Mental slagside af åreforkalkning i benene skal nu undersøges

Hvert år rammes tusindvis af danskere af åreforkalkning i benene, og alene i Danmark lever mere end 500.000 mennesker med en eller flere former for åreforkalkning i kroppen. Åreforkalkning i benene, også kaldet perifer arterie-sygdom, er den mest udbredte karsygdom.

Åreforkalkning i benene forekommer især blandt ældre borgere, og sygdommen er kronisk. Omkring 15-20 procent af de 70-årige og opefter lider af åreforkalkning i benene, og andelen forventes at stige i takt med den globale udvikling, hvor borgerne generelt lever længere og længere.

Åreforkalkning i benene kan være en meget smertefuld sygdom, fordi sygdommen giver begrænset blodtilførsel til benene, og den kan i værste fald føre til amputation eller død. Derudover kan smerterne begrænse borgerens mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, og sygdommen kan medføre store mentale udfordringer.

Håbet er at få udviklet et standardiseret behandlingstilbud

Ph.d.-studerende Christina Hauge Donstrup fra Regionshospitalet Viborg og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet skal nu undersøge det mentale aspekt af sygdommen blandt danske patienter. I dag findes der ikke nogen undersøgelser af det mentale aspekt af danskernes liv med karsygdom, så ph.d.-projektet bliver det første studie inden for området i Danmark.

Christina Hauge Donstrup skal blandt andet undersøge forekomsten af angst og depression hos karpatienterne, og om patienterne i højere grad får foretaget amputationer eller dør for tidligt, når de har symptomer på angst og/eller depression.

Christina Hauge Donstrup håber, at undersøgelsen af det mentale aspekt af at have åreforkalkning i benene kan bruges i udviklingen af et standardiseret behandlingstilbud. Dog mangler der viden og danske studier på området, før det kan realiseres. Og der er ifølge forskeren så mange borgere, der får de store karsygdomme, så der er brug for mere viden, så sundhedsvæsenet bedre kan hjælpe dem.

Vi skal redde liv og give bedre liv

- Det er vigtigt at få mere viden, så det bliver muligt at sætte ind med forebyggelse af karsygdommen. Ifølge WHO bliver der flere og flere ældre borger i fremtiden, og det medfører potentielt nogle alvorlige samfundsforhold inden år 2050, hvor andelen af 80-årige og opefter forventes at være tredoblet sammenlignet med 2020. Emnet er derfor både højaktuelt og relevant for sundhedens og samfundets skyld, siger Christina Hauge Donstrup og fortsætter:

- Mit håb er, at forskningsresultaterne kan være med til at redde liv og give flere gode leveår på trods af en kronisk karsygdom, hvor der tages hånd om de eventuelle psykiske belastninger, som kan komme i kølvandet af at have en karsygdom. Patienter med angst og/eller depression har ikke nødvendigvis overskud til at følge de anbefalinger som sundhedsprofessionelle kommer med om karsygdom. Jeg håber, at studiet kan bidrage til, at patienter med symptomer på angst og/eller depression får den rette behandling, som ikke kun er rettet mod fysiske aspekter, men også de mentale.

Om DanVasc

Ph.d.-projektet udspringer af den nationale undersøgelse blandt danske patienter med karsygdomme, Danish Vascular Survey (DanVasc), som er forankret i den karkirurgiske forskningsenhed på Regionshospitalet Viborg. Det er en patientrapporteret spørgeskemaundersøgelse, hvor knap 6.000 patienter fra hele landet er blevet inviteret til at dele deres viden om deres karsygdom. 

DanVasc er etableret i et samarbejde på tværs af alle landets syv karkirurgiske hospitalsafdelinger, som alle bidrager med data. Det er første gang nogensinde, at alle de karkirurgiske afdelinger er gået sammen om et projekt, og Christina Hauge Donstrup ser frem til samarbejdet.

Læs mere om DanVasc: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/karkirurgi/forskning-karkirurgi/danvasc/