Påsken kan være livsfarlig for dit kæledyr
11.4.2025 09:46:29 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Påsken står for døren, og de store veldækkede påskeborde kalder på os. Men påskehyggen kan på få øjeblikke blive forvandlet til et mareridt, hvis du ikke holder øje med hund og kat, og de stikker snuden i lækkerierne eller får poterne i påskepynten. Her får du de bedste tip til en tryg påskeferie for din firbenede ven.

Påskedagene er snart over os, og det er tid til veldækkede påskeborde, påskepynt og forhåbentligt lune solskinstimer i haven. Men den hyggelige stemning kan hurtigt få en ende, hvis hund eller kat stikker snuden i påskemad, påskepynt eller påskelinjer og må en tur til dyrlægen.
- Påsken er som regel en hyggelig højtid for danskerne, men feriedagene kan faktisk være risikofyldte for vores katte og hunde. Hvert år ser vi sæsonbaserede skadeanmeldelser - f.eks. forgiftninger, der skyldes påskeblomster og påskedekorationer eller påskepynt, der sætter sig fast i maven og tarmkanalen på dyrene. Men også påskeslik og fed påskemad sender hunde og katte til dyrlægen med mave-tarmproblemer og forgiftninger, forklarer Lotte Evers, marketingchef hos Agria.
Påskepynt og påskeblomster
- Det er ikke ualmindeligt, at nysgerrige hunde og katte smager på forårets blomster, når de begynder at stikke hovederne op af jorden: Tulipaner og hyacinter kan forårsage alvorlig forgiftning, men specielt påskeliljen er farlig for vores firbenede. Netop nu begynder vi at opholde os mere udendørs, og så det er det godt at tænke på, at særligt løget kan forårsage slem forgiftning: Blot 15 gram af påskeliljens løg er nok til, at en middelstor hund kan få leverskader, nyreskader eller ende i livsfare, forklarer Evers og tilføjer:
- Nysgerrige og legesyge hunde og katte vil sikkert også finde påskens dekorationer og dinglende pynt interessant. Sørg derfor for at holde genstande som påskepynt, fjer og dekorations-æg uden for rækkevidde, og vær opmærksom på, at dine kæledyr ikke spiser dele af dekorationen. Det kan nemlig resultere i, at hund eller kat må på operationsbordet for at få påskepynten ud igen.
Påskemad og påskeæg
- Ligesom ved juletid er det nu igen vigtigt at modstå de bedende øjne, holde nysgerrige snuder fra påskebordet og undgå at give kæledyrene madrester – meget af den mad, vi mennesker elsker, f.eks. fed og salt mad, kan give familiens firbenede ven både maveproblemer og forgiftninger.
Specielt chokolade er farligt på grund af det høje kakaoindhold, der indeholder theobromin, der er meget giftigt for hunde. Det afhænger af hundens størrelse, hvor mange chokoladepåskeæg, der skal til, før det bliver farligt. En hund på 10 kilo kan æde op til 40 gram mørk chokolade, uden det får alvorlige konsekvenser. For den lyse chokolade ligger grænsen på cirka 100 gram. For katte er chokolade sjældent et problem, fordi de ikke er så interesserede i slik, men det er vigtigt at holde alle typer menneske-slik uden for rækkevidde.
- Vi opfordrer kæledyrsejere til at være ekstra opmærksomme og holde ekstra øje med deres kæledyr i påskedagene. Sørg for, at både hund og kat er godt aktiveret, inden I sætter jer til påskebordet og tilbyd de firbenede dyrevenlige godbidder og tyggeben, og husk også at informere gæsterne om, at der ikke skal fodres eller ”tabes” mad ved bordet, anbefaler Lotte Evers.
Tre tip til en tryg påske:
- Læg påskeæg, chokolade, påskeslik og påskepynt uden for rækkevidde af nysgerrige snuder.
- Undgå blomster som påskeliljer og tulipaner i dit hjem – og specielt i din have.
- Giv dine kæledyr deres almindelige foder og undgå, at de spiser tilberedte knogler, løg og fed mad fra påskebordet.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder



Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Sådan giver du hesten en tryg og sund sommer26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er på vej med varme dage, grønne folde og flere timer udendørs for både heste og ryttere. Men den lyse årstid byder også på udfordringer som hedeslag, insektbid, forfangenhed og giftige planter, men her er 9 råd til danske hesteejere, der vil sikre deres firbenede en sund og tryg sommer.
Hund med i kufferten? Guide til tryg udlandsrejse med hund22.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hunden er et elsket familiemedlem, og derfor bliver ferien for de fleste hundeejere kun bedre, hvis hunden også er inkluderet. Men en vellykket udlandsrejse med hund kræver lidt mere end bare at pakke kufferten. Med den rette forberedelse kan du sikre, at både du og din hund får en tryg, afslappet og mindeværdig ferie.
Ny forskning skal styrke hundevelfærden i agility11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Agility er en populær hundesport, men den stiller også store fysiske krav til hundene og indebærer en øget risiko for skader. En ny undersøgelse vil kortlægge, hvordan sporten påvirker hundens krop for at forbedre sikkerhed og trivsel for de firbenede atleter.
Agria tildeles pris for engagement i hundesundhed5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Agria er blevet udvalgt som den første modtager nogensinde af International Partnership for Dogs' nye Dog Wellness Award. Prisen anerkender og fejrer organisationer, der demonstrerer et enestående engagement i hundes sundhed og trivsel.
Flåter i fremmarch: Nu er risikoen størst for hunde29.4.2026 10:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Flåter er ikke længere kun et sommerproblem. Mildere vintre og længere varme perioder har forlænget flåtsæsonen markant i Danmark – og dermed også risikoen for alvorlige sygdomme hos især hunde. Netop nu begynder højsæsonen for flåter, og kæledyrsejere bør derfor være ekstra opmærksomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum