Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
På erhvervsuddannelserne til elektriker, vvs-energi samt køletekniker bliver der i dag undervist tilstrækkeligt i de energiteknologiske kompetencer, til at de faglærte kan opnå færdigheder til at installere små anlæg inden for vedvarende energi, fx varmepumper og solcelleanlæg.
Energistyrelsen vurderer, at EU-kravene til uddannelse og kompetencer bliver opfyldt via de eksisterende uddannelsesordninger, og at der derfor ikke længere er behov for den særskilte godkendelsesordning for montører og installatører af små anlæg inden for vedvarende energi – kendt som VE-godkendelsesordningen.
Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen pr. 1. juli 2025. Energistyrelsen sender i dag ophævelse af bekendtgørelsen herom i offentlig høring.
Frivillig godkendelsesordning
VE-godkendelsesordningen er en frivillig godkendelsesordning, der blev indført for at sikre, at installatører og montører af små anlæg inden for vedvarende energi såsom varmepumper, solceller, solvarme, biomassekedler og -ovne har de nødvendige kompetencer til at forestå installationerne. Ordningen blev indført i 2013 for at efterleve et EU-krav.
Siden er der sket en markant udvikling i markedet. Teknologier inden for vedvarende energi er blevet mere modne, udbredte og en integreret del af samfundet, og erhvervsuddannelserne har tilpasset deres uddannelsesforløb hertil. Virksomhederne har ligeledes fået større erfaring med at installere anlæg inden for vedvarende energi i dag sammenlignet med 2013.
Ophævelsen af bekendtgørelsen om VE-godkendelsesordningen skal i offentlig høring. De berørte virksomheder og branchen er orienteret. Høringsmaterialet findes på Høringsportalen. Læs mere om VE-godkendelsesordningen på ens.dk
---
FAKTA
VE-godkendelsesordningen
- Der er i dag omkring 1.300 VE-godkendte virksomheder. VE-godkendelsesordningen administreres af Energistyrelsen. Private kontrolinstanser kontrollerer de VE-godkendte virksomheder, herunder bl.a. om betingelserne for opretholdelse af godkendelsen fortsat er til stede. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med kontrolinstanserne.
- Virksomheder skal i dag ansøge om VE-godkendelse inden for hvert forretningsområde (varmepumper, solceller, solvarme, biomassekedler og -ovne). Godkendelse inden for flere kategorier er mulig.
- Nedlæggelsen af ordningen vil medføre en besparelse for dansk erhvervsliv, da der ikke længere vil være en løbende udgift forbundet med opretholdelse af VE-godkendelse for virksomhederne, bl.a. omkostninger til løbende audit ved en kontrolinstans.
- Størstedelen af de VE-godkendte virksomheder er dog også autoriseret på andre områder, fx el og vvs, og disse virksomheder skal fortsat auditeres for den del, der vedrører denne autorisation, men ikke længere den del, der vedrører opretholdelse af VE-godkendelse.
-
Overgangsordning
- Det er i dag et krav for at få tilskud fra varmepumpepuljen, skrotningsordningen, bygningspuljen samt tilskudspuljen for energiforbedringer og digitale løsninger i kommunale og regionale bygninger, at der anvendes en VE-godkendt virksomhed til at udføre installationen af varmepumpen.
- Når VE-godkendelsesordningen nedlægges, vil der i stedet blive indført krav om at anvende en autoriseret installatørvirksomhed, der er registreret i Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister inden for forretningsområdet for el og vvs. I en overgangsperiode vil det fortsat være muligt at benytte en VE-godkendt virksomhed.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Kristoffer Böttzauw stopper som direktør i Energistyrelsen5.9.2025 10:14:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw stopper med udgangen af september måned som direktør i Energistyrelsen, hvor han har været en del af direktionen i samlet set 10 år – de seneste 7 år som direktør.
Stor interesse for at søge støtte til innovative energiprojekter3.9.2025 11:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat stor efterspørgsel på finansiering til udvikling og demonstration af fremtidens energiteknologier i Danmark. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har modtaget ansøgninger om støtte for 891 millioner kroner til i alt 92 projekter.
Energistyrelsen har truffet afgørelser i sager under åben dør-ordningen1.9.2025 14:10:32 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har givet afslag på ansøgninger om forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordningen. Vurderingen er, at udstedelse af forundersøgelsestilladelser til nye kommercielle åben dør-projekter vil indebære ulovlig statsstøtte. Den statsstøtteretlige vurdering, der ligger til grund for Energistyrelsens afgørelser, er foretaget i dialog med styrelsens juridiske rådgivere.
Milliardudbud til fangst og lagring af CO₂ går ind i sin næste fase27.8.2025 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at afgive indledende bud i forbindelse med puljen til fangst og lagring af CO2 er udløbet. Energistyrelsen går nu i dialog med budgiverne frem mod fristen for at afgive endelige bud til puljens 28,7 milliarder kroner.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum