Kom til gratis foredrag om modstandskampens kvinder, når vi fejrer Danmarks Befrielse
7.4.2025 10:12:02 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget til en hyggelig aften, når vi traditionen tro fejrer Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag med journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, der fortæller om modstandskampens kvinder.

Ud af de over 90.000 personer, der findes i Frihedsmuseets Modstandsdatabase, er kun ca. 4. procent kvinder. Ikke desto mindre var deres betydning i frihedskampen stor. Deres roller strakte sig fra logiværtinder over deltagelse i illegalt bladarbejde og efterretningsvirksomhed til deltagelse i væbnede aktioner.
Ud over at fortælle en række spektakulære enkelthistorier vil Niels-Birger Danielsen i foredraget komme ind på det klassiske spørgsmål om modstandskampens kvinder: Lå deres betydning i det store og hele i baglandsfunktioner, eller havde deres indsats en bredde, som hidtil har været underbelyst?
”Modstandsfolkene under besættelsen satte livet på spil for frihed og retfærdighed. De handlede i det skjulte – med mod, sammenhold og vilje – og deres indsats blev afgørende for Danmarks selvforståelse og kampen mod undertrykkelse. De kæmpede ikke for ære og anerkendelse, men fordi det var det rigtige at gøre", siger formand for Kulturudvalget Ula Hardy-Hansen og fortsætter:
”Vores fokus ligger ofte på modstandskampens mænd, for kvinderne var få, og deres indsats ofte usynlig, men de spillede en afgørende rolle i modstandskampen. De var kurerer, de hjalp med at skjule folk i nød og ikke mindst gav de håb. Uden deres mod, handlekraft og vilje til at tage ansvar i det skjulte, ville kampen for frihed og menneskelighed have set anderledes ud. De skrev historie uden at kræve en plads i historiebøgerne, og deres indsats fortjener større anerkendelse.”
Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Dog er der et begrænset antal billetter, som fordeles efter først-til-mølle princippet.
Foredraget afholdes i Kulturstationen, Humlebæk Center 44, 3050 Humlebæk søndag den 4. maj kl. 15-17. I pausen byder Kulturudvalget på en lille forfriskning.
Bestil gratis billetter her på: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/3dgxnjdi95
Kontakter
Udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen (FSK) tlf. 50 83 63 49
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum