Samkørselsplads ved Randers C lukker midlertidigt i maj
9.4.2025 10:57:12 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er nødt til at lukke den nye samkørselsplads ved <40> Randers C på E45 Nordjyske Motorvej i to uger. Årsagen er, at der skal lægges det sidste lag asfalt på toppen. Og samtidig bliver toilettet tilsluttet.

Den nye samkørselsplads ved til- og frakørsel <40> Randers C på E45 Nordjyske Motorvej blev taget i brug i april 2024, og nu lukker den ned igen. Dog kun midlertidigt fra fredag den 2. maj klokken 19:00 til mandag den 19. maj klokken 05:00.
Da pendlerpladsen blev taget i brug, var det ikke muligt at lægge det sidste lag asfalt, det såkaldte slidlag. Og samtidig kunne man ikke vente med at tage den i brug, da den gamle skulle bruges til arbejdsplads til entreprenørens maskiner i forbindelse med udbygningen af til- og frakørslerne ved Randers C.
Derfor har slidlaget manglet, og det er netop slidlaget, som nu skal lægges. Derfor har Vejdirektoratet og dets entreprenør brug for, at alle pendlere, som allerede nu benytter parkeringsmuligheden, får fjernet deres biler inden fredag den 2. maj.
”Der er mange, som allerede nu benytter den nye samkørselsplads ved Randers C. Det er vi utroligt glade for, og derfor er vi også ærgerlige over, at vi er nødt til at lukke den ned i to uger,” fortæller projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen.
Toilettet tilsluttes samtidig
Samtidig med at samkørselspladsen får sit endelige lag asfalt og får nye striber på toppen, får de parkerende trafikanter også noget nyt. Toiletbygningen bliver nemlig koblet på kloakken, så det bliver muligt at besøge det lille hus i forbindelse med, at man bruger parkeringspladsen.
Mens samkørselspladsen ved Randers C er lukket, henviser Vejdirektoratet til at trafikanter i stedet benytter samkørselspladserne ved Randers N (Hobrovej) og Randers S (Hammelvej)
Vejdirektoratet har sat skilte op ved ind- og udkørsel fra samkørselspladsen ved Randers C, som fortæller, at den lukker fra den 2-19 maj. Og derudover vil man sætte flyers i ruden på bilerne et par gange op mod lukningsdatoen. Det kan nemlig få trælse konsekvenser, hvis ikke bilerne bliver fjernet rettidigt.
”Hvis ikke samkørselspladsen er tom, når vi skal til at lægge slidlaget på, så kan det forlænge perioden, som vi er nødt til at holde den lukket. Og det vil vi meget nødigt. Så vi håber meget på, at alle har fået fjernet deres parkerede biler, når vi skal i gang med at asfaltere,” slutter projektchefen.
|
Et ekstra spor på E45 Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden. Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
|
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Dronning Margrethe II’s Bro åbner for trafik17.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inden længe kan de første biler og cykler tage turen over Storstrømmen på Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbner for bil- og stitrafik mandag den 23. marts.
Kom til informationsmøde om 3. etape af Kalundborgmotorvejen17.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde i Knabstrup Hallen om 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Mødet vil omhandle strækningen mellem Tornved og Knabstrup.
Motorvej E20 spærres i tre timer ved Odense V natten til 24. marts16.3.2026 13:22:32 CET | Pressemeddelelse
E20 Fynske Motorvej spærres i begge retninger mellem <52> Odense SV og <53> Odense V fra tirsdag den 24. marts 2026 kl. 01:00 til kl. 04:00.
Arbejdet på 3. etape af Kalundborgmotorvejen ændrer trafikken på Skovvejen13.3.2026 14:24:57 CET | Pressemeddelelse
Den 15. marts går Vejdirektoratets entreprenør i gang med det første forberedende arbejde på rute 23 Skovvejen mellem Tornved og Knabstrup i Holbæk Kommune. Arbejdet er næste skridt i udbygningen af Kalundborgmotorvejens 3. etape.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum