Rudersdal sorterer – og det nytter
Udviklingen i sortering af affald viser positive takter i Rudersdal: Vi sorterer mere og mere til genanvendelse, mens restaffald til forbrænding dykker.

Efterhånden møder vi det dagligt: Helt konkrete eksempler på genanvendelse, det kan være indkøbsvognen eller kurven i dagligvarebutikken, som er lavet af genanvendt plast, papiraffald som bliver til avispapir, papaffald der får nyt liv som flyttekasse.
Listen er lang, men budskabet kort: Sortering nytter, og i Rudersdal er borgerne rigtig gode til det. En ny kampagne i samarbejde med de to af de andre kommuner i affaldssamarbejdet, Allerød og Hørsholm, retter søgelyset mod alle de gode takter og formidler friske data om, hvor meget der sorteres til genanvendelse.
Tallene viser, at mængden af restaffald til forbrænding er næsten halveret fra 2017-2024, i samme periode, som der er indført mere sortering i Rudersdal.
Altså mere og mere affald til genanvendelse og det giver også en CO2-besparelse.
Graferne over klimaeffekter giver en indikation på, hvor meget CO2 vi hhv. belaster eller sparer klimaet for, når vi genanvender eller forbrænder vores husholdningsaffald. Fra 2017 og frem ses en CO2-besparelse, efterhånden som flere og flere typer affald sendes til genanvendelse.
Et positivt tal er lig med en besparelse af CO2. Et negativt tal er lig med en øget CO2-udledning.

Den udbyggede graf viser, at der er CO2-gevinster ved genanvendelse af de enkelte affaldstyper, mens forbrænding af restaffald helt naturligt påvirker regnskabet negativt (de sorte blokke nederst i hver søjle).
Grafen er lavet på baggrund af generiske klimafaktorer, som COWI har beregnet, så bl.a. kommuner kan vise hvad det nytter at sortere affald. Der er altså tale om en indikation af den positive effekt ved genanvendelse og den tilsvarende negative ved forbrænding af affaldet.

Udvikling går i den rigtige retning
- Jeg er meget tilfreds med, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning, men der er stadig et stykke vej for at nå de nuværende EU-mål for genanvendelse, konstaterer Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget.
EU-målene siger 55 pct. i 2025, 60 pct. i 2030 og 65 pct. i 2035, og i 2023 var genanvendelsesprocenten i Rudersdal Kommune på 42 pct. Alle data fra 2024 er endnu ikke indrapporteret og opgjort, så derfor kan 2024 genanvendelsesprocenten endnu ikke opgøres.
Sortering af affald tog for alvor fart i Rudersdal i 2019, da borgerne selv skulle begynde at sortere papir, plast, pap, metal og glas i beholdere ved husstanden.
Senere kom mad- og drikkekartoner samt madaffald til.
- Vores indsats fortsætter for at sortere mere og dermed sende endnu mere affald til genanvendelse frem for forbrænding, siger Court Møller.
Danskerne producerer rigtig meget affald
Grafen for affaldsmængder viser dog også, at de samlede affaldsmængder kun er faldet lidt siden 2017.

Mængderne af affald er generelt høje i Danmark, og også i Rudersdal produceres rigtig meget affald:
- Derfor har vi også en stor opgave i at arbejde for at nedbringe affaldsmængderne gennem fokus på forbrug, affaldsforebyggelse og mere genbrug, fastslår Court Møller.
Tal fra EU viser, at hver EU-borger i 2022 gennemsnitligt producerede 515 kg affald, i Danmark var tallet 802 kg affald pr. borger. I Rudersdal Kommune lå mængden på 800 kg pr. borger, altså højere end EU-gennemsnittet, men på niveau med det høje danske gennemsnit.
Nøgleord
Kontakter
Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder




Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Rudersdal presser på for afklaring om gas som varmekilde10.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et brev til Klima-, energi- og forsyningsministeren ønsker Rudersdal at få bekræftet tidshorisont for udfasning af gas til opvarmning.
Kom til temaaften om Birkerød Sø9.4.2025 13:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune inviterer til temaaften om Birkerød Sø – kom og stil spørgsmål
Tilbud til stressramte unge fortsætter9.4.2025 10:20:40 CEST | Pressemeddelelse
Det populære gruppeforløb Åben og Rolig for Unge i samarbejde med Fonden Mental Sundhed og Lind Foundation giver nu flere unge mellem 15 og 25 år i Rudersdal Kommune mulighed for at deltage i kurser, som kan mindske stress og styrke trivsel.
Konference skal knække indbrudskurven3.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune inviterer til konference om indbrud og it-kriminalitet med en klar ambition om at mindske risikoen for indbrud. Det skal ske gennem et samarbejde mellem politi, borgere og kommune.
Musik- og Billedskolen ser frem til samarbejde med Gl. Holtegaard2.4.2025 09:00:56 CEST | Pressemeddelelse
Efter at planerne for Gl. Holtegaard er blevet præsenteret af de nye ejere kan Rudersdal Musik- og Billedskole se frem til et nyt og spændende samarbejde, hvor der bl.a. bliver mulighed for at skabe et møde ml unge talenter og etablerede kunstnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum