Sort/Hvid

'En verdensomsejling under havet' omdannet til desperat traumeteater

Del

PRESSEMEDDELELSE, NEMO på SORT/HVID

Med NEMO dykker Sort/Hvid ned i grænselandet mellem det politiske og det poetiske. Holdet bag succesforestillingen Skyggernes Museum fortsætter undersøgelsen af traumeteatret – denne gang med udgangspunkt i Jules Vernes ikoniske roman og i en nutid i opløsning.

NEMO forvandles hele Sort/Hvid til en klaustrofobisk undervandsverden. Publikum føres fysisk og sanseligt ned i kaptajn Nemos ubåd, Nautilus, mens flammerne fra et brændende København lyser op. Forestillingen er en dystopisk fortælling om overlevelse, paranoia og kontrol i en verden, hvor katastrofen allerede er indtruffet. 

NEMO kombinerer teater, live-musik og slidt natklubæstetik med sci-fi-noir. I centrum står kaptajn Nemo, hans adoptivdatter Sonja og kommissær Moreau – tre figurer, der navigerer gennem et netværk af sabotage, overvågning og eskalerende kriser. Langsomt opløses grænserne mellem privat og politik, mellem identitet og rolle, mellem frihed og flugt.

Forestillingen er skrevet af Jokum Rohde og instrueret af Morten Burian, med scenografi af Christian Friedländer og musik og lyd af Jacobe Suissa, der også optræder live i forestillingen. Holdet tæller desuden lysdesigner Morten Kolbak og koreografisk konsulent Lykke Meyer.

Medvirkende: Nanna Finding Koppel, Patrick Baurichter, Morten Burian, Jacobe Suissa
Instruktion: Morten Burian
Tekst: Jokum Rohde
Scenografi: Christian Friedländer
Musik og lyd: Jacobe Suissa
Lys: Morten Kolbak
Koreografisk konsulent: Lykke Meyer

NEMO kan opleves fra 3. maj til og med den 31. maj 2025  Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V (Kødbyen). Læs mere på sort-hvid.dk

Støttet af KNUD HØJGAARDS FOND, AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSEN FONDEN, JORCK’S FOND, SPORTGOODSFONDEN, WILHELM HANSEN FONDEN, LIZZI OG MOGENS STAAL FONDEN, WILLIAM DEMANT FONDEN, BECKETT FONDEN

Kontakter

Billeder

Foto: Christian Friedländer
Download
Patrick Baurichter
Patrick Baurichter
Foto:Christian Friedländer
Download
Jacobe Suissa
Jacobe Suissa
Foto: Christian Friedländer
Download
Nanna Finding Koppel
Nanna Finding Koppel
Foto Christian Friedländer
Download
Morten Burian
Morten Burian
Foto: Christan Friedländer
Download

Vedhæftede filer

Links

SORT/HVID

Sort/Hvid Staldgade 26-30 1699 København V

Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Hemmelighedsfuldt kunstnerkollektiv har 10-års jubilæum10.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

De har fået erotikken til at drive ned ad væggene, de har fortolket fascistiske manifester i en fightclub med publikum i Serapions-Ordenen, og de dyrker et stærkt fysisk billedsprog inspireret af det surrealistiske, groteske og monstrøse. Det grænseudvidende kunstnerkollektiv LOGEN har 10-års jubilæum med totalteaterforestillingen GILGAMESH på Sort/Hvid den 27. september. Som medlem af LOGEN åbner Nathalie Mellbye sin første selvstændige sæson som kunstnerisk direktør på Sort/Hvid.

Hvem er bange for Pamela Anderson?12.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Og hvad gør Pamela Anderson bange? Baywatch-skuespilleren er den celebre hovedperson i en ny horrormusical af AKT1 på Sort/Hvid. Forestillingen spærrer det blonde ikon inde i et badedragtrødt rædselskabinet på scenen for at reflektere over vores tids angst for at være vulgær og overfladisk, uautentisk og fake. Med Pamela som historiens heltinde vil instruktør Niels Erling gøre op med årtiers underkendelse af popkulturens betydning for vor tids moralske forestillingsverden.

Kim Mejdahl graver sin kærlige far frem bag psykopaten25.10.2023 07:47:26 CEST | Pressemeddelelse

Kunstner Kim Mejdahl beskriver sig selv som en ”provinsbøsse fra den vestsjællandske arbejderklasse”. Med sit kommende installationsværk FRISKABTE, der tager udgangspunkt i hans eget liv, forsøger han at finde den kærlige far bagved ”psykopaten”, som Kim kunne finde på at kalde sin alkoholiserede og voldelige far i sine videodagbøger. Installationen åbnes den 16. november på Sort/Hvid. Temaet kredser om homoskam, alkoholmisbrug og dansk arbejderklasse. Han synes selv, at det mest ubehagelige ved hans opvækst er, at den er så almindelig i et Danmark, hvor mere end 100.000 børn ifølge Sundhedsstyrelsen vokser op med alkoholproblemer i hjemmet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye