Ejner Hessel A/S gør status efter første år med XPENG
15.4.2025 13:00:00 CEST | Ejner Hessel A/S | Pressemeddelelse

Vi har ramt april måned 2025, og det er nu ét år siden, at Ejner Hessel A/S indgik et nyt og spændende samarbejde med XPENG – en aftale baseret på et agentkoncept, hvor bilerne sælges online, men stadig med stærk lokal tilstedeværelse i Tilst, Albertslund, Aalborg og Slagelse, hvorfra kunderne kan se og prøvekøre bilerne.
Og hvordan er det så gået?
- Det har været spændende, interessant og lærerigt på mange punkter, fortæller Simon Justesen, salgschef for XPENG hos Ejner Hessel og fortætter:
- Der har selvfølgelig været mange nye ting at forholde sig til, nye it-systemer og nye produkter på hylderne. Og så har vi skulle sætte os ind i en helt ny måde at sælge biler på. Købsprocessen er anderledes – der er for eksempel ingen traditionel slutseddel. Kunden bestiller bilen online, og det stiller nogle krav til os om, at vi skal være endnu skarpere i vores rådgivning. Vi skal opbygge en stærk relation og skabe tryghed, når en kunde træder ind ad døren, fortæller Simon Justesen.
Fra skepsis til stærkere kundekontakt
En ting der særligt stod som en udfordring for både salgschefen og sælgerne var nye retningslinjer ved prøvekørsler. XPENG sætter nemlig krav til at en sælger skal køre med på prøveture med kunderne, og det har været noget helt nyt, som i starten blev mødt med en vis portion skepsis.
- Jeg var selv en af de største skeptikere, indrømmer Simon Justesen og fortsætter:
- Men jeg kan godt se nu, at det gør en forskel. Man får en anden relation til kunden. Man snakker om nogle andre ting, og man får en meget mere værdifuld kontakt, fordi man sidder side om side og får en fælles oplevelse, fortæller salgschefen, der også sætter ord på, hvor anderledes det har været at se biler blive solgt døgnet rundt.
- Vi sælger biler 24 timer i døgnet – også juleaften og nytårsdag, kl. 01.34 om morgen og kl. 15.30 om eftermiddagen. Det er både spændende og sjovt. Det giver et særligt kick, når man møder ind om morgenen og ser, at kunden man talte med i går, har lagt en bestilling om aftenen. Så må vi jo have gjort et eller andet rigtigt, fortæller Simon Justesen med et smil.
Men selvom online-salget har taget fart, oplever Ejner Hessel stadig, at kunderne gerne vil ud og mærke på bilerne og afslutte købet med et klassisk håndtryk.
- Vi ser, at det for nogen stadig er en barriere at bilen bestilles online, men vi guider selvfølgelig kunderne på bedste vis, når de kommer til os og søger det traditionelle bilkøb – men det er en udfordring, men også en sjov udfordring, siger Simon Justesen.

Kvalitet, kundetilfredshed og Kina
Ifølge Simon Justesen er bilerne fra XPENG blevet taget godt imod hos Ejner Hessel. Kvaliteten er høj, køreegenskaberne er gode – og både salgschef, mekanikere, værkførere og sælgere er glade for bilerne under Hessel-brandet. Samtidig klarer Danmark det rigtig godt, specielt det lille marked taget i betragtning, og Danmark har været et foregangsmarked på mange punkter for XPENG.
- Vi har haft godt gang i salget på XPENG, og vi har haft travlt. Ejner Hessel står i dag for ca. 50% af alle XPENG-prøveture, der køres i Danmark, og 50% af ordrerne lægges efter, at kunderne har været i dialog med os i vores showrooms, fortæller Simon Justesen og fastslår samtidig det gode samarbejde, der har været mellem den danske XPENG-importør og Ejner Hessel:
- Vi har et rigtig godt samarbejde med XPENG Danmark, og importøren arbejder benhårdt for at fremme vores interesser. Der kan af og til være lidt langt til Kina i praksis, men kineserne er omstillingsparate og vil gerne lytte til feedback fra det danske og europæiske marked. De investerer i at udbedre de småting, der har været undervejs, og kommer hurtigt med forbedringer og opdateringer, siger Simon Justesen.
Klar til næste kapitel
Når det kommer til fremtiden for XPENG hos Ejner Hessel glæder Simon Justesen sig til at se, hvordan modelprogrammet udvikler sig de kommende år.
- Nu så vi XPENG P7+ på ECar Expo sidste år, og vi har en forhåbning om, at den bil kommer til Danmark, men nu må vi se, intet er bekræftet endnu. Udfordringen i øjeblikket er, at vi gerne vil have flere modeller at spille med, så det ser vi meget frem til at følge både her i 2025, men særligt også i 2026, fortæller en forventningsfuld Simon Justesen.
Så når der gøres status over det første år med XPENG hos Ejner Hessel tegner der sig et klart billede: Den digitale købsmodel har åbnet døren til stærkere kunderelationer, fleksibelt salg og en biloplevelse, der følger med tiden. Der er desuden en stor tro på samarbejdet og på XPENGs potentiale i det danske marked.
- Vi glæder os til at sende endnu flere XPENG-biler ud på de danske veje og fortsætte rejsen med et brand, der hele tiden udvikler sig. Det har været en spændende begyndelse – og vi er kun lige startet,” afslutter Simon Justesen.
Nøgleord
Kontakter
Simon JustesenSalgschef, XPENG
Tlf:24 98 55 00s.justesen@hessel.dkMorten RothDirektør, marketing og digital
PRESSEKONTAKT
Billeder
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S
Ejner Hessel inviterer til åbningsfest i nye bilhuse i Odense og Viby27.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ejner Hessel A/S markerer åbningen af to nye bilhuse i henholdsvis Odense og Viby med en stor åbningsweekend den 31. januar og 1. februar. Begge steder inviterer Ejner Hessel indenfor til en weekend med biler, aktiviteter for hele familien og særlige åbningstilbud. De nye afdelinger er indrettet i moderne rammer og byder på nye elbiler fra XPENG samt et bredt udvalg af brugte biler fra Ejner Hessels brugtbilskoncept, Hessel Selected. Samtidig markerer åbningsfesterne afslutningen på flere måneders intensivt arbejde i de to afdelinger. – Det har været nogle travle måneder, hvor vi har arbejdet målrettet på at få afdelingerne i både Odense og Viby klar til en ny hverdag. Derfor betyder det også meget for os at kunne fejre åbningerne sammen med kunderne, fortæller Morten Roth, Direktør, marketing og digital hos Ejner Hessel.På Ejner Hessels nye lokation i Viby er der god plads, og kunderne vil nu kunne opleve et stort udvalg af brugte biler under Ejner Hessels brugtbilskoncept, Hessel Sel
Ejner Hessel A/S indgår aftale om levering af lette opklaringskøretøjer til Forsvaret8.12.2025 11:20:01 CET | Pressemeddelelse
Ejner Hessel A/S har indgået en ny aftale med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om leveringen af Forsvarets kommende lette opklaringskøretøjer. Aftalen markerer endnu et strategisk samarbejde mellem Forsvaret og Ejner Hessel og understøtter den fortsatte opbygning af den tunge brigade. De nye køretøjer er af typen ENOK og leveres af Ejner Hessel i tæt samarbejde med den tyske producent ACS Armoured Car Systems GmbH (ACS). Køretøjerne er testet intensivt af brugere og eksperter i Forsvaret. Endnu en milepæl for Ejner Hessel Aftalen bygger videre på det langvarige og tillidsfulde samarbejde mellem FMI og Ejner Hessel, der senest blev styrket med tildelingen af rammeaftalen om leveringen af 1.000 specialbyggede G-Klasser til Forsvaret i sommers. - Vi er ydmyge over, at FMI igen viser os den tillid at lade os levere nogle af Forsvarets vigtigste køretøjer, siger Michael Vincentz Nielsen, Chef for udbud og off. kontrakter hos Ejner Hessel og fortsætter: - Aftalen bygge
CM Transport udskifter hele flåden til Mercedes-Benz3.11.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den nordjyske transportvirksomhed CM Transport har sat gang i et markant skifte: Hele virksomhedens 53 lastbiler skal over de kommende år udskiftes til Mercedes-Benz. De første 30 biler leveres allerede inden 1. april 2026. CM Transport har i mange år været et veletableret navn i dansk vejtransport – og nu tager virksomheden et stort skridt mod en mere ensartet og effektiv drift. Beslutningen om at udskifte hele flåden til Mercedes-Benz er truffet efter en længere dialog med Ejner Hessel, hvor både service, driftsøkonomi og samarbejde har været i fokus. ”Vi har gennem en længere periode haft en tæt dialog med CM Transport omkring deres behov, og det har nu resulteret i en aftale, hvor Ejner Hessel leverer knap 30 biler inden 1. april 2026,” fortæller Michael Ottesen, værkstedschef hos Ejner Hessel i Aalborg og fortsætter: ”Det, der har været vigtigt for CM Transport, er relationen til eftermarkedet og fleksibilitet landet rundt. Derfor har vi fra starten haft fokus på at skabe en løsni
Ejner Hessel udvider sortimentet med Broshuis trailere i Danmark, Norge og Sverige29.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ejner Hessel styrker nu sin position som totalleverandør i den tunge transportsektor. Med en ny forhandleraftale bliver Ejner Hessel officiel forhandler af det hollandske premium trailermærke Broshuis i Danmark, Norge og Sverige.
Ejner Hessel udvider forretningen - etablerer sig med afdeling i Odense24.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejner Hessel A/S, en af Danmarks største bilforhandlerkæder, udvider nu sin tilstedeværelse i Danmark og åbner for første gang en forretning på Fyn. Med overtagelsen af de tidligere Via Biler-lokaler i Odense Vest den 1. oktober 2025 påbegyndes en omfattende renovering, der skal forvandle bygningerne til de mest moderne og indbydende rammer for både kunder og medarbejdere. Den nye Ejner Hessel-forretnings officielle åbning finder sted i januar 2026. Den nye forretning bliver et vigtigt strategisk skridt for Ejner Hessel. Lokationen vil rumme både salg og service af XPENG, samt salg af Hessel Selected, virksomhedens koncept for brugte biler. “Det har været et fokuspunkt for vores fremtidsplaner og ambitioner om vækst, at vi nu etablerer os på Fyn. Vi oplever en markant efterspørgsel fra fynske kunder på både salg og service af XPENG, og vi ser samtidig et stort potentiale for vores Hessel Selected koncept i regionen. Med denne åbning kommer vi tættere på kunderne og styrker vores positi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

