Milestone Systems opkøber brighter AI og tilføjer prisvindende anonymiseringsteknologi til porteføljen
Milestone Systems kan i dag annoncere opkøbet af brighter AI. brighter AI, som er en start-up i Berlin, leverer anonymiseringsløsninger til videodata, baseret på avanceret deep learning teknologi. Teknologien gør det muligt at beskytte folks identiteter i offentlige rum og generer anonymiseret videodata i tråd med regler og reguleringer om datasikkerhed som for eksempel GDPR. Opkøbet er trådt i kraft d. 1. april 2025.

De store globale fremskridt inden for kunstig intelligens udgør ikke kun et enormt potentiale; det udgør også en stigende bekymring for beskyttelsen af data. En af de største udfordringer i forbindelse med udviklingen af AI-løsninger er at finde og få adgang til tilstrækkelig data. Uden data er der ingen AI-modeller at træne, hvilket er essentielt for eksisterende AI-teknologier som ChatGPT og Copilot. Denne udfordring er særligt betydelig inden for videodata, hvor det er endnu sværere at få data, der ikke indeholder følsomme personoplysninger.
Løsningen ligger i at anvende data, som er kurateret, ansvarlig og genereret i overenstemmelse med databeskyttelseslovgivning – og det er præcis, hvad brighter AI's anonymiseringsteknologi kan skabe.
En hjørnesten i Project Hafnia; verdens første compliant platform for visuel AI træning – skabt i samarbejde med Nvidia.
Med opkøbet af brighter AI kommer en række nye kapaciteter og muligheder inden for anonymisering og privatlivsbeskyttelse, som samtidig muliggør fuld beskyttelse af data. Tilføjelsen af brighter AI styrker Milestones tilbud inden for video management software, videoovervågning ”as a service” og video analytics, og bliver en væsentlig faktor i virksomhedens fortsatte vækstrejse. Derudover fungerer brighter AI's anonymiseringsteknologi som en hjørnesten i det nyligt annoncerede Project Hafnia, som er verdens første platform for præcis, sporbar og ansvarlig videodata til at træne visuelle AI-modeller, skabt i samarbejde med Nvidia.
Styrkelse af den europæiske konkurrenceevne
Det ”privacy-by-design" værktøj, som er udviklet af brighter AI, cementerer yderligere Milestones position som en førende ansvarlig teknologivirksomhed. Kombinationen af to europæiske teknologiledere med fokus på en ansvarlig tilgang til AI-udvikling vil være et betydeligt bidrag til at styrke Europa i det globale AI- og teknologilandskab. Det er et vidnesbyrd om europæisk innovation og styrker kontinentets konkurrenceevne, samtidig med, at det beskytter individuelle borgeres privatliv.
"brighter AI er et perfekt match for Milestone. Deres teknologi er i særklasse og vil give os et bredere tilbud til eksisterende og fremtidige teknologipartnere og kunder. Anonymiseringsværktøjet vil desuden styrke vores fokus på ansvarlig teknologi. Lige så vigtigt er det, at vores to virksomhedskulturer ligner hinanden. Efter at have kendt brighter AI i et stykke tid – da vi allerede har et etableret samarbejde om Project Hafnia – har jeg fuld tilli til, at opkøbet vil være en stor fordel for alle, og jeg er både stolt og glad for at byde vores nye kolleger velkommen til Milestone," siger Thomas Jensen, CEO i Milestone Systems.
brighter AI blev grundlagt i 2017 af Marian og Patrick Kern, sælger til virksomheder på tværs af sektorer og er den førende anonymiseringsløsning for videodata baseret på kunstig intelligens. brighter AI blev kåret som "Europas hotteste AI-startup" af Nvidia for deres”Deep Natural Anonymization”; en teknologi, som automatisk detekterer en personlig identifikator som eksempelvis et ansigt og genererer en syntetisk erstatning for dette.
"brighter AI blev grundlagt med missionen om at gøre visuelle data anvendelige på en ansvarlig måde. At vi nu bliver en del af Milestone Systems markerer et spændende nyt kapitel, og sammen kan vi accellerere vores mission ud mod resten af verden – med udgangspunkt i Europa. Milestones lederskab inden for ansvarlig videoteknologi og deres vision med Project Hafnia stemmer perfekt overens med vores egne værdier. Vi er stolte af, at vores anonymiseringsløsninger vil blive en grundsten i Project Hafnia-platformen, der vil omdefinere, hvordan ansvarlig videodata af høj kvalitet bruges til at træne AI. Vi er klar til at forme fremtiden for visuel AI – på en sikker, etisk og transformativ måde," siger Marian Gläser, CEO i brighter AI.
Milestone Systems’ opkøb af brighter AI bidrager til at styrke europæisk konkurrenceevne og innovation, hvilket er afgørende for Europas muligheder for at avancere i den globale teknologikapløb. Europa skal sætte de rigtige standarder for global ansvarlig teknologi.
brighter AI beskæftiger 24 personer. brighter AI vil fortsætte som en del af en separat forretningsenhed inden for Milestone.
Nøgleord
Kontakter
Lisbeth NedergaardVP, Global Communications
Tlf:+45 4176 0272LIN@milestone.dkBilleder
Om Milestone Systems
Danske Milestone Systems udvikler og sælger Video Technology Software og analyseværktøjer til f.eks. lufthavne, politi, trafikkontrol, virksomheder, hospitaler, stadions og shoppingcentre.
Hovedkvarteret i Brøndby huser 500 af 1.500 ansatte på verdensplan. Med en omsætning på DKK 1,7 milliarder i 2023 er Milestone nummer et i Europa og Asien og nummer to globalt.
Milestones XProtect software er en åben platform, hvor der kan tilknyttes kameraer, sensorer og analyseværktøjer til at drage fuldt udbytte af vidoeoptagelser.
Om brighter AI
brighter AI er en førende leverandør af AI -drevet anonymiseringsteknologi til billed - og videodata, der muliggør analytics og machine learning på tværs af industrier og i tråd med regler og reguleringer om datasikkerhed. Dets prisvindende løsninger - Precision Blur og Deep Natural Anonymization (DNAT) – redigerer effektivt ansigter og nummerplader, samtidig med , at dataens anvendelighed bevares. brighter AI støtter globale organisationer i at overholde databeskyttelsesforordninger og regler s å som GDPR, CCPA, APPI og PIPL, hvilket gør det muligt at bruge offentligt optagede kameradata uden at kompromittere individuel privatliv. brighter AI er g rundlagt i 2017, har hovedkontor i Berlin, o g benyttes af førende virksomheder verden over. I 2024 blev virksomheden hædret med AI -Start -Up-Preis 2024 for sine bidrag til ansvarlig AI og databeskyttelsesinnovation. Besøg brighter.ai for mere information.
Følg pressemeddelelser fra Milestone Systems A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Milestone Systems A/S
Milestone Systems styrker global position inden for udvikling af kunstig intelligens ved royalt besøg i Frankrig1.4.2025 15:44:06 CEST | Pressemeddelelse
Milestone Systems der for få uger siden lancerede et stort samarbejde med NVIDIA om at udvikle ansvarlig kunstig intelligens, deltager i disse dage i statsbesøget i Frankrig med Deres Majestæter Kong Frederik og Dronning Mary og den franske præsident Emmanuel Macron i spidsen. I Paris i dag underskrev Milestone Systems en ambitiøs samarbejdsaftale med franske Wintics om udvikling af AI-modeller og analytics til f.eks. offentlig sikkerhed. De to virksomheder har tidligere samarbejdet om den digitale infrastruktur ved OL i Paris i 2024. Aftalen er et vigtigt skridt i retning af mere ansvarligt udvikling af kunstig intelligens og bidrager til opbygningen af europæisk modstandsdygtighed inden for tech og innovation.
Årsrapport 2024: Milestone Systems når to milliarder kroner i omsætning27.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Milestone Systems – den globale videoteknologi-virksomhed med hovedsæde i Brøndby – nåede endnu en milepæl i 2024: Finansielt ved at overgå markedet med en vækst i nettoomsætningen på 18,7 procent til to milliarder kroner. Og teknologisk med det strategiske opkøb af BriefCam video analytics og Arcules cloud. Dermed er Milestone klar til yderligere at skubbe grænser, ikke mindst omkring kunstig intelligens.
Milestone Systems lancerer video AI-samarbejde med NVIDIA18.3.2025 22:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI-udviklere over hele verden har én stor udfordring til fælles - at finde tilstrækkelige mængder af præcis, pålidelig og ansvarlig video-data til at træne visuelle AI-modeller. Det har danske Milestone Systems nu udarbejdet en løsning på i samarbejde med NVIDIA.
Danskerne ønsker klare regler for brug af ansigtsgenkendelse27.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Der er folkelig opbakning til politiets brug af ansigtsgenkendelse til at opklare og forebygge forbrydelser. 84 procent har en positiv holdning, viser en ny meningsmåling. Tilliden til teknologien er dog afhængig af at politikere og myndigheder får skabt klare regler om beskyttelse af danskernes data og privatliv. Og det haster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum