Fra 2026 kan elbilister også lade op på disse ni rastepladser
23.4.2025 09:50:18 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra næste år er der mulighed for at lade sin elbil op på alle bemandede rastepladser langs motorvejene. Vejdirektoratet har netop afsluttet udbuddet af ladefaciliteter på de ni bemandede rastepladser, hvor der ikke allerede er planlagt ladeparker.

Fra næste år bliver det endnu nemmere at være elbilist på de danske motorveje. Vejdirektoratet har netop afsluttet et udbud, som sikrer opsætning af lynladestandere på ni bemandede rastepladser, der hidtil har manglet opladningsmuligheder.
De nye ladefaciliteter er resultatet af en dialog med markedets aktører og et voksende behov for bedre dækning af ladeinfrastruktur langs de danske motorveje.
"Markedet har efterspurgt muligheden for at opsætte ladestandere på rastepladserne. Vi kunne se potentialet og valgte derfor at sætte et udbud i gang. Ladeoperatørerne skal selv stå for både etablering og drift, mens vi stiller arealet til rådighed," fortæller projektleder Jesper Kaae fra Vejdirektoratet.
Antallet af ladepladser på de enkelte rastepladser er fastlagt ud fra en samlet vurdering, herunder de tekniske og fysiske forhold på stederne.

Tre rastepladscaféer fortsætter med at servere mad og drikkevarer
Som en del af udbuddet af ladefaciliteter har Vejdirektoratet også indgået nye aftaler om driften af rastepladscafeer på tre af de ni rastepladser. Det skyldes, at de nuværende kontrakter udløber ved udgangen af 2025.
Det drejer sig om tre rastepladser langs motorvejene på Sjælland: Torkilstrup Nord og Torkilstrup Syd på Holbækmotorvejen samt Piberhus Øst på Sydmotorvejen.
På alle tre rastepladser har de nuværende koncessionsejere genvundet aftalen. Det betyder, at rastepladscaféerne ”Torkilstrup Nord Café”, ”Infoteria Syd Hos Emil”, og ”Info-teria Piberhus ØST” fortsætter med at sælge mad og drikkevarer fra 2026. De nye kontrakter gælder i 10 år.
I udbuddet har Vejdirektoratet blandt andet stillet krav om, at der tilbydes et bredt og varieret sortiment af mad- og drikkevarer, som er tidssvarende og som afspejler behovet blandt trafikanterne, herunder sikrer alternativer for vegetarer, veganere, m.fl. Derudover skal sortimentet som minimum også indeholde retter og madvarer, som opvarmes, samt varme drikkevarer som kaffe og te.
Nøgleord
Kontakter
Jesper KaaeProjektlederVejdirektoratet
Tlf:50 93 54 04jeka@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 8 skal have ny asfalt ved Gislev1.4.2026 16:19:32 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte asfalten på rute 8 ved Gislev. Det kommer til at ske fra onsdag 8. april og cirka to uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på rute 8 ved Faaborg1.4.2026 16:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 7. april begynder Vejdirektoratet at udskifte asfalt på rute 8 ved Faaborg. Arbejdet forventes at tage en uge.
E47 skal have ny asfalt ved Lellinge1.4.2026 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte den nedslidte asfalt på E47 Sydmotorvejen mellem Lellinge og Haslev. Det sker i perioden fra 7. april til 15. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Hjallerup31.3.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 13. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Frederikshavnmotorvejen ved Hjallerup.
Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev30.3.2026 09:30:00 CEST | Nyhed
Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum