Hvordan får man en mere praktisk afslutning på folkeskolen? Nu er vejledning til juniormesterlære klar
10.4.2025 10:39:05 CEST | Undervisningsministeriet | Nyhed
Muligheden for en praktisk afslutning på folkeskolen giver anledning til mange spørgsmål. Nu er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet klar med en vejledning til landets kommuner.
Fra skoleåret 2025/2026 kan elever i 8. og 9. klasse vælge at gå i juniormesterlære. Ordningen giver dem mulighed for at bruge, hvad der svarer til én til to dage om ugen på at være i fx en virksomhed. Den resterende del af ugen skal eleverne have undervisning i folkeskolen i et færre antal fag og som minimum i dansk og matematik.
Ordningen giver forståeligt nok anledning til mange spørgsmål blandt kommunerne, som skal tilrettelægge juniormesterlære lokalt: Hvordan kan man præsentere juniormesterlære for elever og forældre? Hvordan kan man inddrage det lokale erhvervsliv? Hvordan skal undervisningstiden sammensættes? Derfor kommer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet nu med en vejledning til kommunerne, som kan være behjælpelig frem mod, at de første elever starter i juniormesterlære efter sommerferien.
”For mange elever sidder og keder sig dagen lang. De unge, der hellere vil lære i en virksomhed end foran en tavle, skal have en chance for at prøve kræfter med det. Mange kommuner og virksomheder er allerede i fuld gang med arbejdet, og vi er mange, der ser frem til, at de første elever starter efter sommerferien. Med juniormesterlære siger vi klart og tydeligt: Det er tid til at give alle en vej frem,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
I vejledningen kan man orientere sig i relevante emner såsom vejledning af elever og forældre, organisering, praktik, undervisning mv. Alt sammen information, som kommunerne med fordel kan forholde sig til i forbindelse med tilrettelægningen af deres lokale juniormesterlæreordning. Kommunerne har nemlig frihed til at skræddersy ordningen, så den passer til lokale behov og forhold. Skolelederen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af det nærmere forløb, herunder hvilke fag eleverne skal have udover dansk og matematik.
Læs vejledning til juniormesterlære.
Elever, der ønsker at komme i juniormesterlære, skal snakke med deres lærer eller uddannelsesvejleder om, hvordan de kommer i gang.
Læs mere om muligheden for juniormesterlære i 8. og 9. klasse (UdddannelsesGuiden.dk).
Fakta: Om arbejdet frem mod juniormesterlære
Bekendtgørelsen om juniormesterlære blev offentliggjort i marts 2025. I forbindelse med ordningen er der afsat 80 millioner kroner i 2025 stigende til 190 millioner kroner årligt fra 2026 og frem.
Børne- og Undervisningsministeriet har siden indgåelsen af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram i marts 2024 deltaget i en række af KL’s aktiviteter for at understøtte og vejlede kommuner og skoler i implementeringen af juniormesterlæreordningen:
- Fem regionale møder for skolechefer og skoleledere i efteråret 2024 med KL som vært.
- Webinarer for alle kommuner og skoler om juniormesterlære og om udskolingen mere generelt i januar og marts 2025 med KL som vært.
Lovforslaget om Folkeskolens Kvalitetsprogram (L41) blev vedtaget af Folketinget den 12. december 2024, og bekendtgørelse om juniormesterlære blev sendt i høring dagen efter.
Læs mere
Kontakt: Børne- og Undervisningsministeriets presse
Kontakt pressetelefonen på tlf. +45 22 40 09 30 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Du kan også kontakte pressekontoret på presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Følg pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
PISA-undersøgelse: Danske elevers faglige niveau er lavere end nogensinde målt før8.9.2026 09:36:45 CEST | Pressemeddelelse
PISA 2025 viser markante fald i danske elevers faglige resultater på tværs af både læsning, matematik og naturfag. De danske elever ligger på deres hidtil laveste niveau i undersøgelsens historie.
Langvarigt skolefravær stiger – regeringen styrker indsatsen27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden skoleåret 2018/2019 er andelen af elever med langvarigt bekymrende fravær i folkeskolen steget markant. Det viser ny undersøgelse, der også giver anbefalinger til at få eleverne tilbage på skolebænken.
Nye bøger til det nye skoleår: Over 100 nye titler skal styrke elevernes læselyst13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lærere i folkeskolen får nu adgang til mere end 100 nye titler til undervisningen. Med midler fra folkeskolens kvalitetsprogram har CFU i 2026 indkøbt titlerne, som løbende bliver klargjort til udlån.
Op til 200.000 flere bøger er på vej ud til landets skoler12.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu sender undervisningsministeren flere hundredetusind ekstra bøger ud til landets skoleelever.
Ny strakspakke mod AI-snyd på gymnasierne6.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren er klar med en strakspakke mod AI-snyd, der indeholder initiativer, som på den korte bane kan anvendes til at sætte ind over for uhensigtsmæssig brug af AI i gymnasiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum