Påskeferien skaber øget trafik over Storebælt
9.4.2025 11:45:59 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
De travleste rejsedage over Storebælt er skærtorsdag samt 1. og 2. påskedag. For at markere helligdagene lyses pylonerne op i gult.

Påskeferien banker på døren og er for mange forbundet med påskefrokoster, familiesammenkomster og sommerhusture rundt i det danske land. Det betyder vanen tro et øget pres på trafikken i hele landet, og dermed også på Storebæltsbroen.
Få et overblik over, hvordan trafikken fordeler sig over påskedagene, hvor broens pyloner bliver klædt i gult for at markere helligdagene, og at de lyse og lange dage er på vej.
På disse tidspunkter er trafikken tættest
Onsdag den 16. april og skærtorsdag bliver de største udrejsedage, hvor flest trafikanter vil krydse broen i retning mod Fyn og Jylland. Især torsdag fra 10:00 til 14:00 forventes trafikken i vestgående retning at være tæt.
De store hjemrejsedage er 1. og 2. påskedag, hvor turen over Storebælt i højere grad vil være i retning mod Sjælland. 1. påskedag bliver den største hjemrejsedag med tættest trafik mellem 11:00 og 19:00.
På grund af den øgede trafik må man derfor forvente, at kø kan forekomme i perioder – særligt i kort- og kontantbanerne.
”Vi anbefaler, at man benytter ekspresbanerne med en bizz eller nummerpladebetaling for at få den mest behagelig tur over Storebælt. Derudover opfordrer vi selvfølgelig til at køre forsigtigt og tage hensyn til hinanden. Pak bilen med godt humør og lidt ekstra tålmodighed”, siger Jens Kjær, chef for Storebælts betalingsanlæg.
På Storebaelt.dk kan man finde trafikprognoser og danne sig et præcist overblik over, hvordan trafikken fordeler sig i påskedagene.
Har man endnu ikke en automatisk betalingsløsning, kan man oprette en nummerpladebetaling helt gratis hos Brobizz, som fungerer på Storebælt efter 20 minutter.
Påskepyloner klædt i gult
For at markere helligdagene og, at de lyse og lange dage er på vej, klæder vi pylonerne i gult i påskedagene fra mørkets frembrud frem til midnat. Pylonerne bliver lyst op både skærtorsdag og langfredag samt 1. og 2. påskedag.
Gode råd til turen
- Tjek, at din bizz eller nummerpladebetaling er aktiv inden afrejse, så du undgår at sidde fast i betalingsanlægget. Sørg for, at nummerpladen er ren, før du kører afsted.
- Har du endnu ikke en automatisk betalingsløsning, kan du oprette en nummerpladebetaling på Brobizz.com helt gratis. Den virker på Storebæltsbroen efter 20 minutter.
- Kør forsigtigt og tag hensyn til hinanden i trafikken.
-
Tjek vejret og trafiksituationen inden afgang på Storebaelt.dk
Nøgleord
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:21807214olma@sbf.dkBilleder






Vedhæftede filer
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt13.8.2026 12:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum