Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi
12.4.2025 07:42:01 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.

Michael Kjerkegaard, forperson i Økologisk Landsforening siger om aftalen, der blev meldt ud her til morgen af Ministeriet for Grøn Trepart:
”Økologisk Landsforening er glade for den aftale, der er indgået. Det kan øge interessen for at fortsætte som økolog og få flere landbrugere til at lægge om til økologi. Det øger sandsynligheden for at nå i mål med regeringens økologiske fordoblingsmålsætning. For vi skal have mere økologi. Økologien er vigtig for den grønne omstilling af landbruget, fordi den gavner vores drikkevand, biodiversitet, havmiljø, dyrevelfærd, klima og natur.”
”Det er glædeligt, at naturkravet, der skal sikre 4% udyrkede arealer, består. De udyrkede arealer kan placeres med omtanke på ejendommen, så det giver sammenhæng mellem dyrkningsflade og natur. Det skaber levesteder og fødegrundlag for fugle og insekter, som er en forudsætning for at kunne drive landbrug uden sprøjtegift. Vi håber derfor samtidig, at aftalen kommer til at betyde, at økologer, lige som konventionelle landmænd, kan få erstatning for tab på jordværdi som følge af forbud mod sprøjtegifte, og at de kan få deres økologiske arealtilskud på arealer med forbud mod sprøjtegifte. Det styrker muligheden for at bruge økologi til at beskytte vores drikkevand.”
”Alt i alt er aftalen en god nyhed for økologien, og den tager vi med i tasken, når vi søndag sender køerne på græs og fejrer Økodag sammen med hele Danmark.”
Kontakter
Michael Kjerkegaard
Tlf:2190 0895mkj@okologi.dkSimon Møbjerg SørensenPressemedarbejder
Tlf:2542 9310sms@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finanslovsforslaget mangler investeringer, der matcher økologiske ambitioner9.10.2026 09:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget 2027.
10 organisationer lægger an til opgør med passiv EU-støtte til landbruget5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny model for fremtidens landbrugsstøtte ser nu dagens lys. 10 organisationer foreslår at fordele EU’s landbrugsstøtte ud fra hensyn til klima, drikkevand, vandmiljø, natur og dyrevelfærd. Derved kan prisstrukturen ændres, så der bliver et marked for de mest bæredygtige fødevarer.
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum