Den store omlægning af landskabet er i gang, men der mangler viden om, hvordan vi bruger arealerne bedst

Der er kamp om arealerne i Danmark. Vi skal afsætte mere plads til naturen og skånsomme produktionsarealer samtidig med, at vi skal håndtere klimaforandringer, styrke miljø og biodiversitet, sikre rent drikkevand og bedre rekreative oplevelser. Rammen er den grønne trepartsaftale, og målet er at redde de gispende danske farvande og nedbringe vores drivhusgasudledninger.

Samtidig er der en stadig stigende interesse fra private, pengestærke aktører i at investere i danske arealer, med henblik på at forbedre naturen og bidrage til at løse biodiversitetskrisen. Resultatet vil være en historisk forandring af de danske landskaber.

Men for, at det kan ske på den mest optimale og effektive måde, er der brug for en samlet national arealstrategi. Et vigtigt element i en arealstrategi er at etablere politiske rammer, der sikrer, at vi omlægger de rigtige arealer og bruger de samme arealer til flere formål. CONCITO kommer i en ny rapport med et bud på, hvordan det kan gøres.

”Skal vi få plads til alle disse prioriteter i det danske landskab – samtidig med at vi stadig producerer tilstrækkeligt med fødevarer og materialer – bliver vi nødt til at have en samlet national arealstrategi. Ellers er der simpelthen ikke plads til det hele. Det er vigtigt, at det er de rette arealer, vi omlægger, og at det samme areal kan bruges til flere formål,” siger Tage Duer, senioranalytiker i CONCITO.

Derfor foreslår CONCITO et nyt prioriteringssystem, der kan målrette og accelerere omlægningen af vores landskab. Vi skal omlægge de arealer, hvor det giver mest mening og effekt. Dette skaber både de bedste resultater og reducerer det samlede arealbehov til omlægning. Etableringen af sådan et prioriteringssystem rækker ud over den aktuelle arealomlægningsdiskussion i relation til treparten, og sigter efter en langsigtet justering af de politiske rammer for arealomlægningen i Danmark.

Arealprioriteringssystemet bygger på et potentialekort, der viser hvor i landet, en række udvalgte samfundsbehov kan indfries ved omlægning til skov eller natur. Det er fx hvor drikkevandet kan beskyttes, hvor klimaforandringerne vil ramme hårdest, hvor biodiversiteten vil trives bedst og hvor danskere kan få adgang til grønne område og natur til gavn for sundhed og øget trivsel. De økonomiske incitamenter differentieres, så arealer med den største samfundsværdi ved omlægning får den største tilskyndelse til at omlægge. Dette fremmer multifunktionel arealanvendelse, og sparer plads. Endeligt skal systemet designes, så privat kapital i højere grad kan mobiliseres og understøtte den bæredygtige arealomlægning. Det skal kunne betale sig at gøre vores fremtid grønnere.

”Rapporten viser vores indledende tanker på området. Der er mange udfordringer og detaljer, der skal udredes og på plads, inden et prioriteringssystem kan blive en realitet. Over det kommende halve år vil vi i dialog med eksperter og interessenter forsøge at komme nærmere på et konkret forslag, der kan præsenteres for de danske politikere,” siger Tage Duer.

Rapporten kan læses her.

Projektet er finansieret af 15. Juni Fonden.