Sport Event Denmark

2025 UEC Trials European Championships: Cykelsportens bjerggeder kommer til Aarhus Ø

Del

For første gang nogensinde er Danmark vært for Europamesterskabet i bike trial – en spektakulær ekstremsportsdisciplin, hvor verdens bedste ryttere kæmper om titlen i hjertet af Aarhus.

Peter Brøgger

Den 5.-7. september bliver Aarhus Ø forvandlet til Europas bike trial-mekka, når 2025 UEC Trials European Championships afholdes som en del af den årlige Urban Sports Festival i Smilets By.

Bike trial er cyklingens svar på ekstremsport, hvor rytterne i princippet kan køre på alle typer forhindringer. Her er der intet, der er falsk fladt – kun vilde akrobatiske tricks og nervepirrende spring i flere meters højde mellem sten, træstammer og andre kreative forhindringer. Trial er en relativt lille sport, men en stor publikumsmagnet, der kan få tilskuere i alle aldre til at holde vejret i timevis, mens cykelsportens bjerggeder balancerer og hopper sig gennem banerne.

Hele verdenseliten er samlet i Aarhus, med både nuværende og tidligere verdensmestre på deltagerlisten. Danmark er flot repræsenteret med deltagelse af Jakob Arentz, Mikkel Hansen, Jonas Jensen, Emil Kallesøe Weis og Jakob Storgaard. Det unge talent Simon Laursen stiller op i juniorrækken.

Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus, glæder sig til mesterskabet:

”Europamesterskabet i bike trial er et godt eksempel på, hvordan vi kan bruge Aarhus’ byrum til at skabe store sportsoplevelser. På Aarhus Ø får publikum mulighed for at komme helt tæt på en spektakulær sport, hvor bevægelse, mod og balance forenes midt i byens levende rammer. Jeg håber, at mange aarhusianere – både børn, unge og voksne – vil kigge forbi og opleve sporten helt tæt på. Det er netop sådan nogle events, der skaber liv, fællesskab og bevægelse i byen, og som gør Aarhus til noget særligt,” siger Rabih Azad-Ahmad.

Også hos Sport Event Denmark er der store forventninger til en vild weekend:

”Det er de urbane festivalers weekend. I Aarhus er UEC Bike Trials det store trækplaster, når Europas bedste ryttere viser deres tekniske kunnen på den internationale arena under Urban Sports Festival. Sport i byrummet samler folk og skaber unikke oplevelser tæt på publikum – og med UEC Bike Trials i Aarhus får vi endnu et stærkt udstillingsvindue for Danmarks evne som vært for store, internationale sportsevents og for styrken i det danske foreningsliv. I København er det EM 3x3 basketball i samme weekend, som er en del af Copenhagen Street Days,” siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

2025 UEC Trials European Championships arrangeres af Aarhus Events v. Aarhus Kommune i samarbejde med Sport Event Denmark og Copenhagen Event Company. Banebyg udføres af Trialaction, som har stor ekspertise i at bygge baner på højt internationalt niveau.

Mesterskabet afholdes på Aarhus Ø, Hveensgade 5, 5.-7. september, som en del af Urban Sports Festival Aarhus.

Se programmet for EM: https://urbansportsfestivalaarhus.dk/em-i-bike-trial

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Peter Brøgger Peter Brøgger
Download
Peter Brøgger
Download

Om Sport Event Denmark

Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt. 

Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.

Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye