Regionernes formand: Vi har brug for hinanden
10.4.2025 10:42:28 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Sammen skal vi sikre, at Danmark er et trygt land at være ung i, være gammel i og blive syg i. Det gør vi ved at arbejde sammen og lytte til hinanden, siger Danske Regioners formand i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.
”Vi har brug for hinanden, når vi skal levere velfærd af høj kvalitet, tæt på.”
Sådan indleder formand for Danske Regioner Anders Kühnau sin tale på Regionernes Politiske Topmøde 2025.
Med en sundhedsreform på plads er det nu tid til at gennemføre de nødvendige forandringer, der skal sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i fremtiden.
Regionerne står overfor en kæmpestor opgave, når det kommer til at gøre reformen til virkelighed. Og de er klar til at tage ansvar. Men de kan ikke løfte opgaven alene. For et sundhedsvæsen i forandring kalder på et stærkt samarbejde, lyder budskabet fra Anders Kühnau:
”Nu skal vi samarbejde. Regioner og kommuner, civilsamfund og patientforeninger, praksissektor og medarbejdere og regering og folketing. Det forventer borgerne af os.”
Sundhedsvæsenet står igen stærkt
Også for fem år siden, da coronakrisen ramte og Danmark måtte lukke ned, var samarbejde og fælles løsninger i højsædet. Mange behandlinger blev udskudt, hverdagen kom under pres og sundhedsvæsenet blev bragt i knæ.
Siden er det med en målrettet indsats og ved fælles hjælp lykkedes at vende udviklingen, fremhæver Anders Kühnau.
”Ventetiderne er nu på samme niveau som inden corona. Danskerne kan være trygge ved, at de får tilbudt hurtig udredning og behandling ved kræftsygdom. Flere medarbejdere vælger igen det offentlige sundhedsvæsen til – og jeg er glad og lettet over at kunne sige: Vi står et godt sted!”
Sundhedsreformen skal gennemføres i fællesskab
Den store opgave for regionerne er netop nu arbejdet med sundhedsreformen.
Og forventningerne er høje, fastslår Anders Kühnau. Sammen skal vi sikre borgerne et nært sundhedsvæsen, hvor de kan føle sig trygge ved, at de får hjælp, inden det bliver kritisk. Den opgave skal løses i fællesskab med kommunerne, blandt andet i de nye sundhedsråd.
”Vi ser frem til at skulle samarbejde med vores kommunale kollegaer i de nye sundhedsråd. Det bliver en helt ny måde at arbejde sammen på. Opgaverne er store og kommer til at tage tid. Det er ikke gjort med en underskrift på en aftale. Nu skal vi sammen følge det til dørs,” siger Anders Kühnau.
Bedre lægedækning og en stærk psykiatri
Danske Regioners formand peger desuden også på bedre lægedækning og en stærk psykiatri som to vigtige opgaver, regionerne prioriterer højt.
Det kræver i begge tilfælde fokus på at skabe attraktive arbejdspladser og arbejde aktivt med rekruttering. For løsningen vil for regionerne ikke være at tvinge medarbejdere ud i bestemte områder:
”Vi forstår godt, at moderne familier ikke ønsker at blive flyttet rundt som brikker i et spil skak. Det er der ingen, der vinder ved – hverken familien, arbejdspladsen eller patienten,” siger Anders Kühnau.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet26.3.2026 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.
Danske Regioner til den kommende regering: Vi har brug for en national råstofstrategi nu!26.3.2026 07:15:19 CET | Pressemeddelelse
Regionerne vil sende 10 anbefalinger til den kommende miljøminister. Danske Regioner forslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at bruge nye råstoffer. Og at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk.
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar24.3.2026 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum