37 projekter skal være med til at skabe Musikkens År i Aabenraa Kommune
0,5 millioner kroner er bevilget til 37 projekter i anden og sidste uddeling af tilskud til arrangementer i Musikkens År 2025 i Aabenraa Kommune. Musikfesten er allerede godt i gang, og med uddelingen af yderligere tilskud kan flere projekter nu også se dagens lys.

Interessen er fortsat stor for at bidrage til den musikalske fest, som Musikkens År igennem hele 2025 skaber i Aabenraa Kommune.
En kurateringsgruppe bestående af fagfolk inden for musik og sang har behandlet anden runde af ansøgninger om tilskud til arrangementer i Musikkens År 2025, og de har besluttet at give tilskud til 37 forskellige projekter. Tilbage i december 2024 modtog 54 arrangementer tilskud for i alt 1,5 millioner kroner. Den samlede puljesum er derfor nu på 2 millioner kroner uddelt til i alt 91 projekter.
- Musikkens År er allerede i gang på flotteste vis med adskillige arrangementer i årets tre første måneder, og nu får endnu flere lejlighed til at være med. Vi har gang i en stor, musikalsk fest som jeg med glæde kan konstatere, at mange borgere og besøgende er med på. Musik og sang samler, og det er Musikkens År i den grad et bevis på, siger borgmester i Aabenraa Kommune Jan Riber Jakobsen.
Lige som resten af programmet i Musikkens År, så er de 37 puljestøttede arrangementer spredt rundt i hele kommunen, og der er en stor genremæssig forskel. Der bør derfor være noget for enhver smag i den resterende del af Musikkens År.
- Jeg er virkelig glad for, at vi også her i anden runde har fået mange ansøgninger til musikpuljerne. For mig vidner det om, at Musikkens År 2025 er blevet noget, der samler folk i alle aldre og i alle afkroge af Aabenraa Kommune. Nu har vi fordelt to millioner kroner til i alt 91 arrangementer, og dertil har vi alle de mange musikarrangementer, som i forvejen finder sted i kommunen, hvilket til sammen giver et flot og imponerende program for Musikkens År, siger formand for Aabenraa Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Signe Bekker Dhiman.
Du kan løbende følge med i arrangementer, program og nyheder fra Musikkens År på www.musikkensaar2025.dk
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Signe Bekker Dhiman, tlf.: 41 66 44 49; e-mail: sbekk@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
World’s first large-scale Power-to-X plant inaugurated in Aabenraa14.5.2025 12:53:23 CEST | Pressemeddelelse
With the inauguration of the world’s largest Power-to-X (PtX) facility in Kassø, Aabenraa Municipality is demonstrating its leading role in the green transition — creating the processes and frameworks that green investors need to succeed.
Verdens første storskala PtX-anlæg er indviet i Aabenraa Kommune14.5.2025 09:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Med indvielsen af verdens største Power-to-X-anlæg i Kassø viser Aabenraa Kommune, at man går forrest i den grønne omstilling og skaber de processer og rammer, som grønne investorer har brug for.
Nyt Kystvandråd skal styrke miljøtilstanden i Aabenraa Fjord13.5.2025 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Støtte på op til 5 mio. kr. skal danne grundlag for et stærkt lokalt samarbejde om forbedring af vandmiljøet.
Ny skoleleder på Hovslund Børneunivers: “Et lille sted med nærvær og stærke fællesskaber”5.5.2025 12:06:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni tiltræder Ina Stentoft Christiansen som ny skoleleder på Hovslund Børneunivers. Den 40-årige skoleleder kommer med solid ledelseserfaring og en stærk værdi omkring fællesskab – både i arbejdslivet og i fritiden.
Unikt samarbejde danner rammen for at forbedre sundhedsvæsnet30.4.2025 14:32:55 CEST | Pressemeddelelse
'Sammen på Tværs' er et nyt initiativ, der skal forbedre adgangen til sundhedsydelser for socialt udsatte borgere og styrke det tværgående samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum