Undersøgelse: Klima fylder ikke særligt meget i nordiske journalistuddannelser

Kun 26 ud af 751 kursusbeskrivelser på journalistuddannelser i Danmark, Sverige, Norge og Finland nævner klima, miljø eller bæredygtighed. Det viser en videnskabelig artikel, som fem nordiske forskere, herunder postdoc Line Weldingh fra Roskilde Universitet, står bag. 

Ud af de 26 kursusbeskrivelser, der nævner begreberne på tværs af 22 journalistuddannelser, havde to af kurserne miljø og klima som hovedfokus, mens begreberne i de øvrige kurser var integreret i varierende grad. I undersøgelsen nævnte studieledere dog, at klimaforandringer blev brugt som eksempler i undervisningen, mens studerende til tider har valgt at fokusere på det i opgaver. 

"Klimaforandringer er en vedvarende krise og et komplekst stof, der går på tværs af alle stofområder. Derfor er det oplagt for uddannelserne at klæde kommende journalister på til at dække det. Vi ved selvfølgelig ikke i hvilken grad, det tages op i undervisningen, men at det nævnes så lidt i kursusbeskrivelserne, viser, at det overordnet ikke prioriteres, selvom mange af uddannelserne fremhæver bæredygtighed som en del af deres strategi," siger Line Weldingh fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Uenighed om stofområdets karakter

Udover en analyse af kursusbeskrivelserne består undersøgelsen også af interviews med repræsentanter fra otte journalistuddannelser. Her nævnes et strategisk fokus fra uddannelsesinstitutionen og interesse for området blandt undervisere og forskere som grunde til, at klimaforandringer optræder i kursusbeskrivelser. Modsat nævnes manglende tid og kompetencer som årsager til, at de ikke gør. 

Undersøgelsen kaster samtidig lys over, hvordan forskellige opfattelser af klimaforandringer hænger sammen med integrationen af klima i undervisningen. 

"Hvis klimaforandringer opfattes som et stofområde på linje med mange andre, behøver man ikke undervise i det på en grunduddannelse. Omvendt er det nødvendigt, hvis man ser klimaforandringer som en disciplin, der kræver særlig viden og kompetencer, eller som en dimension, der går på tværs af alle stofområder," siger Line Weldingh.

Behov for diskussion

Disse forskellige opfattelser afspejles også på nyhedsmedier, hvor klimastoffet nogle steder er et stofområde i sig selv, mens de andre steder integreres i andre stofområder som for eksempel videnskab. På baggrund af undersøgelsen anbefaler forskerne, at journalistuddannelserne bør diskutere, hvilken viden der er nødvendig for at dække klimaforandringer.

"Resultaterne kan give uddannelserne en ramme at diskutere klimaforandringer ud fra og derigennem træffe et bevidst valg om, hvordan og hvorvidt de skal integreres i undervisningen," siger Line Weldingh.

Forskningsartiklen, der er udgivet i Journalism Education, kombinerer en kvantitativ analyse af i alt 751 kursusbeskrivelser fra 22 nordiske journalistuddannelser med en kvalitativ analyse af 26 kursusbeskrivelser. Derudover har forskerne interviewet syv uddannelsesledere og en underviser.

Udover Line Weldingh er artiklens forfattere rådgiver Gøril Borgen-Eide fra OsloMet (Norge), lektor Henrik Bødker fra Aarhus Universitet, Doctor of Social Sciences Maarit Jaakkola fra Göteborgs Universitet (Sverige) og professor Kristina Riegert fra Södertörns Högskola (Sverige).

Læs den videnskabelige artikel hos tidsskriftet Journalism Education.