Ny handelsaftale med Kina baner vej for øget eksport af dansk maltbyg
21.4.2025 12:54:39 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
En ny protokol mellem Danmark og Kina sikrer bedre adgang for dansk maltbyg til det kinesiske marked. Aftalen om maltbyg, der bruges i øl-produktion verden over, åbner for, at mere dansk maltbyg kan sendes til Kina, der er et strategisk vigtigt marked.

"Den nye aftale styrker den danske position yderligere og skaber nye muligheder for vores landmænd og eksportører. Det er et godt eksempel på, hvordan stærke relationer og vedholdende arbejde åbner nye døre for dansk fødevareeksport og dansk erhvervsliv generelt," siger Flemming Nør-Pedersen, der er viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Danmark er blandt verdens førende eksportører af maltbyg og står for cirka 20 procent af den globale eksport. Dansk maltbyg er kendt for sin høje kvalitet og ensartede produktion, hvilket gør den særligt eftertragtet i lande som Kina, hvor efterspørgslen på råvarer til bryggeriindustrien er i vækst.
Handelsaftalen er indgået under et eksportfremstød i Beijing, hvor blandt andre Landbrug & Fødevarer og flere danske virksomheder deltog.
Flemming Nør-Pedersen understreger, at eksportfremstød som dette er afgørende for hele erhvervet:
"Hvis dansk landbrug og fødevareproduktion skal blive ved med at være konkurrencedygtig, er vi nødt til at sikre adgang til de store internationale markeder. Derfor er handelsaftaler som denne helt centrale – de skaber vækst og arbejdspladser, både i landbruget og i hele fødevareklyngen," siger han
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Nationalt sprøjteforbud er endnu et forudsætningsbrud mod den grønne trepartsaftale9.9.2026 13:18:12 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren har sendt forslag til et nationalt sprøjteforbud i høring. Landbrug & Fødevarer er imod forslaget, fordi drikkevandsbeskyttelse kan håndteres langt bedre lokalt end nationalt – præcis som det var aftalt i den oprindelige grønne trepart.
Her er restauranterne, der er nomineret til Årets ret med grønt, Årets ret med fisk & skaldyr, Årets ret med gris og Årets ret med ost 20268.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden juni måned er det strømmet ind med indstillinger fra hele landet til dette års kokkekonkurrencer, Årets ret med grønt, Årets ret med fisk & skaldyr, Årets ret med gris og Årets ret med ost, og nu er de nominerede fundet. I løbet af efteråret skal de præsentere deres retter for en besøgende jury, hvor restauranterne skal vise, hvordan hhv. det grønne, fisk & skaldyr, gris og ost kan løftes til nye gastronomiske højder. Vinderen i hver kategori offentliggøres den 9. november, ved årets awardshow i samarbejde med White Guide lanceringen på Villa Copenhagen - en aften dedikeret til smag, håndværk og spændende fortolkninger af de fire råvarer, der i høj grad definerer dansk gastronomi. Fire kategorier og 12 restauranter fra hele landet For første gang består Årets kokkekonkurrencer af fire kategorier: grønt, fisk & skaldyr, gris og ost. De 12 nominerede restauranter spænder fra Skagen og Hanstholm til Djursland, Aarhus, Vejle, Odense og København og tæller både gastronomiske fyrtårne
L&F: En svær dag for dansk landbrug3.9.2026 13:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Gødskningsloven er vedtaget i Folketinget. Det er en svær dag for dansk landbrug, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Økologien skal tilbage i indkøbskurven: Ny landsdækkende kampagne lanceres på Food Festivalen3.9.2026 12:12:20 CEST | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og en lang række økologiske aktører søsætter fredag den 4. september en ny kampagne, der skal få flere danskere til at vælge økologi. Kampagnen lanceres ved Food Festivalen på Tangkrogen i Aarhus.
Landets skarpeste grøntkokke samledes i Aarhus3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når nogle af Danmarks bedste kokke får frie hænder til at vise, hvad grøntsager kan? Det spørgsmål blev besvaret onsdag aften på Michelin-restauranten Domestic i Aarhus, hvor 50 nøglepersoner fra foodservicebranchen så grøntsager blive løftet til gastronomi på højeste niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum