'Streaming i Danmark': Danskernes streamingforbrug er igen tårnhøjt i første kvartal
10.4.2025 09:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse

Streamingrapportens vigtigste pointer
- Danskernes streamingforbrug tangerer rekorden for det højeste gennemsnitlige antal minutter for et kvartal
- På tværs af distributionsformer når 34 programmer fra TV 2 og DR over 1 million seere i første kvartal 2025 og opnår status som såkaldte millionprogrammer
- De store nyhedsdagsordener sætter et tydeligt aftryk i streamingforbruget - forbruget af streamede nyheder på tværs af TV 2 og DR vokser med seks procent. På TV 2 Play er forbruget af nyheder vokset med otte procent siden første kvartal 2024, ligesom der ses et løft på TV2.dk og TV 2s apps, som i gennemsnit bruges dagligt af 1,35 millioner danskere
Flere nye indholdskort blandt kvartalets mest sete programmer
Foruden herrernes håndbold-EM, der er en af kvartalets helt store seermagneter, samles danskerne blandt andet om dokumentarer, boligprogrammer, underholdning og fiktion. På tværs af distributionsformer når 34 programmer fra TV 2 og DR over 1 million seere i første kvartal 2025 og opnår status som såkaldte millionprogrammer.
De store nyhedsdagsordener sætter et tydeligt aftryk i streamingforbruget
I første kvartal af 2025 ses et højt niveau af nyhedssening. Når verden synes i opbrud, og nyhedsstrømmen er massiv, måske mere end nogensinde før, sætter det også et tydeligt præg på streamingforbruget. Mens det totale forbrug er status quo siden første kvartal sidste år, vokser forbruget af streamede nyheder på tværs af TV 2 og DR med seks procent.
- Der har været fart på nyhedsdagsordenen, lige fra vi gik ind i det nye år. Ikke mindst på grund af Trumps indsættelse som præsident i USA, og de mange omvæltninger i international politik, det har medført, men også på grund af krigene i Gaza og Ukraine og valg i Tyskland og Grønland. Dansk politik har ikke ligget stille hen i mellemtiden, og alt i alt har vi set et første kvartal, hvor behovet for overblik og perspektiv blandt de danske streamere nok har været større end nogensinde før, siger Sofie Bruun, Head of Market and Audience Insight hos TV 2 Data & Insight.
På TV 2 Play er forbruget af nyheder vokset med otte procent siden første kvartal 2024, ligesom der ses et løft på TV2.dk og TV 2s apps, som i gennemsnit bruges dagligt af 1,35 millioner danskere.
Se tallene og læs mere i rapporten 'Streaming i Danmark'.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkBilleder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 og DCU indgår nyt partnerskab om Danmark Rundt23.9.2026 09:59:53 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 har indgået en fireårig aftale med Danmarks Cykle Union (DCU) om tv-rettighederne til Danmark Rundt frem til 2030. Aftalen er en del af et partnerskab mellem TV 2 og DCU, som skal styrke dansk cykelsport.
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum