CPH Village Holding ApS

CPH Village åbner studielandsby på Østerbro

Del

- studerende skal bygge et fælleshus sammen

"Når vi giver beboerne mulighed for at bygge deres egen village, skaber vi ikke bare en landsby – vi skaber ejerskab, fællesskab og en helt ny måde at tænke byudvikling på," siger Frederik Noltenius Busck, Co-Founder i CPH Village. Foto: CPH Village
"Når vi giver beboerne mulighed for at bygge deres egen village, skaber vi ikke bare en landsby – vi skaber ejerskab, fællesskab og en helt ny måde at tænke byudvikling på," siger Frederik Noltenius Busck, Co-Founder i CPH Village. Foto: CPH Village

Den 1. maj 2025 åbner Village Østerbro, en ny studielandsby, hvor 192 studerende ikke blot flytter ind – de skaber stedet sammen.

For første gang nogensinde vil beboerne selv deltage i at bygge og skabe et fælleshus i fællesskab. Med hjælp fra robotudskårne byggesamlesæt skal de studerende sammen rejse et fælles samlingspunkt fra bunden og forme de fælles arealer til det, de helst vil. Der er allerede to fælleshuse med køkkener, stuer og vaskerier. Hvad det sidste fælleshus skal rumme, er op til beboerne. Om resultatet bliver et værksted, læsesal, fælles stue eller noget, ingen har forestillet sig endnu, vil tiden vise.

Fælleshuset bliver ikke bare et opholdssted – det bliver et symbol på en ny måde at tænke byudvikling på: En by formet af dem, der bor i den. 

"Når vi giver beboerne mulighed for at bygge deres egen village, skaber vi ikke bare en landsby – vi skaber ejerskab, fællesskab og en helt ny måde at tænke byudvikling på," siger Frederik Noltenius Busck, Co-Founder i CPH Village. 

Studerende skal ikke bare bo – de skal skabe

I stedet for at flytte ind i en foruddefineret studiebolig bliver de nye beboere en aktiv del af udviklingen af Village Østerbro. Fælleshuset bygges i fællesskab, mens uderummene udvikles over tid, i takt med at de studerende flytter ind.

Der bliver plads til grønne opholdsområder, køkkenhaver og udekøkkener, og beboerne kan selv tage initiativ til, hvordan de ønsker at bruge pladsen. CPH Village ser det som et vigtigt skridt i en større vision om, at borgerne i højere grad skal være med til at forme byen.

“Det særlige ved Village Østerbro er, at beboerne ikke bare flytter ind – de bliver en del af et fællesskab fra dag ét. Det at bygge noget sammen giver en helt anden dynamik og en følelse af ejerskab, som man sjældent oplever i en studiebolig," siger Caroline Leth, community manager i CPH Village.

Nyt design, samme fleksibilitet

CPH Village har altid haft fokus på at skabe boliger med lavt ressourcetræk, der kan transformeres og tilpasses over tid. Med Village Østerbro introduceres et nyt design, der kombinerer fleksibiliteten med et mere traditionelt arkitektonisk udtryk.

"Vores villages er stadig bygget i træmoduler og fortsat bygget til at kunne flyttes og transformeres, men med denne iteration ligner de - til nogles glæde og til andres ærgrelse - ikke en stabling af containere længere. Vi har udviklet et nyt design, der måske passer bedre ind i den tætte by, men stadig har den fleksibilitet, vi er kendt for," siger Michael Plesner (titel mangler).

Et levende studiemiljø tæt på by, park og vand

Village Østerbro er placeret i et af Københavns mest attraktive postnumre med grønne parker og havet lige i nærheden. Studieboligerne ligger nær Fælledparken, hvor beboerne kan spille bold, tage en løbetur eller slappe af i solen. Og på varme dage er Svanemøllen Strand et oplagt sted til en morgendukkert, inden studierne kalder.

Offentlig transport til hovedstadens mange studier er nemt med metro, bus og s-tog fra de nærliggende knudepunkter, Vibenhus Runddel og Ryparken st.

Tilmeldingen er åben – indflytning 1. maj 2025

Interessen for CPH Villages boliger har været stor siden åbningen af de første på Refshaleøen i 2018, og over 18.000 studerende har til dato skrevet sig op på ventelisten til boligerne på Refshaleøen, Vesterbro, Amager, Nørrebro - og nu også Østerbro.

"Vi forventer, at Village Østerbro bliver lige så populær som vores andre villages. Hvis man vil være en del af et unikt fællesskab og bygge noget sammen, har man nu muligheden for at skrive sig op direkte på vores hjemmeside," siger Michael Plesner.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

"Når vi giver beboerne mulighed for at bygge deres egen village, skaber vi ikke bare en landsby – vi skaber ejerskab, fællesskab og en helt ny måde at tænke byudvikling på," siger Frederik Noltenius Busck, Co-Founder i CPH Village. Foto: CPH Village
"Når vi giver beboerne mulighed for at bygge deres egen village, skaber vi ikke bare en landsby – vi skaber ejerskab, fællesskab og en helt ny måde at tænke byudvikling på," siger Frederik Noltenius Busck, Co-Founder i CPH Village. Foto: CPH Village
Download
Download
Download
Download

FAKTA om Village Østerbro

  • Antal: Boliger til 192 studerende
  • Åbning: 1. maj 2025
  • Husleje: 4.933 kr./md. alt inklusivt
  • Placering: Lyngbyvej 100, 2100 København Ø.
  • Byggeriet: Træbaserede moduler, designet til at kunne skilles ad, genbruges og transformeres. Tilsvarende er der brugt genbrugelige skruefundamenter.
  • CO₂-aftryk: 4 kg CO₂-ækvivalenter/m²/år (66 % under bygningsreglementets krav)

https://www.cphvillage.com/

Følg pressemeddelelser fra CPH Village Holding ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra CPH Village Holding ApS

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye