Så meget koster det at lade elbilen
6.5.2025 10:50:04 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Diesel- eller benzinbilen er røget i svinget til fordel for en elbil, og nu kommer usikkerheden snigende omkring svingende elpriser i forbindelse med opladning. For hvad koster det egentlig om måneden at vælge en ladeløsning, hvor du kun betaler for dit forbrug?

Elmarkedet kan virke komplekst med priser, der skifter som vinden blæser – bogstaveligt talt. Så når man hopper med på elbilvognen og siger farvel til sin fossildrevne bil, er trygheden fra en forholdsvist stabil pris på benzin eller diesel pludselig væk. Eller er den?
- For fire år siden fulgte de fleste danskere ikke nær så meget med i udviklingen af strømpriser, som vi ser i dag. Der har været eksempler på høje udsving, og det kan man hurtigt hænge fast ved, når snakken falder på elpriser. Men høje prisudsving er slet ikke en reel bekymring, når du har en elbil. For du kan lade intelligent, når strømmen er billigst og grønnest, indleder Peter Resen, der arbejder med ladestanderomådet hos Energi Fyn. Han fortsætter:
- Du kan virkelig opnå meget billig opladning derhjemme. Især her i foråret, hvor vi har mange timer med negative priser. Mange elbilejere har de forgangne weekender kunnet lade 50 kWh til næsten ingen penge. Med afgiftsrefusion og en elpris, der har været helt i bund, har vi hørt fra kunder, der har givet 10 øre/kWh for at fylde bilens batteri, fortæller han.
Ifølge Peter Resen er prisudsvingene en af de helt store fordele ved en forbrugsafregnet ladeløsning. Energi Fyn tilbyder ladeløsninger supporteret af ladeplatformen Monta, og der kan kunderne sikre sig intelligente indstillinger, så bilen lader automatisk, når elprisen er allerbilligst.
400-700 kr. om måneden
Men det er ikke altid, man kan fylde batteriet op for næsten 0 kr. Derfor har Energi Fyns ladeeksperter lavet regnestykket for, hvad det generelt koster at lade elbilen, hvis du vælger en forbrugsafregnet ladeløsning derhjemme.
Prisen afhænger af, hvor meget du har brug for at lade på farten, og hvor mange kilometer du kører om året.
- Den gennemsnitlige dansker kører 16.000 km om året, og det giver en ladepris på 407 kr. om måneden, hvis man udelukkende lader derhjemme. Lader man derimod halvdelen af gangene på offentlige ladestandere ved ladestationer, vil man med 50/50 ladning hjemme og ude skulle sætte 700 kr. af til sin månedlige ladeudgift, lyder det fra Energi Fyns ladeeksperter.
100% hjemmeopladning

80% hjemmeopladning og 20% opladning på farten

Regnestykkets detaljer
Prisen er baseret på, at en moderne elbil ifølge FDM kører 5 km på 1 kWh. Der er anvendt en elpris på 2,20 kr./kWh for hjemmeopladning og en elpris på 3,5 kr./kWh for opladning ude. Det er realistisk at forvente, at både elpris, moms, elafgift og nettarif er inkluderet i den gennemsnitlige elpris på 2,20 kr.
I regnestykket er også medregnet prisen for en serviceaftale, der er et krav for at kunne opnå fuld refusion af elafgiften. Den danske elafgift koster 0,895 kr./kWh inkl. moms.
Det er muligt at få refusion af denne elafgift, når man lader derhjemme, hvis man har en ladeaftale og elaftale hos det samme energiselskab. Det forudsætter, at man ikke allerede har reduceret afgift på grund af elvarme, solceller eller en varmepumpe.
Nøgleord
Kontakter
Betina JørgensenPressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+4528700392bej@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Nu kan du søge et ekstra stort tilskud på 27.000 kr. til en varmepumpe30.1.2026 08:18:29 CET | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen åbner på onsdag den 5. februar med endnu bedre fordele til dig, der vil have en energivenlig og økonomisk varmeløsning. I 2026 er der et større tilskud på 27.000 kr. og samlet set 123,6 mio. kr. i puljen.
Det blæser, og vindmøllerne drejer rundt. Så hvorfor stiger elprisen?28.1.2026 08:09:52 CET | Pressemeddelelse
Undrer du dig også? Vi har lært, at når vindmøllerne er på ekstra arbejde, så plejer det at give lave elpriser. Men hvorfor er det så ikke tilfældet nu?
Hvad koster det at køre elbil om vinteren?21.1.2026 08:26:34 CET | Pressemeddelelse
I øjeblikket er vejret koldt, og så falder elbilens rækkevidde. Energi Fyn har lavet regnestykket over, hvad en elbilist betaler for at holde sin bil kørende om vinteren.
Energi Fyn ansætter ny adm. direktør12.1.2026 15:56:20 CET | Pressemeddelelse
Energi Fyns adm. direktør Bent Agerholm har valgt at gå på pension. Energi Fyn a.m.b.a.s bestyrelse har ansat Mette Rose Skaksen som ny adm. direktør. Hun tiltræder den 1. marts 2026.
Jens og Agna får fiberboks nr. 100.000 fra Energi Fyn12.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energi Fyn har sat fart på en stor del af Fyns digitale liv siden 2004, hvor de første fiberkabler kom i jorden. Nu er fiberboks nr. 100.000 klar til at blive aktiveret, og den fiberboks tilhører Jens og Agna fra Odense.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum