Kodas årsberetning: Solidt resultat i en tid med mange udfordringer
15.4.2025 07:00:00 CEST | Koda | Pressemeddelelse
Det var især vækst på onlineområdet, som bidrog til en mindre stigning i Kodas indtægter i 2024. Det fremgår af rettighedsorganisationens årsberetning, der udkommer i dag. Et solidt og positivt resultat – ovenikøbet i en tid, hvor den økonomiske værdikæde i musikbranchen er under voldsomt pres, lyder det fra Kodas direktør, Gorm Arildsen.

2024 har været et år, der både har været præget af betydelige fremskridt og væsentlige udfordringer i musikbranchen – både herhjemme og i udlandet. Det afspejler sig i Kodas omsætning, som landede på knap 1,4 milliarder kroner, hvilket betyder, at mere end 1,2 milliarder kroner vil blive fordelt blandt rettighedshaverne i Danmark og udlandet, hvis musik danner grundlaget for indtægterne. Af Kodas årsberetning, som offentliggøres i dag, fremgår det samtidig, at musikrettighedsorganisationen i 2024 for første gang nogensinde kunne udbetale rettighedsindtægter til over 30.000 medlemmer af Koda.
Årets omsætning er 26 millioner kroner højere end året før. Det er især vækst på Kodas største indtægtsområde, onlineområdet, der har bidraget til en stigning i de samlede indtægter. Væksten på onlineområdet skyldes primært forhøjede abonnementspriser og aftaler med nye tjenester.
”Årets resultat viser, at vores langsigtede indsats for at sikre de rette aftaler og styrke licenseringsarbejdet – både nationalt og internationalt – virker. Det er særligt positivt, at vi på tværs af alle indtægtsområder ser et solidt resultat, og at vi kan udbetale rettighedsindtægter til flere medlemmer end nogensinde før. Det er kernen i vores arbejde: at sangskrivere, komponister og musikforlag modtager en rimelig betaling, når deres musik bliver brugt," siger Kodas direktør, Gorm Arildsen.
Økonomisk værdikæde under pres fra AI og musikstreaming
Selv om 2024 har været et år med positive resultater, blev det i år understreget, at den økonomiske værdikæde i musikbranchen er under et voksende pres. En ny rapport fra den internationale rettighedsorganisation CISAC konkluderer, at musikskabere står til at miste omkring en fjerdedel af deres indtægter til AI inden for de næste fire år, hvis der ikke kommer politisk regulering på området. Samtidig viste en anden stor undersøgelse, at 94 procent af danskerne streamer musik – men at kun 60 procent betaler for den musik, de streamer. Samlet set er det udfordringer, der truer både det danske og det internationale musikmarked, ophavsretten og den menneskeskabte kunst og kultur.
"Der er ingen tvivl om, at den økonomiske værdikæde i musikbranchen er under et voldsomt pres. Flere udfordringer tårner sig op i horisonten – herunder den accelererende digitale udvikling, faldende indtægter på traditionelle markeder og ikke mindst et øget pres fra de internationale tech-giganter. Det er derfor helt afgørende, at branchen står sammen om at løse problemerne – hvad enten det drejer sig om kampen for en mere retfærdig streamingøkonomi eller at sikre, at generativ AI udvikler sig på en bæredygtig og ansvarlig måde, så teknologien integreres uden at underminere musikkens økonomiske økosystem – og uden at den fortrænger den menneskelige kunst," udtaler Gorm Arildsen.
I Kodas årsberetning kan man se flere højdepunkter og tal fra 2024 og læse beretningerne fra Kodas direktør og forperson om årets vigtigste begivenheder. Samtidig fremgår det af årsberetningen, hvilke musiknumre der har indtjent mest i Danmark i 2024.
Årets økonomiske resultat i hovedtal 2024
- Samlede omsætning: 1.365 millioner kroner
(1.339 millioner kroner i 2023) - Beløb til fordeling: 1.238 millioner kroner
(1.241 millioner kroner i 2023) - Udbetalingsbeløb i 2024: 1.142 millioner kroner
(920 millioner kroner i 2023) - Omsætning tv: 242 millioner kroner
(275 millioner kroner i 2023) - Omsætning streaming af tv, film og serier: 208 millioner kroner
(191 millioner kroner i 2023) - Omsætning radio: 134 millioner kroner
(133 millioner kroner i 2023) - Omsætning baggrundsmusik: 133 millioner kroner
(126 millioner kroner i 2023) - Omsætning streaming af musik: 122 millioner kroner
(99 millioner kroner i 2023) - Omsætning udland: 124 millioner kroner
(107 millioner kroner i 2023) - Omsætning koncerter: 107 millioner kroner
(106 millioner kroner i 2023)
Fakta om ny regnskabspraksis:
Kodas omsætning endte på 1.365 millioner kroner i 2024. I dette beløb er der for første gang indregnet indtægter faktureret af Koda fra udøvende musikere og musikproducenter samt NCB's udbetalingsbeløb til Kodas medlemmer. Dette regnskabsprincip er indført for at skabe et mere transparent sammenligningsgrundlag med andre rettighedsselskaber. Årets omsætning er 26 millioner kroner højere end året før, når indtægterne fra 2023 opgøres efter samme regnskabsprincip.
Find årsberetning og Koda Hitlisten her
Læs mere om årets aktiviteter i Kodas gennemsigtighedsrapport
Kontakter
Jonas KleinschmidtPressechef
Tlf:28687560jkl@koda.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har mere end 52.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Koda: Regeringsgrundlag tager vigtigt opgør med AI-udhuling af kulturen2.6.2026 16:11:57 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag sætter en vigtig retning for arbejdet med at beskytte dem, der skaber musik og kreativt indhold. Hos Koda fremhæver man især regeringens klare formuleringer om kunstig intelligens og rettigheder, bedre barselsvilkår for kombinatører, en ny musikhandlingsplan, styrket dansk indhold i det kommende medieforlig og ambitionen om en langsigtet kulturpolitisk vision.
Koda ansætter ny økonomichef1.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Koda har ansat Nanna Grejs Munksgaard som ny økonomichef. Hun skal være med til at styrke Kodas arbejde for et stærkere musikliv og kommer med bred erfaring fra arbejdet med revision, økonomistyring, effektive forretningsgange og bæredygtighed.
25 organisationer i fælles opråb til regeringsforhandlerne: Lige barselsrettigheder bør være del af et regeringsgrundlag19.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred alliance på tværs af kulturbranchen, iværksættere, kreative erhverv og servicefag kommer i dag med et fælles opråb til de aktuelle regeringsforhandlinger om skæve barselsregler.
27 kulturorganisationer i fælles opråb midt i regeringsforhandlinger: Beskyt dansk kunst og kultur mod AI-tyveri15.4.2026 14:23:29 CEST | Pressemeddelelse
En bred alliance af 27 danske kulturorganisationer kommer nu med et fælles opråb forud for torsdagens regeringsforhandlinger om kunstig intelligens. I et åbent brev opfordrer organisationerne til klare og ansvarlige politiske rammer for kunstig intelligens og advarer mod, at ureguleret brug af menneskeskabt indhold risikerer at udhule økonomien bag dansk kunst og kultur. Kodas juridiske og politiske direktør Nicky Trebbien kalder den nuværende situation en trussel mod sammenhængskraften i samfundet.
Kodas årsberetning: Godt resultat, men voksende pres fra AI15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning i indtægter fra streaming og koncerter bidrog til, at Koda i 2025 fastholdt et højt indtægtsniveau med en samlet omsætning på over 1,4 milliarder kroner. Det fremgår af Kodas årsberetning, der udkommer i dag. Resultatet vidner om musikkens stærke position, men også om en branche under stigende pres fra AI og globale tech-giganter, lyder det fra Kodas direktør, Gorm Arildsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


