For tidligt lukkede sager på det specialiserede børneområde
4.4.2025 08:00:00 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune har konstateret fejl i flere sager på børneområdet og har igangsat initiativer for at rette fejlene.
Henvendelser fra medarbejderne på det specialiserede børneområde til øverste ledelse i Center for Social Indsats har ført til, at det er blevet afdækket, at flere sager om børn og familier er blevet lukket for tidligt og uden en tilstrækkelig faglig begrundelse.
En tværkommunal konsulent har på baggrund af henvendelsen fra medarbejderne siden midten af marts været i gang med at afdække omfanget.
Skoleudvalget har den 3. april fået en status på gennemgangen af de 170 sager, der er lukket siden 1. august 2024. Gennemgangen viser desværre, at 39 ud af 170 sager er lukket uden en tilstrækkelig begrundelse.
I en fælles udtalelse, udtaler Skoleudvalget:
“Denne sag er meget alvorlig, og det berører os dybt, at børn og familier er ramt. Det må ikke ske. Sagerne er nu gennemgået, og vi har fået et indblik i omfanget. De lukkede sager, der ikke er tilstrækkeligt fagligt begrundede, vil blive sendt til Ankestyrelsen med det samme. Vi har bedt forvaltningen om omgående at gennemgå de 39 sager for at sikre en hurtig og faglig korrekt genoptagelse af sagerne.
Vi har i dag besluttet, at et eksternt firma skal gennemgå sagerne igen, så der også kommer en ekstern vurdering af problemets omfang. Samtidig har vi besluttet, at der skal tilknyttes et eksternt revisionsfirma til at følge forvaltningens opfølgningsarbejde i forhold til de lukkede sager. Beslutninger om yderligere indsatser behandles på Skoleudvalgets møde den 23. april, idet udvalget er optaget af at få sagerne fuldt afdækket og kvaliteten i sagsbehandlingen genoprettet.”
Faktaboks:
20 ud af 170 afdækkede sager er lukket med en – i mindre grad - ufuldstændig faglig begrundelse. Dette svarer til 12%
- Eksempler på det kan være: a) Der er fx i sagen aftalt et senere opfølgningsmøde på skolen, men sagen lukkes uden at dette bliver afholdt b) En indsats i Familiecenteret afsluttes, hvorefter sagen lukkes uden en opfølgning med familien.
19 ud af 170 afdækkede sager er lukkede med en – i større grad - ufuldstændig faglig begrundelse. Dette svarer til 11%
- Eksempler på det kan være: a) Der er fx i sagen vurderet behov for en børnesamtale, men denne afholdes ikke. b) Underretning lukkes fx med acceptabel begrundelse, men der ses store forsinkelser i sagsskridtene c) Leder lukker sagen med ufuldstændig begrundelse, trods tidligere anbefalinger om fx en børnesmatale d) Leder noterer at have talt med familien, men der ses ikke notat af samtalen.
Kontakter
Mette Schmidt OlsenFormand for Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:30 50 59 19msol@ltk.dkBodil KornbekNæstformand for Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:23 60 27 01boko@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Alle partier står bag budgetaftale for 2027 i Lyngby-Taarbæk Kommune22.9.2026 09:18:28 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Kommunalbestyrelsen har indgået aftale om budgettet for 2027. Aftalen prioriterer især børn og unge i udsatte positioner, fastholder den kommunale dagpleje og afsætter midler til blandt andet skoletoiletter og Mølleåen. Samtidig reduceres behovet for nye lokale besparelser, mens arbejdet med større effektiviseringer og omstillinger fortsætter.
Tryghedszone ved Hummeltofteskolen indviet11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flot præsentation hvor alle elever i 6.A hver fortalte lidt om projektet "Elever som Trafikeksperter", viste de deres egenproducerede video om Hummeltofteskolens nyetablerede Tryghedszone. Projektet har til formål skabe en mere trafiksikker skolevej - og motivere flere til at gå og cykle mere i skole.
Helte og skurke indtager Faglitterær Festival9.9.2026 16:36:46 CEST | Pressemeddelelse
På Stadsbiblioteket i Lyngby er faglitteraturen en vigtig medspiller, når læselysten skal vækkes
I Lyngby er elbiler mere populære end nogensinde8.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilen har for alvor cementeret sin position som det foretrukne valg blandt private bilkøbere i Lyngby-Taarbæk.
Samarbejde mellem tandplejen og dagtilbud om at styrke børns tandsundhed26.8.2026 13:31:43 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man børn til at synes, at tænder og tandbørstning er spændende? Det er udgangspunktet for det samarbejde, som Tandplejen og kommunens dagtilbud har sat i gang i Lyngby-Taarbæk Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum