Varsel om natlige spærringer af tunnel i København
Vejdirektoratet nærmer sig enden på renoveringen af Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København, og i forbindelse med det afsluttende arbejde er der behov for en periode med totalspærringer.

Arbejdet med at renovere Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i København går nu ind i den afsluttende fase. Det betyder, at tunnelen vil blive lukket for al trafik i nattetimerne i uge 17 i april.
Vejdirektoratet har ophævet den trafikale restriktion med to smalle spor i hver retning, der hidtil har gjort sig gældende, i indadgående retning mod København. Ligeledes forventer Vejdirektoratet at ophæve restriktionen i udadgående retning mod Hillerød i løbet af fredag d. 11. april. De tilbageværende arbejder skal foregå på tunnelens portaler, hvilket kræver totalspærring af trafikken.
Arbejdet er lagt om natten for at være til mindst mulig gene for trafikanterne. Der er tale om totalspærringer af begge tunnelrør.
De natlige totalspærringer vil gælde i uge 17:
- Tirsdag den 22/4 kl. 23 – Onsdag den 23/4 kl. 05
- Onsdag den 23/4 kl. 23 – Torsdag den 24/4 kl. 05
- Torsdag den 24/4 kl. 23 – Fredag den 25/4 kl. 05
- Fredag den 25/4 kl. 23 – Lørdag den 26/4 kl. 05
- Lørdag den 26/4 kl. 23 – Søndag den 27/4 kl. 05
- Søndag den 27/4 kl. 23 – Mandag den 28/4 kl. 05
Der planlægges i slutfasen af renoveringen af Frederikssundsvejstunnelen ikke yderligere totalspærringer, men entreprenøren kan ligesom tidligere have behov for at reducere til en vognbane i hver retning for at kunne udføre de afsluttende arbejder på portaler og fløjvægge i maj måned.
Det igangværende arbejde på Frederikssundsvejstunnelen forventes afsluttet sidst i maj. Selve fjernelse af byggepladsen og genetablering af det grønne areal mellem kørebanerne på Hareskovvej vil dog først blive udført i juni måned, da dette kræver afrigning af arbejdsplads, så der er plads til gartner og hegn-leverandør.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Julie KiellbergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72443601Tlf:61503601juk1@vd.dkKirsten RiisSpecialkonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 38kiri@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Brofest for den nye Storstrømsbro18.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den krydser Storstrømmen i en let bue og folder sine 18 par kabelstag ud i en vifte fra den 102 meter høje pylon midt på broen. Den nye Storstrømsbro, der ligger side om side med den eksisterende Storstrømsbro, vil blive fejret den 6.-7. juni 2026.
Den gamle bro over E45 ved Horsens N <55> rives ned den 27. og 28. september – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne17.9.2025 15:35:45 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro på Østbirkvej over motorvejen ved Horsens N <55> rives ned. Det giver omkørsler og forlænget rejsetid for trafikanterne på motorvejen og i lokalområdet imens.
Rute 11 får ny asfalt ved Korskro17.9.2025 08:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 syd for Esbjergmotorvejen ved frakørsel 73 Korskro. Arbejdet forventes at tage omkring en uge.
Aalborgvej får ny asfalt ved Viborg17.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 25. september og cirka en uge frem vil Vejdirektoratet udskifte to kilometer asfalt på Aalborgvej lige nord for Viborg.
Rute 16 får ny asfalt øst for Viborg16.9.2025 11:03:46 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. september begynder Vejdirektoratet at udskifte tre kilometer asfalt på Rute 16 øst for Viborg. Arbejdet udføres i nattetimerne for at give færrest gener for trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum