Trods større økonomisk forsigtighed - danskerne bruger overskydende skat på ferier, forkælelse og opsparing
7.4.2025 08:00:00 CEST | SUNWEB GROUP | Pressemeddelelse
Hvert år på denne tid sker det – rigtig mange danskere får penge tilbage i skat, og hvert år kan det aflæses direkte på salgstallene hos rejsearrangørerne. I år er ingen undtagelse, trods lidt større økonomisk forsigtighed blandt danskerne på grund af handelskrigen.

- Vi kan allerede nu se øget aktivitet på salgstallene, for selvom folk først får skattepengene udbetalt den 25. april, ved de jo, hvor meget de får tilbage. Vi kan se, der er en overvægt af familier, der køber sommerferier lige nu, og det er vi glade for, for de har ventet lidt længere end de plejer med at købe i år, fortæller Jan Lockhart, der er landechef for Sunweb i Danmark.
Lidt større forsigtighed, men fortsat samme type køb for skattepengene
I Dansk Erhverv spår cheføkonom, Tore Stramer, at den aktuelle handelskrig vil betyde, danskerne nok vil spare lidt mere op i år, fremfor at brænde alle skattekronerne af på restaurantbesøg og køleskabe:
- Der er en tendens til et lidt mere tøvende forbrug på grund af den usikkerhed, som handelskrigen skaber. På den anden side betyder faldende inflation og stadigt lavere renter, at danskernes økonomi generelt er stærk, og jeg forventer, den overskydende skat primært bruges på rejser, elektronik, og restaurantbesøg, sådan som det plejer at være, siger han.
De seneste år har niveauet på tilbagebetalt skat til danskerne været nogenlunde det samme, og selvom Skat endnu ikke har offentliggjort tallet for 2025, forventes der ikke de store udsving.
I 2024 fik fire ud af fem danskere penge tilbage fra Skat, der i alt udbetalte 25,7 mia. kr.
Top 5 over mest solgte feriedestinationer lige nu:
1 Tyrkiet
2 Kreta
3 Rhodos
4 Egypten
5 Mallorca
For flere informationer, kontakt venligst, Jan Lockhart, landechef, Sunweb: 61209098
Nøgleord
Kontakter
Jan LockhartLandechef, Sunweb Danmark & Sverige
Tlf:+45 61 20 90 98jan.lockhart@sunwebgroup.comBilleder
Links
Om Sunweb
Sunweb i Danmark er en del af Sunweb Group, der opererer på syv internationale markeder – i Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Storbritannien og Tyskland.
Sunweb Group er en af de største rejsearrangører i Europa med over en million rejsende på sol og skiferie årligt.
I Danmark har Sunweb eksisteret siden 2010, og er på 15 år vokset til at være en af de største charterarrangører i landet.
I 2023 rejste 168.000 danskere på sol- eller ski-ferie med Sunweb.
SunwebGroup er ejet af kapitalfonden, Triton.
Følg pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Farvel til juli-ræset. Flere danskere vælger sommerferie uden for højsæsonen17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsebranchen kan måske snart stryge begrebet lavsæson. Sommersæsonen breder sig nemlig betragteligt, og det er en tendens, der kun ser ud til at fortsætte.
Skoleferien tæt på udsolgt - ustadigt dansk sommervejr sælger rejser i rekordtempo9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skybrud og kraftig vind, mikset med køligere temperaturer og lidt sol. Det ustadige sommervejr har ramt Danmark og sat ekstra fut i danskernes indkøb af sommerrejser. Skoleferien er tæt på udsolgt, men der er et par enkelte tricks til at få fat i de sidste rejser.
Danskerne kæmper med at sove - god søvn er blevet den nye luksus på ferien27.5.2026 08:15:19 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne sover for lidt og for dårligt, og de er ikke de eneste - i store dele af verden har både voksne og børn store problemer med at sove nok og godt. God søvn er blevet en efterspurgt luksus, når vi holder ferie.
Her er de billigste solrejser for børnefamilier i skolernes sommerferie4.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er lige nu de fleste børnefamilier lægger planer for, hvor og hvordan de skal holde årets sommerferie. Nogle vælger sommerhus ved den danske kyst, nogle kører på campingferie, mens andre hopper på et fly mod sikker sol og varme. Rejser man lige før skolesommerferien er der, som altid, mange penge at spare:
Hver fjerde går offline på ferien: Mental ro er vigtigere end nogensinde, også når vi rejser på ferie22.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi bliver konstant eksponeret for nyheder om krig, konflikt og uroligheder, uanset hvor vi kigger hen, og behovet for mental ro er større end nogensinde. En spørgeundersøgelse om danskernes ferievaner* viser blandt andet, at hver fjerde vælger at gå offline og begrænse skærmbrug på ferierejsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

