Sådan taler du med dit barn om trusler mod Danmark

Billeder, videoer og nyheder om krig, naturkatastrofer og voldsomme hændelser fylder mere og mere på sociale medier og i tv. Kriseretorikken er taget til de seneste år, og trusselsbilledet er blevet mere dystert.  

I den nye risikovurdering, der netop er blevet præsenteret af Ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen, og direktør for Styrelsen for Samfundssikkerhed, Laila Reenberg, bliver det slået fast, at trusselsbilledet er det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.
 
Situationens alvor rammer også børn, der har brug for hjælp til at afkode, hvad truslerne om krig, katastrofer og kriser betyder. For hvad svarer man, når ens barn spørger, om der kommer krig i Danmark? Hvem der truer os? Og om russerne tager strømmen? De spørgsmål eller lignende har mange forældre fået de seneste år, hvor trusselsbilledet har ændret sig markant. 
 
Og her er det vigtigt, at vi som samfund og forældre bliver klædt bedre på til at hjælpe børnene med at forstå den nye verden, vi lever i, fortæller Red Barnets psykolog Pernille Spitz. 
 
“For hvis børn går rundt og er bekymrede for store ting i verden, og ikke får brudt dem ned, så kan det give tankemylder, søvnbesvær, ondt i maven og en følelse af magtesløshed. I værste tilfælde kan det føre til angst og social isolation. Derfor skal vi gøre meget mere for at styrke kommunikationen til børn og sikre, at de ikke bliver handlingslammede og afmægtige.”  
 
For at få afdækket hvor godt rustet vi er til at hjælpe børn, er Red Barnet gået sammen med fonden Østifterne om at lave en kortlægning af, hvordan det ser ud med børns behov og perspektiv i de danske beredskaber. En analyse der kommer senere på foråret.

Samtidig har Red Barnet samlet en række gode råd og forslag til, hvordan man som forældre og omsorgperson kan tale med børn om trusler, krig og katastrofer. Se de fem anbefalinger her:  

1. Lyt til barnets bekymringer 
   Det er vigtigt at tale med børn om deres bekymringer, og hvad de har set og hørt. Sørg for at danne dig et godt billede af, hvad barnet forstår, og hvad der ligger til grund for deres spørgsmål. Anerkend, hvis barnet er bekymret eller bange, men forklar, at udmeldingen ikke betyder, at der kommer krig i morgen, at strømmen ryger eller at Danmark bliver lagt øde på grund af hybridangreb. Sørg i stedet for at skabe tryghed for barnet. 
   
   
2. Giv svar, der passer til alderen
   Små børn skal ikke have store, komplekse forklaringer. Børn, der har nået skolealderen og er på sociale medier, har et andet udgangspunkt. De hører oftere om krig og katastrofer og kan blive meget påvirkede af den eksponering, der er på sociale medier og i nyhederne. Derfor er det en god ide at være ekstra opmærksom på deres brug af skærm og tale med dem om, hvad de har set, når kriseretorikken tager til, eller voldsomme hændelser fylder i mediebilledet. 
   
   Med større børn, der selv viser interesse, kan man som forældre se nyhederne sammen med dem og tale det igennem bagefter på en nysgerrig og udspørgende måde. 
    
3. Undgå unødige detaljer 
   Pas på med at overforklare og at komme med for specifikke detaljer. Det kan gøre børn unødigt bekymrede. Tag gerne udgangspunkt i barnets konkrete spørgsmål, og prøv at svare på dem, så godt du kan uden at gå for meget i detaljer. Det er også helt ok at sige, hvis der er noget, du ikke ved eller vil undersøge nærmere. Det kan børn godt håndtere, hvis de mærker, at man er rolig, og de føler, at de godt må komme til dig med deres tanker og frygt.  
   
   
4. Lad være med at lyve eller ignorere 
   Man bør undgå at lyve over for børn, også når det kommer til svære emner og kan ske i den bedste mening for at beskytte dem. Er børnene tilpas små, kan man give mere simple og meget overordnede forklaringer, men finder børnene ud af, at mor, far eller en anden voksen har løjet, kan de sidde tilbage med en opfattelse af, at man ikke kan stole på de voksne. Selvom krig og trusler kan være svære at tale med børn om, skal vi ikke tie det ihjel. 
    
5. Skærm barnet for uro og voksensnak 
   Er man som voksen meget bekymret eller har behov for at diskutere risikobilledet, frygt for krig, naturkatastrofer og lignende, bør man gøre det væk fra børnene. Børn har brug for trygge og rolige voksne at læne sig op ad, hvis de selv skal kunne falde til ro.
   
   Det kan også være en god ide at skærme børn fra sociale medier. Her kan børn nemt opfange halve sætninger eller forkert information. Generelt er det en god ide at komme om på samme side af skærmen som barnet og hjælpe dem med at sortere og forstå den information, de får.