Vælg ældrepleje med åbne øjne
Nu bliver det lettere for ældre og deres pårørende at finde det plejehjem eller den hjemmepleje, der passer bedst til deres behov og ønsker.

Ny digital plejeoversigt skal give ældre og pårørende bedre overblik over kvaliteten og styrke det frie valg.
Ældreministeriet har nu sendt en bekendtgørelse i høring om en ny digital plejeoversigt. Den skal gøre det nemmere at sammenligne forskellige plejetilbud og dermed træffe et valg på et oplyst grundlag.
– Når man skal vælge pleje, skal man vide, hvad man vælger til – og hvad man vælger fra. Det handler om tryghed og om at kunne tage stilling med åbne øjne. Derfor vil vi give borgerne bedre overblik og tydeligere information. Plejeoversigten gør det lettere at vælge med hjertet og med hovedet. Det handler om tryghed, gennemsigtighed og retten til selv at bestemme, siger ældreminister Mette Kierkgaard.
Plejeoversigten bliver en digital platform, hvor både kommunale og private plejeenheder skal oplyse om for eksempel aktiviteter, madtilbud, kæledyr, medarbejderkontinuitet og seneste tilsyn. Målet er at gøre det lettere at se forskelle og finde det rette match – både fagligt og menneskeligt. Målet er desuden at gøre flest mulige oplysninger automatiske for at undgå for meget administration.
– Vi vil have en ældrepleje, der tager udgangspunkt i den enkelte. Derfor skal man også kunne se forskel på plejehjemmene og plejeleverandørerne, så man ikke bare vælger det nærmeste. Med plejeoversigten får man reel indsigt i hverdagen, og hvad der faktisk er på hylderne, siger Mette Kierkgaard.
Plejeoversigten er en del af ældrereformen og skal understøtte det frie valg. Men den skal også sikre lige vilkår mellem kommunale og private leverandører. Alle plejeenheder skal leve op til samme krav om at dele information – og Sundhedsdatastyrelsen får mulighed for at følge op, hvis oplysninger mangler.
Bekendtgørelsen er sendt i høring frem til den 29. april 2025.
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Links
Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Nye anbefalinger skal sikre udbredelse af velfærdsteknologi og lette arbejdet med dokumentation i ældreplejen12.9.2025 12:36:54 CEST | Pressemeddelelse
En række anbefalinger fra to af regeringens partnerskaber bliver i dag overrakt til ældreminister Mette Kierkgaard. Anbefalingerne bliver en del af grundlaget for den nationale strategi for brug og udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen.
De ældres tilfredshed med hjemmehjælpen er nu kortlagt i alle landets kommuner5.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse nogensinde blandt landets modtagere af hjemmehjælp, er nu opgjort på kommuneniveau. Ældreministeren udtaler, at undersøgelsen giver et godt grundlag for arbejdet med at øge kvalitet og selvbestemmelse i hjemmeplejen.
Finanslov 2026: Tre indsatser skal forbedre livet for Danmarks ældre29.8.2025 11:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Med finanslovsforslaget for 2026 har regeringen afsat midler til at fremme udbredelsen af velfærdsteknologi og billigere madlevering til ældre og personer med handicap. Derudover er der afsat midler til et nyt pilot-projekt, som skal afdække potentialet for at indføre borgerpligt i Danmark.
Nyt initiativ indfører frivillig borgerpligt for unge25.8.2025 18:28:23 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt initiativ vil regeringen give 500 unge fra hele landet mulighed for at udføre frivillig borgerpligt. Initiativet skal styrke unges oplevelse af medborgerskab og medvirke til at understøtte sammenhængskraften i samfundet på tværs af sociale og geografiske skel.
Millioner til lokale partnerskaber på ældreområdet i kommunerne22.8.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny pulje på 16 mio. kr. skal støtte lokale partnerskaber mellem kommunen og lokale aktører og organisationer. Det er en central del af ældrereformen, at kommunerne skal samarbejde med pårørende, civilsamfund og lokale fællesskaber, og derfor kan kommuner nu søge puljen, som skal hjælpe med at skabe et tæt og systematisk samarbejde lokalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum