Hver tredje er i tvivl: Har du tjek på dine modermærker?
21.4.2025 08:30:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Tjek mærkerne og opdag modermærkekræft i tide, lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse.

Hvis man opdager modermærkekræft i tide, kan det helbredes. Men har du helt styr på, hvad du skal holde øje med, når du skal tjekke dine modermærker for tegn på modermærkekræft? Hvis ikke, er du ikke alene.
Knap hver tredje (32 pct.) har enten slet ikke eller kun i mindre grad styr på, hvad man skal holde øje med, når man tjekker sine modermærker for tegn på modermærkekræft.
Det viser en kort rundspørge, som analysebureauet Norstat har lavet for Kræftens Bekæmpelse blandt 500 voksne danskere på 18+ år.
Kun 19 pct. af de adspurgte svarer, at de har helt styr på det.
Ifølge Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse er det en rigtig god ide at få styr på mærkerne:
-Når man tjekker sine modermærker regelmæssigt, lærer man sin hud at kende, og så bliver det nemmere at reagere, hvis et mærke pludselig forandrer sig, hvilket kan være tegn på kræft, siger han.
Fem farlige forandringer
Heldigvis er der hjælp at hente for de tvivlende danskere. Ifølge Kræftens Bekæmpelse og Dansk Dermatologisk Selskab er der fem farlige forandringer i modermærker, man skal være opmærksom på:
- A: Asymmetri: Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk.
- B: Border/grænser: Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt.
- C: Colour/farve: Et modermærke, der er mere end én farve, er mistænkeligt
- D: Diameter: Hvis modermærket er større end enden på en blyant (6 mm i diameter), skal du være særligt opmærksom på ændringer.
- E: Evolution/udvikling: Hvis et modermærke pludseligt vokser, og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt.
-Det er vigtigt at huske at tjekke hele huden. Få hjælp til at tjekke ryggen, og husk også hårbund og under fødderne. Det er en god ide at tage billeder af sine modermærker. Så er det lettere at lægge mærke til eventuelle forandringer næste gang, man tjekker mærkerne, råder Martin Majlund Mikkelsen, der er hudlæge og næstformand i Dansk Dermatologisk Selskab.
Læs mere om, hvordan du tjekker dine modermærker og hvad du skal holde øje med her: www.Tjekmærkerne.nu
Modermærketjek kan hjælpe med at opdage modermærkekræft tidligt, men man kan også gøre meget for helt at undgå at få modermærkekræft. 9 ud af 10 tilfælde skyldes uv-stråling fra den naturlige sol og solarier, og mange tilfælde kan derfor forebygges, hvis man undgår solariebrug og husker at følge solrådene om skygge, solhat og solcreme.
------------------------------------------------------------------------
3.000 tilfælde om året
Hver uge dør 5 danskere af modermærkekræft, og i 2022 blev der konstateret ca. 3.000 nye tilfælde af sygdommen i Danmark.
Risikoen for modermærkekræft stiger med alderen, men i modsætning til mange andre kræftformer, rammer den også unge. Det er den hyppigste kræftform blandt 15-34-årige.
--------------------------------------------------------------------------
Rundspørge om modermærketjek
Analysebureauet NORSTAT har i januar 2025 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse for Kræftens Bekæmpelse. De har indsamlet besvarelser fra 500 danskere i alderen 18 år og derover. Der er god spredning i forhold til køn, alder og region, men undersøgelsen er ikke repræsentativ.
Læs mere i dette notat: Danskernes tjek af modermærker 2025
Nøgleord
Kontakter
Til citat: Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelses Solkampagne. Tlf: 3038 1502, mail: pd@cancer.dk
Til baggrund: Christine Lind Tybring, specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelses Solkampagne. Tlf: 2684 4446, mail: tybring@cancer.dk
Billeder

Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse om konflikt på Rigshospitalet: Det må ikke gå ud over patienterne26.10.2026 12:28:47 CET | Pressemeddelelse
For Kræftens Bekæmpelse er det helt afgørende, at patientsikkerheden bliver overholdt, sikkerheden er i top og at Rigshospitalet informerer tydeligt, hvilke skridt de tager i sagen.
Visse former for fertilitetsbehandling kobles til øget risiko for børnekræft22.10.2026 10:53:34 CEST | Pressemeddelelse
Ingen øget risiko ved IVF-behandling – to andre metoder skiller sig ud.
Kræftens Bekæmpelse Genbrug i Ringsted fylder 10 år: ”Hver dag, jeg er her, giver en følelse af mening”21.10.2026 09:11:27 CEST | Pressemeddelelse
Butikkens frivillige står klar med kage, konkurrencer og genbrugsfund, og alle er velkommen til fødselsdagen 22. oktober. Borgmester Andreas Karlsen lægger også vejen forbi.
Jesper Fisker valgt ind i bestyrelsen for international kræftorganisation21.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Valget til UICC styrker Kræftens Bekæmpelses internationale samarbejde og fremskridt for mennesker berørt af kræft i Danmark.
Ny podcast skal styrke kræftopsporing i almen praksis20.10.2026 14:38:10 CEST | Pressemeddelelse
’Er det kræft, doktor?’ er målrettet praktiserende læger og sætter fokus på de svære vurderinger i almen praksis, når symptomerne er uklare, men kan være alvorlige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum