EM i badminton 2025: International badmintonfest nærmer sig – pressen kan nu akkreditere sig
Om få uger forvandles Horsens til centrum for europæisk topbadminton, når EM for individuelle løber af stablen i Forum Horsens fra den 8. til 13. april 2025. Badmintonfans fra hele Europa retter blikket mod Horsens, hvor nogle af de største stjerner på den europæiske badmintonhimmel kæmper om medaljer – og medierne inviteres til at følge det hele tæt.

Allerede nu kan pressen ansøge om akkreditering til mesterskabet via team.badminton.dk/media. Der er tale om en enestående mulighed for at dække topbadminton med stærk dansk deltagelse – hele 26 danske spillere er med. Inklusiv de lokale profiler Alexandra Bøje, Anders Skaarup Rasmussen og Line Kjærsfeldt.
Et stærkt fællesskab skaber rammerne
Bag arrangementet ligger et massivt lokalt og nationalt samarbejde mellem Badminton Danmark, Horsens Kommune, Sport Event Denmark, Horsens and Friends, Horsens Badminton Klub og Forum Horsens.
"EM i badminton i Horsens er kulminationen på et tæt og værdifuldt samarbejde mellem Badminton Danmark, Horsens kommune, Sport Event Denmark, klub og frivillige. Det er netop dette samspil, der sikrer, at Danmark igen kan afholde internationale mesterskaber i verdensklasse," udtaler Kristian P. Langbak, formand for Badminton Danmark.
Horsens Kommune har gennem de seneste årtier været igennem en enestående udvikling fra fængselsby til kultur- og oplevelsesby. Den positive udvikling, Horsens i dag oplever, og de store koncerter, festivaler og events, som byen løbende tiltrækker og afvikler, er et resultat af et meget stærkt fællesskab. EM i badminton i år samt Thomas & Uber Cup næste år forstærker byens image som netop værtsby for store oplevelser. Flere hundrede frivillige fra blandt andet Horsens Badminton Klub står klar til at løfte opgaven i fællesskab.
"De to badmintonmesterskaber, som vi afvikler i år og næste år bliver et udstillingsvindue til især vores fællesskab. Vi har et helt særligt sammenhold i kommunen, hvor vi arbejder sammen på tværs af kommune, Horsens & Friends, kulturinstitutioner, erhvervsliv, foreningsliv, de mange frivillige og kommunens borgere for at tiltrække og afholde fælles og mangfoldige kultur- og sportsoplevelser – til gavn for alle," siger borgmester i Horsens, Peter Sørensen.
Sport i verdensklasse og national stolthed
Danmark har stolte traditioner ved EM i badminton, og ved dette EM føres det danske hold blandt andet an af de forsvarende mestre Anders Antonsen og Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen, så der er lagt op til store øjeblikke i Forum Horsens.
"Vi ser frem til at skabe endnu en mindeværdig sportsbegivenhed på dansk grund – og i tæt samarbejde med vores partnere i Horsens og Badminton Danmark. EM i badminton er både en sportslig fejring og en platform for at samle mennesker gennem sport," udtaler Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
FAKTABOKS – EM i badminton 2025
Sted: Forum Horsens
Dato: 8. – 13. april 2025
Presseakkreditering: https://team.badminton.dk/media
Antal danske spillere: 26
Danske debutanter: Natasja Anthonisen, Mai Surrow, Signe Schulz og Amalie Kudsk
Regerende mestre (Danmark):
- Herresingle: Anders Antonsen
- Herredouble: Kim Astrup & Anders Skaarup
Danmark gjorde rent bord i herredouble ved det seneste EM for individuelle og tog både guld, sølv og bronze. Guldet stod Anders Skaarup/Kim Astrup for.
Frivillige: Ca. 925 vagter dækkes af frivillige fra Horsens Badminton Klub
Tidligere værtskab: Sidst Danmark var vært for individuelt EM: 2017
Danmarks samlede EM-guld gennem tiden: 70
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
2025 UEC Trials European Championships: Cykelsportens bjerggeder kommer til Aarhus Ø2.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er Danmark vært for Europamesterskabet i bike trial – en spektakulær ekstremsportsdisciplin, hvor verdens bedste ryttere kæmper om titlen i hjertet af Aarhus.
Nordic Fencing Festival er tilbage på dansk jord29.8.2025 09:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har netop budt Europa velkommen til Nordic Fencing Festival - en international fægtebegivenhed, der samler nogle af kontinentets dygtigste fægtere. Festivalen er blevet overtaget med kort varsel fra Letland, men takket være Danmarks mangeårige erfaring med afvikling af internationale sportsevents er fundamentet stærkt.
Akkreditering til FIBA 3x3 basketball Europe Cup 202521.8.2025 10:21:41 CEST | Pressemeddelelse
FIBA 3x3 basketball Europe Cup (EM 3x3 basketball) afvikles på Ofelias Plads i København fra den 5.-7. september 2025. Det er nu muligt for medier at akkreditere sig.
VM BMX i København: Et event i alle regnbuens farver3.8.2025 15:17:03 CEST | Pressemeddelelse
The 2025 UCI BMX Racing World Championships/VM BMX 2025 har i ugens løb budt på challenge i flere betydninger. VM Challenge- og Masters blev kørt mandag til torsdag, mens selve VM er afviklet 2. og 3. august.
Danske eliteryttere ud over rampen ved VM BMX i København2.8.2025 19:14:15 CEST | Pressemeddelelse
Med 13 danske eliteryttere på startrampen åbnede VM i BMX på Amager i dag for elitens mesterskaber – og de rød-hvide viste sig stærkt frem. Efter en række højintense heats og flotte danske præstationer kan vi nu se frem til hele 9 ryttere i kvartfinalerne i morgen, søndag 3. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum