Rudersdal indfører foretræde for politiske udvalg
15.4.2025 09:13:32 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Som borger, forening eller virksomhed kan man nu anmode om at få foretræde for et politisk udvalg.
Vil du bidrage med dine synspunkter eller har du faktuelle oplysninger, som du mener et af de politiske udvalg i Rudersdal Kommune bør kende til? Så kan du nu anmode om foretræde.
Kommunalbestyrelsen har i marts 2025 besluttet at indføre foretræde for de politiske udvalg. Det betyder, at du som borgere, forening eller virksomhed i kommunen har mulighed for at møde op i forbindelse med et møde i et af de politiske udvalg og fremlægge dine synspunkter om en bestemt sag på dagsordenen. Det kan også være synspunkter om et andet emne inden for udvalgets opgavefelt.
”Vi er som lokalpolitikere privilegerede ved at bo i en kommune med mange engagerede borgere. Min oplevelse er, at borgerne i Rudersdal gerne vil bidrage med deres viden og faglighed, og det vil vi gerne give dem endnu bedre mulighed for. Derfor er foretræde også det helt naturlige næste skridt i vores politiske ambitioner om at åbne op og skabe så meget gennemsigtighed som muligt i det politiske arbejde,” siger borgmester Ann Sofie Orth.
Ordningen skal ses som et supplement til øvrige muligheder for dialog med kommunalbestyrelse og udvalg, herunder muligheden for at stille borgerforslag via 'Sammen om Rudersdal' og skrive direkte til et enkelt udvalg eller medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Ordningen er i første omgang en forsøgsordning, som vil blive afprøvet i foråret 2025 og efterfølgende evalueret med henblik på om foretræde skal indføres permanent fra 2026.
Læs mere om, hvordan du anmoder, hvornår der afholdes udvalgsmøder mv. her: https://rudersdal.dk/politik-og-indflydelse/politik-og-udvalg/foretraede-politiske-udvalg
Læs mere om, hvordan du bl.a. stiller borgerforslag og tilmelder dig platformen 'Sammen om Rudersdal' her: https://sammenom.rudersdal.dk/da-DK/
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
Rudersdal vil være klar, når strømmen går17.9.2026 14:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis strømmen går I længere tid? Rudersdal Kommune vil ruste borgerne bedre til en situation, hvor både vand, varme, mobil og internet kan blive påvirket.
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum