Stiftelsen Georg Stages Minde

Skoleskibet Georg Stage fylder 90 år. Kom til kæmpe fødselsdagsfest ved Toldboden i København.

Del

Skoleskibet Georg Stage inviterer til 90-års fødselsdag ved Toldboden i København d. 24. – 26. april. Kom og deltag i festlighederne på skib og kaj.

Georg Stage for fulde sejl.
Georg Stage for fulde sejl.

For præcis 90 år siden præsenterede Stiftelsen Georg Stages Minde et nyt skib.

Det gamle var blevet for småt og i lyset af Skoleskibet Københavns forlis måske også lidt for farligt at sejle med. Det var derfor blevet solgt, og i stedet havde man ladet et nyt bygge på værftet i Frederikshavn.

Det er det skib, som lige siden har sejlet med unge med ambition om en karriere i Det Blå Danmark, og i år har det altså fødselsdag. 

I den anledning slår skoleskibet dørene op til en tredages fejring, der finder sted den 24.-26. april 2025 ved Toldboden i København.

Program

Torsdag d. 24. april 

18:00 – 20:00: Åbent skib-arrangement – Kom og besøg Skoleskibet Georg Stage og få et unikt indblik i livet som skoleskibselev. Vores elever står klar til at give en personlig rundvisning, hvor de deler ud af deres oplevelser og fortæller om livet ombord.
Der er gratis adgang for alle interesserede, og langs skibet vil der være en informationsbod, hvor man kan høre mere om Georg Stage og de maritime uddannelser. 

Fredag d. 25. april 

11:00: Georg Stages venneforening afholder baksmønstring for deres medlemmer

13:00-17:00. Lukket sejlads for særligt inviterede gæster.

18:00 – 20:00: Åbent skib-arrangement. Gratis entré. 

Lørdag d. 26. april

13:00 – 20:00: Åbent skib-arrangement. Gratis entré.

12:00 -14:00: Kagekonkurrence på kajen: Medbring din egen hjemmebagte kage og vær med i konkurrencen om en sejlads for tre personer på Georg Stage søndag d. 27. april 2025 sammen med elever og besætning. Kagerne vil blive bedømt af en kyndig dommerkomité bestående af Georg Stages elever.

Tilmeld dig og læs mere på Georg Stages Facebook og Instagram.

Vi glæder os til at fejre jubilæet sammen med tidligere elever, samarbejdspartnere og alle, der har været en del af Georg Stages historie. 

Kom og vær med til at fejre vores fantastiske rejse og den vigtige rolle, Georg Stage spiller i de maritime uddannelser. 

Kontakt direktør Asser Amdisen for flere historier om det gamle skib og for særlige rundvisninger i dagene op til fødselsdagen.

Om Skoleskibet Georg Stage:
Siden det første Georg Stage blev bygget i 1882, har skolen dannet ramme om starten på mange generationers maritime karrierer, og til den dag i dag bidrager skibet forsat til den levende, maritime kulturarv. Ved at anvende traditionelt maritimt håndværk som læringsgrundlag har Georg Stage udviklet et unikt skoletilbud, som er værd at bevare til fremtidige generationer.

Kontakter

Om Stiftelsen Georg Stages Minde

Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skibe. Skolen uddanner unge til Det Blå Danmark. 

Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye