GF Forsikring fortsætter medlemsfremgangen og melder om fortsat ro på priserne
8.4.2025 09:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
ÅRSRAPPORT: På baggrund af et ”meget tilfredsstillende” årsregnskab melder adm. direktør Mark Palmberg, at GF Forsikring ikke kommer med ekstraordinære prisforhøjelser på nogen forsikringer i 2025.

GF Forsikrings bestyrelse har netop godkendt årsrapporten for 2024, og dermed kan det medlemsejede selskab gøre endelig status for et år præget af fortsat vækst og medlemsfremgang. Fremgangen er opnået uden ekstraordinære prisstigninger og uden opkøb af andre selskaber – og det får adm. direktør i GF Forsikring Mark Palmberg til at se med optimistiske briller på fremtiden her et år inde i den nye strategiperiode, hvor selskabet under overskriften ”GF i bevægelse” frem mod 2028 arbejder målrettet på at blive Danmarks førende medlemsejede forsikringsselskab.
- Alt i alt mener jeg, at vi med årets resultat er kommet rigtig godt fra start med vores nye strategi. Alene i 2024 har vi haft en vækst på 11,9 procent – og hele vores væksthistorie fortæller mig, at vi i høj grad har formået at omsætte vores strategi til handling. Udover et forbedret forsikringsteknisk resultat, som er opnået ene og alene ved organisk vækst, blev vi hjulpet af et gunstigt finansmarked, der styrkede vores fortsatte muligheder for at foretage de nødvendige investeringer i fremtiden. Endelig vil jeg fremhæve, at vi i 2024 har styrket erhvervsorganisationen, og at stadig flere mindre og mellemstore virksomheder vælger os til som forsikringsselskab. Så jeg mener, vi har alle forudsætninger for at skabe et solidt afsæt for årene frem mod 2028, siger han.
Selskabet kommer samlet set ud med et resultat før skat i 2024 på 509 mio. kr. mod 451 mio. kr. sidste år - det forsikringstekniske resultat for 2024 udgør 181 mio. kr. Resultatet rummer mulighed for overskudsdeling. Combined ratio blev før overskudsdeling 89,8 – selskabet løftede det tal til 94,8 efter overskudsdeling, som er tæt på det strategiske mål på 96.
GF Forsikring valgte at fastholde sin investeringsstrategi med moderat risiko for at sikre selskabets kapital og dermed sikre grundlaget for at varetage medlemmernes interesser bedst muligt - og det viste sig at bære frugt: Investeringsresultatet for 2024 udgør således 330 mio. kroner.
Øget medlemsloyalitet og fortsat overskudsdeling
Mark Palmberg glæder sig over, at GF Forsikring formår at vækste og samtidig have nogle af de mest loyale medlemmer i branchen – og at der fortsat kommer flere til GF-familien.
- Vores medlemsvækst ligger betydeligt over vores målsætning: Således rundede vi i 2024 375.000 medlemmer, og alene i 2024 har vi budt velkommen til mere end 22.000 nye medlemmer – både på privat- og erhvervssiden. Derudover glæder jeg mig over, at vi på trods af vores vækst og medlemsfremgang fortsat har nogle af branchens mest tilfredse og loyale medlemmer. I årets EPSI-måling, der tager temperaturen på danskernes tilfredshed med forsikringsselskaber, ligger GF Forsikring igen markant over branchens niveau. Endelig er det værd at bemærke, at medlemmerne bliver endnu længere hos os, i gennemsnit 11 år. Der er derfor alt i alt, som jeg ser det, grobund for fortsat medlemsfremgang, siger han og fortsætter:
- Regnskabet bærer præg af fortsat vækst. Det betyder blandt andet, at vi er et solidt selskab, der for tredje år i træk er gået ind i et nyt år uden at varsle ekstraordinære prisstigninger. Samtidig kunne vi ved årets udgang meddele, at vi deler mere end 165. mio. kr. med vores medlemmer. Det viser endnu engang, hvordan vores forretningsmodel med medlemseje og overskudsdeling gør en forskel i en branche, hvor mange andre må hæve priserne. Som medlemsejet selskab er vores mål at skabe størst mulig værdi for medlemmerne – og det mener jeg faktisk, vi er lykkedes med i 2024.
Ingen udsigt til prisvarslinger i 2025
Mark Palmberg meldte i sidste måned ud, at GF Forsikring ikke kommer med ekstraordinære prisstigninger på bilforsikringen i år – og på baggrund af årsrapporten udvider han nu den melding:
- Vi har ingen planer om at varsle prisstigninger på nogen af vores forsikringer her i 2025, lyder den klare melding fra Mark Palmberg.
Samlet set forventer GF Forsikring i 2025 et positivt resultat efter overskudsdeling og skat i niveauet 200-250 mio. kroner under den forudsætning, at der ikke ekstraordinære stor- og vejrskader eller store tab på investeringsmarkederne.
Samtidig forventer selskabet, at medlemsnettotilgangen vil fortsætte i 2025 og resultere i en positiv udvikling i bruttopræmieindtægterne, om end forventningerne til vækst en lidt lavere vækst end i 2024.
Se den fulde årsrapport for 2024
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Billeder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum