Aabenraa Kommune

Verdens første storskala PtX-anlæg er indviet i Aabenraa Kommune

Del

Med indvielsen af verdens største Power-to-X-anlæg i Kassø viser Aabenraa Kommune, at man går forrest i den grønne omstilling og skaber de processer og rammer, som grønne investorer har brug for.

Verdens største PtX-anlæg blev i går indviet - her ses en lastbil med e-methanol, som blev kørt til Aabenraa Havn, hvor Laura Mærsk-skibet ventede på at tage imod.
Verdens største PtX-anlæg blev i går indviet - her ses en lastbil med e-methanol, som blev kørt til Aabenraa Havn, hvor Laura Mærsk-skibet ventede på at tage imod.

Verdens største Power-to-X-anlæg og et endnu større på vej, Nordeuropas største solcelleanlæg og et af verdens største biogasanlæg. De store projekter for vedvarende energi blomstrer op i Aabenraa Kommune. I går blev PtX-anlægget i Kassø officielt indviet, og den første e-methanol blev tanket af Laura Mærsk, som er verdens første containerskib, der sejler på grønt brændstof.

- Med Byrådet i spidsen har vi vist os som en kommune, der tør springe på de her grønne erhvervseventyr og være en grøn pioner. Vi arbejder strategisk og langsigtet i vores lokalplanlægning og erhvervsstrategi for at gøre en forskel i den dagsorden, som hele verden snakker om, men som ikke alle tør handle på. Nemlig den grønne dagsorden. Vi er også stolte over, at vi bliver valgt til af store investorer, blandt andet fordi vores myndighedsbehandling er fortrolig, smidig og effektiv, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen og fortsætter:

- At vi nu har fået indviet PtX-anlægget i Kassø, hvor Novo Nordisk, Lego og Mærsk er blandt aftagerne af e-methanol, kan jeg ikke få armene ned over. I Byrådet glæder vi os til at følge udviklingen, og jeg glæder mig også til, at vi som kommune arbejder for at udnytte de mange følgeindustrier- og fordele, der følger med. Som organisation lærer vi enormt meget af de her store, grønne projekter.

European Energys PtX-anlæg i Kassø er nu i produktion. Med en kapacitet på 52 MW skal European Energys anlæg producere omkring 42.000 tons grønne brændstoffer hvert år.

Aabenraa Kommune er den første i Danmark til at ansætte en strategisk forretningsudvikler med titlen Head of PtX Development for at sikre fuldt udbytte af udviklingen. Hanne Klintøe arbejder hver eneste dag for at opdyrke de mange muligheder, som følger af nuværende såvel som kommende PtX-anlæg i kommunen. Der er nemlig et stort potentiale i sektorkoblinger, følgeindustrier og overskudsvarme, som venter på at blive udnyttet.

- European Energy viser et stort mod i måden, de arbejder med den grønne omstilling. De bygger modulært og er nu ude over rampen med verdens største PtX-anlæg og en lukket værdikæde - det er virkelig imponerende. Nu er vi i gang - både med omstilling af skibsfarten, men også med sektorkoblingen. European Energys metode betyder, vi alle sammen kan øve os i de ting, som vi skal kunne i fremtiden og lære at godkende stadigt større anlæg i en hastighed, investorerne kan arbejde med. På den måde fungerer Aabenraa Kommune som et levende laboratorium, hvor virksomheder og myndigheder kan lære grøn omstilling sammen samtidig med, at vi skaber vækst, siger Aabenraa Kommunes Head of PtX Development, Hanne Klintøe, og fortsætter:

- Aabenraa Kommune er attraktiv for grønne investorer, fordi vi tør, fordi vi viser politisk medvilje og fordi vi allerede er i gang på flere fronter. Vi producerer mest solenergi i hele Danmark, vi har storskalaprojekter inden for alle de grønne energiformer og vi gør plads til bæredygtige produktionsvirksomheder. Dertil har vi en infrastruktur, der er uden sidestykke: Stærk elinfrastruktur, logistikcenter, dybvandshavn og bunkering af grønne brændsler til skibsfartens største skibe - som vi så med Laura Mærsk i går. Det er et smørhul for virksomheder, der vil bygge fremtiden.

Vedhæftede fotos fra gårsdagens indvielse af PtX-anlægget samt bunkering af Laura Mærsk på Aabenraa Havn er til fri afbenyttelse af pressen.

Kontakter

Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk

Hanne Klintøe, Head of PtX Development, Aabenraa Kommune, tlf.: 31 44 99 14; e-mail: hkli@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Billeder

Mandag 12. maj sejlede Laura Mærsk ind i Aabenraa Havn
Mandag 12. maj sejlede Laura Mærsk ind i Aabenraa Havn
Download

Indvielse af verdens største PtX-anlæg i Kassø 13. maj
Indvielse af verdens største PtX-anlæg i Kassø 13. maj
Download
Indvielse af verdens største PtX-anlæg i Kassø 13. maj
Indvielse af verdens største PtX-anlæg i Kassø 13. maj
Download
En lastbil med e-methanol kørte mod Aabenraa Havn for at tanke Laura Mærsk-skibet med det grønne brændsel.

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye