Høringssvar - Opsparings- og Investeringsunionen
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-specialudvalget om Europa-Kommissionens meddelelse om "Opsparings- og Investeringsunionen – en strategi for at fremme borgernes velstand og økonomiske konkurrenceevne i EU" (SIU).
Finans Danmark hilser Kommissionens meddelelse om Opsparings- og Investeringsunionen (SIU) velkommen. Strategien er et vigtigt skridt mod at forbedre Europas konkurrenceevne ved at forbedre vækstbetingelserne i Europa. Opbygningen af et bedre fungerende europæisk kapitalmarked er afgørende for at imødekomme fremtidige finansieringsbehov bl.a. inden for forsvar, energi og digitale sektorer.
Trods eksisterende nationale succeshistorier, f.eks. i den nordisk-baltiske region, er det samlede europæiske kapitalmarked stadig præget af fragmentering sammenlignet med globale konkurrenter. Dette hæmmer den frie bevægelighed af kapital og begrænser adgangen til finansiering for virksomheder og borgere på tværs af EU’s medlemslande.
Finans Danmark hilser det velkomment, at Kommissionen med opsparings- og investeringsunionen ønsker at kanalisere dele af Europas betydelige opsparing – herunder de cirka 10 billioner euro i bankindskud – over i produktive investeringer. Det er afgørende for at kunne håndtere de omfattende investeringsbehov, som EU står overfor i de kommende år – herunder investeringer i den grønne omstilling, digitalisering og den europæiske sikkerheds- og forsvarskapacitet. Som fremhævet i Europa-Kommissionens Konkurrenceevnekompas fra januar 2025 og som estimeret i Draghi-rapporten er der et behov for yderligere investeringer i Europa på 750-800 milliarder euro om året frem til 2030.
SIU er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men SIU er ikke tilstrækkelig for at styrke den finansielle sektors konkurrenceevne i en global verden.
Ud over at samle EU’s kapitalmarkeder er der behov for en bredere tilgang, herunder justering af bankregulering for at sikre lige vilkår på globalt niveau. Europa bør, som Storbritannien og Canada, forholde sig aktivt til usikkerheden om USA’s implementering af Basel III og overveje tilsvarende tilpasninger i EU. Eventuelt gennem en udsættelse eller ved at ændre Basel III-implementeringen i EU. Der er også behov for at se på ændringer af den makroprudentielle ramme for at sikre den finansielle sektors konkurrenceevne globalt.
Generelt er der brug for at simplificere reguleringen af sektoren, og sikre reelle byrdereduktioner for finanssektoren. Dette skal kombineres med et effektivt og proportionalt tilsyn fremadrettet.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Tal bekræfter ny type svindelsager under sommerens festivaler24.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du er fuld og kan ikke rigtig huske alt fra gårsdagens festival eller turen hjem fra byen i en pirattaxa. Men du kan se, at der er overført rigtig mange penge fra din konto, som du absolut heller ikke husker noget om. Tyveri af betalingsmidler på festivaler og under transport i pirattaxaer og flere tilfælde, der involverer drugging, er steget markant i sommer, viser nye tal fra Finans Danmark. Især mænd er ofre.
Efter ni år: Variabel rente tilbage i førertrøjen20.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske boligkøbere vælger nu lån med variabel rente. I tredje kvartal 2025 valgte 52 pct. et lån med variabel rente – det er første gang siden 2016, at denne type lån overgår fastforrentede lån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Investeringer i forsvarsaktier vokser markant: 17-dobling på tre år19.10.2025 12:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Banker, kapitalforvaltere og pensionsselskaber tilbyder i stigende grad danskerne målrettede muligheder for at investere i forsvar og sikkerhed.
Regulering og usikkerhed bremser milliardinvesteringer i grønne teknologier16.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regler, uklare rammer og usikkerhed udgør en barriere for mange projekter for nye grønne teknologier, der skal hjælpe med at nå klimamålet om CO2-neutralitet i 2050. Finans Danmark kommer med en række anbefalinger, der fjerner regulatoriske barrierer og give bedre rammevilkår, så finansieringen af den grønne udvikling kan komme op i fart.
Danskerne indhentede flere tilbud til boligkøb14.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum