Psykiatrien på rette vej – men langt fra i mål

I dag præsenterede regeringen sidste etape af den lovede, samlede 10-årsplan for psykiatrien, som er grundlaget for det løft af psykiatrien, som begyndte i 2020. I den kommende tid skal den forhandles på plads blandt de politiske partier.

”Grundlæggende er vi godt tilfreds med det udspil, vi har set i dag, men omfanget og karakteren af pejlemærker og initiativer vidner også om, hvor stort behovet er”, siger Marianne Skjold.

Under dagens præsentation sagde sundhedsminister Sophie Løhde, V, at vi skal have en psykiatri, ”vi kan være stolte af”.

”Det er vi meget enige i og glade for at høre ministeren sige. Men det forpligter også. Derfor kommer vi selvfølgelig til at følge både forhandlinger og de kommende års udmøntning meget tæt”, siger Marianne Skjold.

Udspil på rette vej
Psykiatrifonden roser og anerkender, at dagens udspil vidner om, at regeringen vil løfte psykiatrien på tværs og ikke alene fx hospitalspsykiatri eller børn og unge i mistrivsel, men som en helhed.

”Psykiatrien skal dække bredt, for den skal dække os alle. Og vi skal have en psykiatri, der matcher de reelle behov på tværs af alder, diagnoser og geografi. Det har vi aldrig haft, og her er vi på rette vej, som jeg ser det”, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.

Psykiatrien skal bygges op fra bunden
Marianne Skjold er meget optaget af, at det, der skal ske nu, handler om at bygge en psykiatri op fra bunden.

”Vi skal bygge fundamentet op – helt fra 0. Og vi er så langt bagud, at det formentlig slet ikke er gjort med det, vi bliver præsenteret for i dag”, siger hun.

Det skal være de alvorligt syges tur nu
Marianne Skjold er blandt andet glad for at se det kapacitetsløft, der er lagt op til med planen:

”Kapacitet betyder mere personale, flere sengepladser, bedre og tilstrækkelig adgang til behandling af høj kvalitet. De mennesker, der lever med de mest alvorlige og komplekse psykiske sygdomme – det skal være deres tur nu, og det håber vi bliver et klart resultat af de kommende forhandlinger”, siger Marianne Skjold. 

Forringede rettigheder og utilstrækkelige midler
Regeringens udspil til en samlet 10-årsplan for psykiatrien rummer i hendes øjne en lang række rigtige, vigtige og varige indsatser, men også nogle, som Psykiatrifonden stiller sig mere kritisk overfor.

Hun nævner regeringens forslag om en ny ret til behandling under udredning i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor man vil udvide det tidsrum, udredning og påbegyndt behandling må vare, til 60 dage frem for de 30 dage, der er gældende i dag:

”Vi ser det som en mulig forringelse af patientrettighederne, at regionerne får 30 dage mere til at udrede børn og unge”, siger Marianne Skjold.

Derudover er Psykiatrifonden tøvende over for regeringens udspil om udgående teams, der skal komme mennesker med alvorlig og kompleks psykisk sygdom til gavn:

”Det er en vigtig indsats over for en udsat gruppe patienter, som virkelig trænger hårdt til et løft. Så vi er glade for initiativet, men det er voldsomt underfinansieret i det udspil, vi har set i dag. Der er afsat 200 millioner kroner, og de skal også dække gadeplansteams. Ifølge vores beregninger er der kun penge til omkring en femtedel af behovet”, siger Marianne Skjold.

Brug det eksisterende klogere og bedre
Et tredje initiativ, som Psykiatrifonden er kritisk over for, er de særlige klinikker for adhd og autisme, som udspillet lancerer, og som både Psykiatrifonden og Lægeforeningen har kritiseret for at rumme risikoen for at udvande fagligheden og for at bygge en parallel psykiatri op med endnu flere overgange end i dag.

”Vi skal ikke have en parallel psykiatri, en overgang mere. Vi har brug for ét sted at gå hen, én indgang – det er det, vi hører hele tiden. Det er så svært at finde rundt i den psykiatri, vi har, allerede. Desuden har en stor andel af mennesker med adhd og autisme også andre psykiske sygdomme som angst eller depression, og underbehandler vi i så fald det? Vi er enige i behovet for at styrke indsatsen omkring adhd og autisme, men vi synes, at man, i stedet for at opbygge en ny struktur ved siden af det eksisterende, skal udnytte det, vi har, klogere og bedre. Vi foreslår, at man opruster hos de privatpraktiserende psykiatere i stedet for”, siger Marianne Skjold.

Psykiatriens nøgletal skal se bedre ud om få år
Tidligere målinger har vist, at lægerne i psykiatrien stadig ikke kan mærke nogen konkret effekt af, at der allerede er sat midler af igennem de seneste fem år.

Hun peger på en lang række nøgletal, der skal se væsentligt bedre ud inden for få år, hvis 10-årsplanen får magt, som den på papiret har agt.

”Vi skal måle kritisk på, om løftet kan mærkes. I dag bliver børn og unges udrednings- og behandlingsret kun overholdt i to ud af ti tilfælde. Det skal rettes op. Medarbejderflugten fra den offentlige psykiatri fortsætter. Den skal bremses. Vi skal se færre genindlæggelser. I en stærk psykiatri anvender man væsentligt mindre tvang, end vi gør i dag. Et tydeligt tegn på en løftet psykiatri er desuden en nedbringelse af antallet af sager hos politiet om mennesker med psykisk sygdom”, siger hun.

Politikerne forhandler den endelige, samlede 10-årsplan på plads i den kommende tid, og Marianne Skjold er spændt på at følge arbejdet med at bygge en ny, stærk psykiatri op.

”Der er ophobet problemer, det kræver store visioner at løse, så de kommende år vil vise, om løftet er nok”, siger hun.