Ny patenteret ultralydsteknologi giver markant forbedrede tørringsprocesser i emballageindustrien
Teknologisk Institut har udviklet en ny teknologi, der sikrer en hurtigere, mere energieffektiv og mindre miljøbelastende tørring af emballagebeholdere. Teknologien, som er under patentering, kan bruges til både flasker, dåser, krukker og rør.

Eksperterne i plast og emballage på Teknologisk Institut er ved at indhente patent på en ny teknologi, der kan accelerere tørringsprocessen for beholdere med snævre åbninger. Teknologien kan anvendes på en række materialer, bl.a. papirfiber, glas, plast og aluminium, og den lever op til de stigende krav fra emballageindustrien om mindre miljøbelastende og mere energieffektive produktionsmetoder.
Tørringsteknologien er særligt velegnet til emballageproducenter samt til virksomheder inden for fødevare-, farmaceutisk- og kemisk industri, hvor hurtig og effektiv tørring er afgørende for produktionen.
For eksempel sikrer metoden en hurtig tørring af flydende antikorrosive belægninger på indersiden af aluminiumsdåser til fx øl og læskedrikke. Plastbeholdere tørres ligeledes hurtigt, og her undgår man risikoen for deformation. Ved glasflasker opnår man en effektiv fugtfjernelse uden at påvirke glassets mekaniske egenskaber, og endelig er løsningen er ideel til tørring af vådstøbte papirfiberflasker med indvendige coatings.
Markant hurtigere tørring
Teknologien, der er under patentansøgning, kombinerer kraftige ultralydsbølger med en avanceret pneumatisk luftstrøm – en såkaldt Venturi-effekt – som tilsammen skaber en effektiv tørringsløsning, hvor fugt suges ud fra beholderens indre og erstattes med tør luft.
Med denne nye teknologi bliver tørretiden mindst fire gange kortere sammenlignet med traditionelle tørringsmetoder, og vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten. Desuden sikrer processen en ensartet og skånsom tørring - selv for komplekse vægge og materialer – og der er ingen risiko for skader eller deformation.
- Vores teknologi gør det muligt for emballageproducenter at optimere deres produktion ved både at spare tid og energi, Det er et væsentligt skridt i bestræbelserne på at reducere miljøbelastningen fra emballageproduktion og samtidig sikre en høj kvalitet i de færdige produkter, lyder det fra Alexander Leo Bardenstein, specialist i innovative emballageløsninger og forretningsleder på Teknologisk Institut.
Energieffektivt bidrag
Ud over at forkorte tørretiden reducerer teknologien energiforbruget markant, især når den kombineres med termiske metoder som konvektiv opvarmning, infrarød opvarmning eller mikrobølgeopvarmning. Dette gør ikke blot produktionsprocessen mere effektiv – det mindsker også miljøpåvirkningen.
- Vi ser denne teknologi som en vigtig milepæl for emballageindustrien. Vores mål har været at hjælpe emballageproducenter med at opnå større fleksibilitet, færre produktionsflaskehalse og en højere produktivitet, og nu skal vi bidrage med den nødvendige rådgivning, så teknologien nemt kan integreres direkte i eksisterende produktionslinjer, lyder det afsluttende fra Alexander Leo Bardenstein.
Opfindelsen er beskyttet fra det tidspunkt, hvor patentansøgningen blev indleveret. For at sikre international beskyttelse er der også indsendt en ansøgning, som giver prioritet i en lang række lande og mulighed for at videreudvikle og vurdere opfindelsen, inden der træffes endelige beslutninger om nationale rettigheder.
Kontakter
Forretningsleder Alexander Leo Bardenstein, Teknologisk Institut, mobil 7220 2238, alb@teknologisk.dk
Billeder


Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.
Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter7.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut kortlægger for første gang potentialer, barrierer og fremtidsperspektiver for humanoide – menneskelignende – robotter i Danmark i en ny rapport. Samtidig har Instituttet Danmarkspremiere på en humanoid robot til ROBOTBRAG 2025 i Odense.
Ny teknologi øger holdbarhed og sikkerhed i luftfartsektoren6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fly og droner kan blive mere sikre og få længere levetid med ny teknologi, der bruger sensorer og digital twins til at monitorere luftfartøjers tilstand i realtid.
Batterimarkedet er domineret af Kina og USA, men Danmark og EU kan sikre forsyningssikkerheden med genanvendelse og innovation5.5.2025 13:18:57 CEST | Pressemeddelelse
I en ny rapport fremhæver Teknologisk Institut tre veje, der kan styrke Danmarks position inden for batterier og cirkulær økonomi. Vi skal satse på genanvendelse, nichemarkeder og politisk handling for at styrke forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.
Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række af Danmarks største produktionsvirksomheder vil sammen med Dansk Robot Netværk sætte spot på, hvordan faglærte er nøglen til innovation, vækst og en bæredygtig fremtid. De har derfor inviteret unge fra hele landet til Teknologidagen fredag den 9. maj 2025 i Odense. Her kan de også få lejlighed til at møde fremtidens kollega, den humanoide robot.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum