Klimadatastyrelsen udvider nettet af GNSS-målestationer

Målestationer over hele Danmark holder øje med landets bevægelser. Nu lukker ny station i Hanstholm et hul i nettet i det nordvestjyske.

Det er sikkert ikke noget, som du tænker over til hverdag, men Danmark bevæger sig faktisk hele tiden. Det er i de fleste tilfælde små bevægelser, men over tid får de betydning, når vi fx skal lave klimasikring eller udbygge infrastruktur som fx kloakker eller veje.

Derfor har Klimadatastyrelsen et net af permanente GNSS-målestationer (GPS-lignende systemer), der via satellitsignaler konstant måler sin egen placering. Stationerne er plantet solidt i jorden, så hvis de rykker sig, så betyder det, at det er den underliggende landmasse, som rykker sig.

Nu har Klimadatastyrelsen udvidet nettet til 15 stationer med endnu en station i Hanstholm, placeret tæt på Hansted kirke. Stationen dækker et areal på ca. 1,5 meter gange 4 meter, og den er omtrent 4 meter høj. Den hverken støjer eller forurener.

Nøje udvalgt placering

Placeringen af den nye station er ikke tilfældig, da den som nævnt lukker et hul i nettet mellem de nærmeste stationer i Hirtshals og Ferring på Vestkysten.

Derudover er der nogle ret strenge krav til, hvor sådan en station skal placeres, og da den er bygget til at skulle måle i mindst 50 år, så skal man tænke sig godt om.

Først og fremmest skal jordforholdene under stationen være så gode, at de ikke i sig selv får stationen til at synke. Derfor kan den ikke placeres på fx gammel mosebund eller inddæmmede områder.

Dernæst skal den stå frit i landskabet, så der er frit udsyn til GPS- og Galileosatellitter, og det skal den vel at mærke blive ved med i de næste 50 år. Der er altså ikke muligt at placere den midt inde i en by.

Endelig har det i det konkrete tilfælde været nødvendigt med relativ kort afstand til Hanstholm Havn, da der nede i havnen sidder en vandstandsmåler fra DMI, og man gerne vil have, at målingerne fra de to stationer kan sammenholdes.

Synker Danmark i havet?

At følge Danmarks bevægelser er vigtigt. Det har måske ikke så stor betydning, at Danmark hvert år bevæger sig få cm mod nordøst på jordkloden (som følge af kontinental sokkel drift), men bevægelserne i højder kan have stor betydning. Helt generelt hæver den danske landmasse sig. Det gør den fordi, at den stadig er ved at rette sig ud efter trykket fra den is som lå over landet ved den seneste istid.

Der er dog store lokale forskelle, og ved inddæmmede områder kan landmassen sætte sig betydeligt. Det er fx tilfældet i Thyborøn, hvor man har haft store udfordringer med brud på kloakledninger, der knækkede på grund af sætninger.

Det er også en udfordring, at vandstanden i fremtiden formentlig vil stige hurtigere, end Danmark hæver sig. Med data fra vores GNSS-målestationer kan følge med i forskellen på stigningen på vandstand og på landbevægelser, og så kan vi lave klimasikringsløsninger, som passer til fremtidens udfordringer.

Faktaboks: Sådan virker en GNSS-station

EN GNSS-målestation samler konstant data fra satellitter.

De indsamlede data gør det muligt at bestemme stationens bevægelse og koordinater i 3 dimensioner.

Data bruges til forskning, landmåling og udgør en del af datagrundlaget for klimasikringsindsatsen.

Klimadatastyrelsen driver et tilsvarende i Grønland, som kaldes GNET