Fem grunde til, at rekordmange vælger Grækenland som årets sommerdestination
7.4.2025 08:47:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 % i salget af rejser til Grækenland denne sommer. Og det er næppe tilfældigt. At Grækenland føles trygt at rejse til, er ifølge rejsearrangøren blot en af forklaringerne.

Grækenland er endnu engang et yndet rejsemål for danskerne denne sommer, og i år er landet mere populært end nogensinde. Næsten otte ud af ti af Apollos kunder har bestilt en sommerrejse til en græsk by eller ø, og rejsearrangøren melder om en stigning på intet mindre end 20 % i salget af rejser til Grækenland sammenlignet med samme periode sidste år.
"Når økonomien strammer til, og verden er præget af uro, vælger vi trygge og kendte rejsemål, hvor vi samtidig får meget ferie for pengene. Og i den sammenhæng er der ikke noget land, der kan måle sig med Grækenland," forklarer Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Han fremhæver i alt fem grunde til, at Grækenland skiller sig ud i år:
1. Prismæssigt overkommelige muligheder
Grækenland tilbyder en bred vifte af både overnatningsmuligheder og spisemuligheder, der passer til enhver pengepung – uden at gå på kompromis med oplevelsen. For eksempel koster en middag for to på en græsk taverna i gennemsnit under 30 euro, mens man hurtigt skal betale 45-50 euro for et lignende måltid på Mallorca. Hoteludvalget er også bredt med muligheder i alle prisklasser.
2. En unik gæstfrihed
Grækenland er kendt for sin enestående gæstfrihed, især på de mindre og mere autentiske destinationer. Her gør de lokale deres bedste for at få turister til at føle sig hjemme. Glenn Bisgaard understreger, at den varme velkomst er særligt tiltalende i en tid, hvor andre destinationer oplever protester mod turismen.
3. Fokus på bæredygtighed
Grækerne har desuden et stærkt fokus på bæredygtighed. Det græske turistministerium har blandt andet lanceret initiativet "Turisme for alle" for at bevare landets naturlige skønhed og kulturarv, modernisere infrastrukturen og fremme miljøvenlig praksis. Dette giver turister mulighed for at opleve Grækenland på en ansvarlig måde, hvilket naturligvis øger landets tiltrækningskraft.
"Bæredygtighed er vigtigt for danskerne, og vi ønsker at træffe ansvarlige valg. At vælge destinationer, hvor turismen anses for vigtig og værdifuld for lokalbefolkningen, er et eksempel på dette. Samtidig vil mange gerne støtte den lokale økonomi ved at bo på lokalt ejede hoteller og spise på lokale restauranter – og i Grækenland kan man gøre begge dele uden at lænse kreditkortet," siger Glenn Bisgaard.
4. En helårsdestination
Grækenland er måske primært en sommerfavorit, men det vidunderlige klima og den store mangfoldighed af oplevelser og seværdigheder gør landet til et oplagt rejsemål året rundt. En vigtig del af regeringens bæredygtighedsinitiativ er at fremme turismen uden for højsæsonen – herunder ved at sætte fokus på mindre kendte regioner, naturoplevelser, vintersport og festivaler.
For at gøre dette mere tilgængeligt for danske rejsende tilbyder Apollo i år et rekordstort program, der omfatter alt fra kendte øer til uberørte byer på det græske fastland. Samtidig har rejsearrangøren forlænget sæsonen med rejser fra april til og med oktober og har endda lanceret skirejser til Grækenland.
5. En rig kulturarv og et bredt udvalg af oplevelser
Grækenland er et levende museum med en historisk og kulturel arv uden sidestykke. Samtidig tilbyder landet både charmerende øer, spændende byer og unikke naturoplevelser – fra majestætiske bjerge, kløfter og olivenlunde til fantastiske strande.
"Grækenland er både charmerende landsbyer og uberørte øer, kystparadiser og storbymetropoler. Uanset om man ønsker en afslappende badeferie eller aktive dage med vandreture, cykling, klatring eller mad- og vinoplevelser, findes der en perfekt destination. Derfor keder man sig aldrig – for der er altid nye steder at udforske," slutter Glenn Bisgaard.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkOm Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Solorejser i kraftig vækst25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports oplever rekordstor interesse for sine SOLO-rejser. Det seneste år er salget steget med 30 procent, samtidig med at flere afgange er blevet udsolgt længe før afrejse. Nu imødekommer rejsearrangøren den stigende efterspørgsel med flere afgange i 2027.
Apollo Sports lancerer Shaolin Kung Fu-retreat i Kina20.8.2026 08:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports fortsætter med at udvide udbuddet af unikke træningsrejser og lancerer nu et 12-dages Shaolin Kung Fu-retreat i Dengfeng i Kina. Her får deltagerne mulighed for at træne autentisk Shaolin Kung Fu med erfarne mestre – blot få minutter fra det legendariske Shaolintempel.
DERTOUR Group European Travel Trend Report del III: Slow travel og solorejser vinder frem blandt europæiske rejsende19.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne søger i stigende grad ferier, hvor tempoet sænkes, opholdet forlænges, og fokus flyttes fra mange oplevelser til få, men mere mindeværdige øjeblikke. Samtidig er solorejser ved at blive en fast del af europæernes ferievaner. Det viser tredje og sidste del af DERTOUR Groups European Travel Trend Report.
Apollo åbner charterrejser fra Sønderborg Lufthavn19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2027 lancerer Apollo sine første charterrejser fra Sønderborg Lufthavn. Med direkte fly til Kreta og Ioannina får de rejsende adgang til både græske storfavoritter og nye oplevelser i Albanien.
Hver tredje dansker har oplevet eller jagtet kærligheden på ferien17.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien byder ikke kun på sol, strand og lange middage – den skaber også kærlighedshistorier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum