Nyt samarbejde mellem Milestone og DCAI skal fremme ansvarlig udvikling af AI
Milestone Systems vil bruge den danske supercomputer GEFION til at accelerere udviklingen af uafhængig, ansvarlig og højt ydende kunstig intelligens (AI) i Damark og Europa.

Milestone Systems vil bruge den danske supercomputer GEFION til at styrke udviklingen af uafhængig, ansvarlig og højt ydende kunstig intelligens (AI), i Europa.
Kernen i samarbejdet er afviklingen af verdens mest avancerede Vision Language Model, VLM, udviklet og trænet af Milestone i samarbejde med NVIDIA. VLM er kunstig intelligens, der kombinerer både video, billeder og tekst i én AI model, der kan levere en hurtig, fuld tekstbeskrivelse af hvad der foregår på en video - uden at nogen har behov for at se den.
I dag indsamler titusinder af videokameraer i Europa værdifulde optagelser og data med potentiale til at forbedre vores hverdag på en lang række områder. Alligevel bliver meget af potentialet ikke udnyttet på grund af den tidskrævende opgave med at gennemgå og analysere utallige timers video.
Milestone har udviklet en banebrydende Vision Language Model ved hjælp af NVIDIA Cosmos Reason, fintunet på 75.000 timers europæisk anonymiseret og privatlivssikret data fra Milestones Hafnia Data Bibliotek.
Modellen gør video til værdifuld viden ved at omsætte optagelserne til hurtige klare, skriftlige rapporter, korte resuméer og advarsler i realtid. Det betyder, at man hurtigt får overblik uden selv at skulle gennemgå mange timers video. Milestones VLM kan også bruges til at bygge såkaldte AI-agenter og applikationer på tværs af en række anvendelsesområder – i første omgang til f.eks. trafikstyring i byer, havne, lufthavne og anden kritisk infrastruktur.
En vigtig milepæl
Milestones nye Vision Language Model vil fremover nu også køre på DCAI’s EU-baserede Gefion-cloud. Det vil styrke europæisk datasuverænitet og uafhængighed indenfor rammerne af AI-forordningen og GDPR-reglerne.
Samarbejdet markerer en vigtig milepæl i Europas rejse mod digital uafhængighed og vil komme til at spille en central rolle i EU’s AI Factory-strategi. Med Milestones nye Hafnia Data Bibliotek, den nye VLM og Gefion-computeren samles nogle af Danmarks stærkeste aktiver inden for kunstig intelligens og data-etik.
Det er med til at placere Europa i front for ansvarlig AI-innovation og skabe et solidt fundament for europæiske AI-udviklere, offentlig myndigheder og virksomheder som vil kunne bygge ansvarlige og transparente AI-løsninger, også i stor skala.
Dr. Nadia Carlsten, CEO for Dansk Center for AI Innovation, siger:
"Vores mission hos DCAI er at levere den bedste AI-infrastruktur uden at gå på kompromis med datasuverænitet. Vi er stolte over at se virksomheder bygge oven på vores fundament for at fremme ansvarlige AI-initiativer. Vores samarbejde med Milestone og NVIDIA styrker Europas position i frontlinjen for ansvarlig AI-innovation og sætter nye standarder for suveræn AI-infrastruktur."
Thomas Jensen, CEO for Milestone Systems, tilføjer:
”Samarbejdet er et vigtigt skridt i arbejdet for at sikre, at Europas AI-fremtid bygger på tillid, transparens og teknologisk suverænitet. Ved at kombinere Milestones VLM med DCAI’s sikre cloud-løsning og NVIDIAs AI-lederskab kan vi skabe vi et unikt europæisk AI-økosystem, der også kan understøtte kommuner, regeringer, virksomheder og forskere i at udvikle ansvarlige AI-løsninger.”
Andrew Burnett, Interim CTO for Milestone Systems, kommenterer:
” Milestones finjusterede Vision Language Model er et kvantespring inden for video-analyse og kontekstuel AI til ”smart cities” og trafikstyring. At køre VLM’en på Gefions EU-baserede cloud sikrer, at data, træning og implementering forbliver under europæisk kontrol – et afgørende skridt for at støtte EU’s vision om etisk, sikkert og suverænt AI.”
Partnerskabet understreger Danmarks lederskab i opbygningen af et tillidsfuldt europæisk AI-økosystem, der forener banebrydende forskning, suveræn infrastruktur og ansvarlig datastyring.
At Milestone nu også vil køre Hafnia Vision Language Model (VLM) på DCAI’s Gefion AI-infrastruktur, skaber et sikkert miljø, der er optimeret til avancerede AI-modeller, og skræddersyet til europæiske behov.
FAKTA
DCAI er leverandør af AI-infrastruktur og -tjenester. DCAI ejer og driver Gefion, Danmarks flagskibs-supercomputer. DCAI’s mission er at gøre avanceret computerkraft tilgængelig uden at gå på kompromis med datasuverænitet. Blandt DCAI’s kunder er forskere, startups, offentlige institutioner og virksomheder, der udnytter suveræn AI til at accelerere forskning og innovation.
Milestone Systems er global leder inden for datadrevet videoteknologi og AI-baseret analyse. Virksomheden blev grundlagt i 1998 og har hovedkontor i København. Milestone beskæftiger 1.500 medarbejdere på verdensplan og har siden 2014 været et selvstændigt selskab i Canon-koncernen.
Kontakter
Lars LemcheGlobal Media Relations Lead
Tlf:+45 26 14 01 14lle@Milestone.dkSophie CederstrømSenior Communications Business Partner
Tlf:+45 50 84 29 55SCE@milestone.dkBilleder
Om Milestone Systems
Milestone Systems er global leder inden for datadrevet videoteknologi og AI-baseret analyse. Virksomheden blev grundlagt i 1998 og har hovedkontor i København. Milestone beskæftiger 1.500 medarbejdere på verdensplan, omsatte i 2024 for DKK 2 milliarder og har siden 2014 været et selvstændigt selskab i Canon-koncernen.
Milestones kerneprodukt er softwaren XProtect - en åben video management platform, hvor der kan tilknyttes kameraer, sensorer og analyseværktøjer til at drage fuldt udbytte af video-optagelser.
Følg pressemeddelelser fra Milestone Systems A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Milestone Systems A/S
Milestone annoncere en AI-løsning til mere sikker og effektiv video-overvågning5.11.2025 15:59:28 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med NVIDIA, har danske Milestone Systems udviklet en generativ AI-drevet løsning til video-analyse på virksomhedens verdensomspændende XProtect® video management software. Det nye plug-in er designet til at hjælpe operatører med at kontekstualisere alarmer, automatisere video-review og filtrere falske alarmer fra, så operatørerne kan fokusere på det vigtigste. Indledende beregninger viser, at løsningen potentielt kan reducere operatørers ”alarmtræthed” med op til 30 %. Den første betaversion til XProtect bliver lige nu præsenteret på Smart City Expo World Congress i Barcelona, der afholdes fra 4.-6. november.
Milestone revolutionerer europæisk infrastruktur og trafikstyring med NVIDIA og Projekt Hafnia – startende i Genoa11.6.2025 13:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter pilotprojekt i USA kommer Milestone's Projekt Hafnia nu til Europa, startende i den italienske by Genoa. Målet er at udvikle AI-drevne løsninger til at forbedre trafikstyring og skabe smartere byer med præcis, pålidelig og ansvarlig videodata trænet med NVIDIA NeMo Curator på NVIDIA DGX Cloud.
Milestone Systems opkøber brighter AI og tilføjer prisvindende anonymiseringsteknologi til porteføljen7.4.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Milestone Systems kan i dag annoncere opkøbet af brighter AI. brighter AI, som er en start-up i Berlin, leverer anonymiseringsløsninger til videodata, baseret på avanceret deep learning teknologi. Teknologien gør det muligt at beskytte folks identiteter i offentlige rum og generer anonymiseret videodata i tråd med regler og reguleringer om datasikkerhed som for eksempel GDPR. Opkøbet er trådt i kraft d. 1. april 2025.
Milestone Systems styrker global position inden for udvikling af kunstig intelligens ved royalt besøg i Frankrig1.4.2025 15:44:06 CEST | Pressemeddelelse
Milestone Systems der for få uger siden lancerede et stort samarbejde med NVIDIA om at udvikle ansvarlig kunstig intelligens, deltager i disse dage i statsbesøget i Frankrig med Deres Majestæter Kong Frederik og Dronning Mary og den franske præsident Emmanuel Macron i spidsen. I Paris i dag underskrev Milestone Systems en ambitiøs samarbejdsaftale med franske Wintics om udvikling af AI-modeller og analytics til f.eks. offentlig sikkerhed. De to virksomheder har tidligere samarbejdet om den digitale infrastruktur ved OL i Paris i 2024. Aftalen er et vigtigt skridt i retning af mere ansvarligt udvikling af kunstig intelligens og bidrager til opbygningen af europæisk modstandsdygtighed inden for tech og innovation.
Årsrapport 2024: Milestone Systems når to milliarder kroner i omsætning27.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Milestone Systems – den globale videoteknologi-virksomhed med hovedsæde i Brøndby – nåede endnu en milepæl i 2024: Finansielt ved at overgå markedet med en vækst i nettoomsætningen på 18,7 procent til to milliarder kroner. Og teknologisk med det strategiske opkøb af BriefCam video analytics og Arcules cloud. Dermed er Milestone klar til yderligere at skubbe grænser, ikke mindst omkring kunstig intelligens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



