Danskerne glemmer vigtig ting på ferien
Påsken er lige rundt om hjørnet, og det betyder at rigtig mange danskere pakker bilen og kører udenlands på ferie. Hver fjerde dansker kender dog ikke til reglerne for det digitale kørekort i udlandet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.

I 2020 fik danskerne mulighed for at gøre brug af det frivillige supplement til det fysiske kørekort, nemlig det digitale kørekort på telefonen. Det har gjort det nemmere for mange danskere, når de skal ud at køre i Danmark. Der gælder dog helt særlige regler for det digitale kørekort i udlandet.
En ny undersøgelse fortaget af YouGov for Gjensidige, viser, at 27 procent af danskere med kørekort ikke ved, hvorvidt det digitale kørekort er gyldigt i udlandet. Det er problematisk, hvis du på ferien har glemt dit fysiske kørekort og bliver bedt om at fremvise det, forklarer Louise Hertzum Andersen, fagchef i Gouda Rejseforsikring.
“Det digitale kørekort er kun gyldigt i Danmark, og det er derfor vigtigt at skrive det fysiske kørekort på pakkelisten, når man skal ud og rejse. Det er et EU-krav, og hvis man bliver stoppet i udlandet, og skal fremvise kørekort, er det ikke nok at vise det digitale på telefonen,” fortæller hun.
Risiko for bøde
Louise Hertzum Andersen minder om, at et glemt fysisk kørekort kan have økonomiske konsekvenser i udlandet.
“Hvis du har glemt dit fysiske kørekort, kan du risikere at få en bøde i udlandet. I nogle lande kan du endda også risikere et forbud mod at køre videre, hvis ikke du kan fremvise dit fysiske kørekort. Endelig kan du blive bedt om at fremvise det fysiske kørekort i skranken ved biludlejning, og her vil det være rigtig ærgerligt at have glemt det hjemme i Danmark,” afslutter hun.
Det er planen at alle borgere i EU får adgang til et nyt digitalt kørekort, der bliver en integreret del af en fælles europæisk digital identitet. Det nye EU-kørekort skal efter planen være implementeret inden udgangen af 2030.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 931 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år med kørekort.
Har du downloadet dit digitale kørekort til din mobiltelefon? |
|
Ja |
59% |
Nej |
41% |
Ved ikke |
0% |
Hvordan mener du det digitale kørekort er gyldigt i udlandet? |
|
Det er gyldigt som herhjemme - på samme måde som et fysisk kørekort |
11% |
Det er gyldigt som herhjemme, men man skal også kunne fremvise det fysiske kørekort. |
18% |
Det er ikke gyldigt uden for Danmarks grænser |
44% |
Ved ikke |
27% |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
Se listen: Dette pakker danskerne til årets festivaler24.6.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivals sæsonen er over os, og danskerne drager snart afsted på populære festivaler som Musik i Lejet, Roskilde, Smukfest og Tinderbox. Især tre ting går igen på festivalgæsternes pakkeliste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum