eksisterende fuglesang - fra den 24. april til 19. oktober 2025.

Lydværket Extinction - The Lost Voices (2020/2025) er baseret på et arkiv med optagelser af rødlistede fugles vokale sprog. Kunstneren Ann Lislegaard har bearbejdet de udvalgte fuglelyde og deres 'dialekter', som i værket danner en lydcollage af forskellige typer af kald.
Lislegaards kunst forholder sig til aktuelle problemstillinger som klimaændringer og konsekvenserne af teknologisk udvikling. Med et poetisk formsprog fremkalder hendes værker nye rum til eftertanke og refleksion over menneskets tilstedeværelse og rolle i verden.
Rødlistede fuglearter er sårbare og truede; deres stemmer risikerer at forstumme i naturen. I lydværket reaktiveres deres sprog fra tre udendørs højtalere og blander sig med lydene fra parkens eksisterende fugleliv. I mødet mellem naturen og værkets medierede sprogverden opstår der måske et nyt miljø eller habitat, hvor fjerne og nære fuglestemmer væves sammen mellem fortiden og fremtiden.
Extinction - The Lost Voices kan opleves som en portal, hvor en mangfoldighed af lydindtryk åbner sig og indbyder til en øget opmærksomhed på andre arters kommunikation.
Ann Lislegaard er billedkunstner uddannet i København og New York. Hun har udstillet både nationalt og internationalt og repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 2005. Fra 2004-2013 var Lislegaard professor ved Skolen for Mediekunst på Kunstakademiet i København. I 2015 blev hun tildelt Eckersberg Medaillen og i 2024 Thorvaldsen Medaillen.
Tak til Aage & Johanne Louis-Hansens Fond og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat.
Billeder




Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Ellen Hillingsø vækker Howards End til live3.6.2025 14:18:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den aktuelle Bloomsbury-udstilling vækkes et af medlemmerne E.M. Forsters roman Howards End til live på Nivaagaards Malerisamling med oplæsning ved Ellen Hillingsø til toner af Beethovens 5. symfoni.
Nye spirende ord er flyttet ind i Nivaagaards Park2.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev en ny generation af spirende ord anno 2025 plantet i Nivaagaards Park af unge fra 7.-8. klasser i Nordsjælland. Det er seks år siden, at det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de skiftet ud med nye spirende ord: Kom og se, om du kender de unges ord som brain rot, dødnumse og pookie, eller bare er stået helt af som elder millennial!
Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling30.5.2025 10:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Museet inviterer til frokost og tale i det grønne på torsdag den 5. juni - årets grundlovstaler er Stine Carsten Kendal.
Fernisering 2. juni kl. 11: Unge planter nye spirende ord i Nivaagaards Park – rapperen Carmon optræder27.5.2025 12:26:53 CEST | Presseinvitation
Der er gået seks år, siden det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de ikke spirende længere, og på mandag den 2. juni kl. 11 indvies næste generation af spirende ord anno 2025, frembragt af 200 elever fra 7.-8- klasser i Nordsjælland. Kom og se, om meme og giz er blevet erstattet af nye udtryk eller er gået ud af sproget igen, hvilke af de spirende ord fra 2019, der er blevet optaget i ordbogen, og om du kender de nye spirende ord, eller bare er stået helt af som elder millennial!
Bloomsbury TALKS: Kunsten at leve - kunsten at diskutere25.4.2025 12:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Den aktuelle Bloomsbury-udstilling inspirerer til nutidens tanker om, hvordan vi indretter vores liv. For 100 år siden mødtes de toneangivende britiske pionierer inden for kunst, økonomi, litteratur og filosofi i torsdagsklubber for at diskutere tidens strøminger. Nu inviterer Nivaagaards Malerisamling til at gøre kunsten efter i to tværfaglige TALKS om kunstneriske fællesskaber og fremtidens økonomiske samfundsstrukturer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum